Spring hovednavigationen over
Tilbage

Åbent for tilmelding til orienteringsmøder om de nye regler for brug af samleklientbankkonto

Alle advokater, der benytter en samleklientbankkonto, får fra og med 1. januar 2026 pligt til at stille identifikationsoplysninger med tilhørende kontroldokumenter til rådighed for deres pengeinstitutter på de klienter, der har midler på samleklientbankkontoen.

Advokatsamfundet er opmærksom på, at de nye regler medfører en ekstra byrde for advokaterne - ikke mindst for de advokater, som i dag behandler sager, der ikke er omfattet af hvidvasklovens regler. For at understøtte advokaternes håndtering af de nye regler, har Advokatrådet udarbejdet en vejledning om den nye bestemmelse i hvidvasklovens § 38 b. Vejledningen er blevet offentliggjort den 9. oktober 2025 og kan findes her.

Som yderligere vejledning til advokaterne afholder Advokatsamfundet fire orienteringsmøder om de nye pligter. Det er gratis at deltage på orienteringsmøderne.  Deltagelse i orienteringsmøderne kan ikke indgå som del af den obligatoriske efteruddannelse for advokater (orienteringsmødet opfylder ikke efteruddannelsesbekendtgørelses § 3, stk. 1, om mindst tre sammenhængende lektioner á 45 minutters varighed).

På orienteringsmøderne deltager Advokatrådets formand Martin Lavesen, generalsekretær Andrew Hjuler Crichton og to medarbejdere fra sekretariatet.

Dato

Tidspunkt

Sted

29. oktober 2025

Kl. 10.00 – 11.30

Advokatkontoret Haugaard Braad

Skibbrogade 3, 3.

9000 Aalborg 

18. november 2025

Kl. 9.30 – 11.00

Scandic Kolding

Kokholm 2

6000 Kolding

18. november 2025

Kl. 14.00 – 15.30

DLA Piper Denmark

DOKK 1

Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3

8000 Aarhus C

21. november 2025

Kl. 14.00 – 15.30

IDA Conference

Kalvebod Brygge 31-33

1780 København V

 

Tilmelding til orienteringsmøderne kan ske her.

Ved tilmelding sendes en bekræftelse på, om der er tildelt en plads til orienteringsmødet. Hvis antallet af tilmeldinger overstiger det mulige deltagerantal, gives besked om placering på venteliste.