Arbejdet for mange advokater har de senere år fået en mørk og stærkt ubehagelig side: Vi modtager alvorlige og mange trusler fra klienter, klienters pårørende og tillige fra folk, der slet ikke er involveret i sagerne.

Vi bliver chikaneret og truet - også på livet - og det samme gør mange advokaters familier. Det sker på sms, på sociale medier, på e-mail og sågar også fysisk, hvor folk i grelle tilfælde følger efter advokater, eller hvor vi oplever, at der holder biler foran indkørslen i vores private hjem, hvor folk holder øje med os.

En undersøgelse fra november 2024 fra Advokatsamfundet viser, at 35 procent af familie- og forsvarsadvokater inden for de sidste to år har oplevet trusler eller chikane.

Syv procent har overvejet at opgive deres arbejde som advokat af samme årsag.

Flere nylige sager taler også deres eget tydelige sprog:

Advokaten Samer Younes fortalte i juni til TV 2 Østjylland, hvordan han har modtaget dødstrusler, fordi han har været forsvarsadvokat for en mand, der for nylig blev dømt for uagtsomt manddrab.

Ritzau skrev for nogle uger siden om en mand, der for tredje gang er dømt ved retten for at fremsætte trusler om at »ville slagte« en advokat og dennes hustru og barn.

Mediet K-NEWS og Go' aften Live kunne tidligere i år fortælle om familie- og forsvarsadvokaten Jesper Håkonsson, der fik dødstrusler og oplevede, at en tidligere klient falsk anmeldte ham for at have voldtaget sine egne børn. Og om advokaten Liv Dyrhauge, som i månedsvis blev chikaneret af en kvinde, som blandt andet truede med at kidnappe og dræbe hendes børn. Som advokater er vi vant til sager med et højt konfliktniveau. Vi forstår, at der står meget på spil, når klienter bliver anholdt, varetægtsfængslet, dømt og udvist. Og vi kan godt klare sagerne og det høje konfliktniveau. Men truslerne har nået et omfang og en alvor, hvor vi nu på egne og kollegernes vegne må sige fra og råbe op.

Vi passer bare vores arbejde, hvor vi i mange tilfælde er udpeget som offentlige forsvarere, betalt af det offentlige og forpligtet til at tage sagerne. Det er vi, fordi vi har et retssamfund, hvor vi (klogeligt) har bestemt, at borgere har ret til en advokat, når de er anklaget for en forbrydelse.

Vi har flere gange forsøgt at råbe vores retspolitikere op med et ønske om beskyttelse, som andre i offentlige hverv har. I dag er dommeren, anklageren, politifolk, arrestpersonalet og alle andre i retslokalerne, der er offentligt betalt, beskyttet under en særlig paragraf, nemlig straffelovens § 119. Vi ønsker, at beskikkede advokater opnår den samme beskyttelse. Vi er i dag den eneste professionelle gruppe i retslokalet, som ikke er beskyttet.

Blandt mange partier på Christiansborg er der forståelse for det behov. For nylig stemte mange partier for et beslutningsforslag fra De Konservative om at beskytte advokater, men desværre ikke nok til at samle et flertal.

Når der i disse dage forhandles om regeringens straffereform - hvor trusler og chikane mod offentligt ansatte er en del af udspillet - er det oplagt at se på, om tiden ikke er moden til at få advokater ind under straffelovens § 119. De seneste grelle eksempler taler for det.

For trusler er ikke kun et problem, der vedrører den enkelte advokat, hvor det i sagens natur opleves stærkt ubehageligt.

Det er også blevet et problem for vores retssamfund, hvor vi risikerer, at advokater trues væk fra at ville repræsentere særlige klienter eller indgå i nogle typer af sager.

Det er en reel udfordring for vores retssamfund, som det er uansvarligt at vende ryggen til politisk.

Læs hele indlægget her