Spring hovednavigationen over
Tilbage

Ændring af konkurrenceloven vil forringe retssikkerheden

Danske Advokater, Dansk Industri og Advokatsamfundet er særdeles bekymrede for erhvervslivets retssikkerhed på baggrund af et nyt forslag til ændring af konkurrenceloven. De tre organisationer har i den forbindelse fået foretræde for Folketingets Erhvervsudvalg, for at gøre udvalget opmærksom på de retssikkerhedsmæssige problemer, hvis lovforslaget gennemføres.

Advokatsamfundet har en række retssikkerhedsmæssige betænkeligheder i forbindelse med et nyligt fremsat forslag, der omhandler ændringer i den nuværende konkurrencelov. Lovforslaget om ændring af konkurrenceloven fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil blandt andet betyde en markant forringelse af retssikkerheden for erhvervslivet.

Advokatrådet har påpeget dette i et høringssvar til lovforslaget, og Advokatsamfundet er desuden gået sammen med Danske Advokater og Dansk Industri og har fået foretræde for Erhvervsudvalget den 1. februar, hvor organisationerne vil gøre udvalget opmærksom på, at udkastet til lovforslaget er en væsentlig forringelse af retsgrundlaget på det konkurrenceretlige område.

”Blandt andet vil ændringerne i konkurrenceloven betyde, at den udøvende og dømmende kraft tages ud af en politisk kontekst og overgives til en myndighed, hvis opgave udelukkende er at føre tilsyn med konkurrencen i erhvervslivet,” forklarer generalsekretær hos Advokatsamfundet, Andrew Hjuler Crichton.

Konkurrencemyndighederne udstyres bl.a. med et såkaldt markedsefterforskningsværkstøj, som indebærer, at de kan udstede påbud om at ændre adfærd, hvis myndighederne finder, at konkurrencen på et område er svækket, selvom der ikke forelægger nogen overtrædelse af konkurrencereglerne. Det vil reelt betyde, at Konkurrencestyrelsen i sidste ende tager beslutningen, når der fremadrettet udstedes påbud.

I dag vil det være sådan, at konkurrencemyndighederne kan komme med nogle anbefalinger om styrket konkurrence, som ressortministeriet så kan vurdere politisk. Her vil der typisk ske en politisk afvejning af hensynet til konkurrencen og andre hensyn som kan spille ind. Hvis Konkurrencestyrelsen, som et tænkt eksempel, anbefaler at liberalisere markedet for elinstallationer, så alle – og ikke kun autoriserede elinstallatører – kan udføre denne type arbejde, vil ressortministeriet politisk skulle vurdere, om konkurrencehensynet vejer højere end f.eks. hensynet til bygningers brandsikkerhed mv. 

”Men ifølge lovforslaget skal opgaven med afvejning nu i stedet bo hos Konkurrencestyrelsen, der som navnet antyder blandt andet skal sørge for øget konkurrence i erhvervslivet, og derfor er frygten, at det derfor meget vel kunne ende med afgørelser, hvor der udelukkende skeles til konkurrence, uden at andre hensyn til for eksempel sikkerhed, sundhed eller retssikkerhed vejes nok ind i beslutningerne,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Lovforslaget giver således myndighederne mulighed for at bygge på meget vide skøn og egne vurderinger, og virksomheder har ingen reel chance for at gennemskue, hvordan eller hvornår de vil være genstand for myndighedsindgreb. Dette resulterer både i en høj grad af transaktionsusikkerhed og en væsentlig forværring af den grundlæggende retssikkerhed for virksomheder i Danmark.

”Groft sagt kan man sige, at en sag, hvor konsekvensen er et påbud, går fra at blive vurderet på et juridisk grundlag til at ende ud som en vurderingsmæssig smagssag. Det betyder, at erhvervslivet reelt ikke vil kunne forudse deres retsstilling, og det finder vi dybt kritisabelt,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Advokatsamfundet har i høringssvaret også peget på, at flere af de ændringer, som ønskes gennemført, hverken er nødvendige eller til gavn for konkurrencen i Danmark.

Læs hele høringssvaret her