Domstolene er pressede, og ventetiderne i retterne er længere end nogensinde før. Advokatsamfundet og Danske Advokater stillede skarpt på, hvad der sker, når retten og derved retssikkerheden udsættes med bl.a. retsordførere og formanden for dommerfuldmægtigforeningen.
Som forurettet skal du vente længe på at kunne lægge traumatiserende episoder bag dig, når straffesager først behandles i retten efter mange måneder. Hvis du skal have afgjort en sag i retten om eksempelvis arbejdsskadeerstatning eller håndværkersjusk, skal du væbne dig med endnu mere tålmodighed, for du kan først regne med domsafsigelse efter flere år. Det er dybt problematisk for retssikkerheden. Både for borgere og virksomheder.
Panelet bestod af formand for Retsudvalget og retsordfører for Liberal Alliance Steffen Larsen, formand for Dommerfuldmægtigforeningen Nina Palesa Bonde, næstformand for retsudvalget og retsordfører for det Konservative Folkeparti Mai Mercado, formand for Danske Advokater Jesper Rothe og formand for Advokatrådet Martin Lavesen.
Problematikken var omdrejningspunkt i debatten ”Retten er (ud)sat”, som Advokatsamfundet og Danske Advokater havde arrangeret i fællesskab. Således stod formand for Advokatrådet Martin Lavesen, formand for Retsudvalget og retsordfører for Liberal Alliance Steffen Larsen, formand for Dommerfuldmægtigforeningen Nina Palesa Bonde, formand for Danske Advokater Jesper Rothe, næstformand for retsudvalget og retsordfører for det Konservative Folkeparti Mai Mercado klar, mens redaktør K-News Rasmus Hylleberg styrede løjerne som moderator.
Paneldeltagerne var alle på samme side, og enigheden stor i forhold til at ventetiderne kræver handling.
Der var stor publikumsinteresse for debatten.
Politiforlig resulterede i ophobede sager
Mai Mercado (K) lagde ud med at konstatere, at de lange ventetider i stor grad påvirker retssikkerheden; ”Politiforliget betød ophobning ved retterne. Vi kan ikke byde retssamfundet, at man skal vente så længe på at få sin sag for retten. Vidner glemmer, hukommelser påvirkes, og sagerne må behandles utilfredsstillende på grund af ventetider. Både civile sager, strafferetlige sager og arvesager er dybt påvirket, hvilket er meget utilfredsstillende for retssamfundet.”
Mai Mercado (K)
”Advokatsamfundet har gennem de seneste år arbejdet på at få skabt en løsning på problemet, for vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at ventetider er det største retssikkerhedsmæssige problem, og der er absolut ikke blevet bedre med politireformen. Domstolene er grusvej, politimyndigheden er en sekssporet motorvej, og de to er på ingen måde kompatible,” sagde Martin Lavesen.
Formand for Advokatrådet Martin Lavesen.
Også Steffen Larsen (LA) udtrykte bekymring for ventetiderne, som han kaldte et retssikkerhedsmæssigt kæmpe problem, der skaber usunde strukturer. Hans anke gik særligt på de lange ventetider ved civilesager, hvor han påpegede, at det på ingen måde er i orden, at man skal vente to år på at få sin dag og sag i retten;
”Og jeg kommer fra erhvervslivet, og hvis man nu ser på domstolene som en forretning, så kommer der faktisk langt flere penge retur i afgifter med videre. Så også ud fra et sådant perspektiv – og selvfølgelig fordi vi lever i et retssamfund – giver det god mening, at investere i domstolene.”
Steffen Larsen (LA)
Rørdam-udvalget er en lynafleder
Rørdam-udvalget var flere gange oppe at vende i debatten, og der var generel enighed om, at udvalget et stykke hen ad vejen fungerer som en lynafleder, der sænker processen.
”Nu er øvelsen gjort, og det er udmærket – men den viser også, at der ikke er de store gevinster at hente. Så vi er nødt til at finde ressourcerne,” konstaterede Jesper Rothe fra Danske Advokater.
Formand for Danske Advokater Jesper Rothe.
Andre i panelet mente, at processen havde været mere lukket end, hvad godt var.
”Rørdam-udvalget har til en vis gradbesvaret spørgsmål, der allerede var stillet – vi fik en komprimeret ide-liste, som var givet på forhånd. Og fokus er i høj grad på besparelser. Men hver gang vi taler besparelse, er det tab af retssikkerhed. Det er ikke seriøst længere, når vi er nede i så lave besparelser.
Prøv lige at smage på det her; vi har det næstlaveste budget i Europa til domstolene, men den højeste tillid til systemet blandt befolkningen. Vi har betalt for en Golf, vi har fået en Lamborghini, og vi vil stadig spare flere penge,” lød det fra Nina Palesa Bonde, der har siddet ned i Rørdam-udvalget, og gjorde sig til fortaler for flere ressourcer, og at der er sikkerhed for økonomien en årrække ud i fremtiden, så domstolene har bedre mulighed for at planlægge.
Formand for Dommerfuldmægtigforeningen Nina Palesa Bonde.
Samme melding kom fra Advokatrådets formand, Martin Lavesen.
”Vi anerkender, at man skal bruge penge mange steder i samfundet, når man er politiker. Men det må være rimeligt, at vi kræver, at en civilsag kan være afviklet inden for en tidsramme på et år, og vi skal faktisk i gang nu med bevillingerne, fordi det efterfølgende vil tage tid at få rekrutteret flere dommere, så vi kan komme bunkerne til livs.”
Forhandlinger i fremtiden
Nina Palesa Bonde mente, at politikerne skulle reagere, når et ”så konservativt system som domstolene” sammen med advokaterne råber op.
”Vi koster 2 mia. kr. - hele domstolssystemet, alt inklusive - det er jo mindre end en middelgod fodboldspiller. Når vi råber op, så burde politikernes responstid være ekstremt kort. Tal med politikerne – få dem til at hjælpe os,” lød Nina Palesa Bondes opfordring til tilhørerne.
Deltagerne kom også ind på, at samlede forhandlinger for flere dele af straffesagskæden, måske i fremtiden kunne være en bedre vej frem.
”En række af de politiske aftaler har arbejdet med ét problem ad gangen. Vi skal for første gang forhandle om domstolene nu her – og det er vigtigt, at vi fremadrettet ser hele retssikkerhedspakken i form af politi, anklagemyndigheden og domstolene som en samlet pakke. Jeg ønsker mig, at vi lægger en langsigtet plan. Vi har haft særskilte aftaler, men fremadrettet skal der være et fokus på, at vi skal tænke løsningerne sammen i straffesagskæden,” sagde Mai Mercado.