På dette års Folkemøde inviterede Advokatsamfundet et panel af politikere og eksperter til debat om, hvorvidt juraen er gledet i baggrunden, og om dårlige, forhastede lovgivningsprocesser rammer borgerne ude i samfundet.
Med lov skal land bygges. Sådan står der over hovedindgangen til Folketingssalen, hvor lovmøllen i dag maler i et så voldsomt tempo og omfang, at selv politikerne kalder det problematisk. Spørgsmålet er om lovmøllen er løbet løbsk, eller om politikerne stadig er i stand til at få de vigtige perspektiver og gennemtænkte input med, når de skal træffe beslutninger?
På Folkemødet var den diskussion sat på dagsordenen af Advokatsamfundet med et panel med tidl. departementschef og formand for Dybvad-udvalget Karsten Dybvad, medlem af Retsudvalget Jan E. Jørgensen (V), MF og fhv. minister Benny Engelbrecht (S), medlem af Retsudvalget Peter Skaarup (DD), medlem af Advokatrådet Ole Spiermann og formand for Transparency International Jesper Olsen.
På dette års Folkemøde havde Advokatsamfundet samlet et panel af politikere og eksperter til debat om, hvorvidt juraen er gledet i baggrunden.
Hurtig lovgivning
At det er et komplekst emne blev tydeligt gennem debatten, hvor nogle af temaerne var frister på høringssvar, grundighed i lovbehandlingen på og udenfor Christiansborg, korruption, og hvem der egentligt har interessen i at få lovforslagene hurtigt igennem?
Ifølge Jan E. Jørgensen så går lovgivningen nogle gange for stærkt;
”Jeg savner, at vi kommer i dybden med lovforslagene – vi ser en stigende tendens til, at man ikke får læst materialet igennem. Jeg tror, at der er mange, som gerne vil give mere tid til høringer, grundighed og debat. Virkeligheden bliver bare ofte noget andet.”
Medlem af Retsudvalget Jan E. Jørgensen (V)
”Der er ikke kommet flere lovforslag de sidste tyve år, der er faktisk færre. Problemet er hastigheden, som man kører dem igennem med – de forceres. Måske er der nogen, der ser en fordel i det rent politiske. Man udnytter sine muligheder som politiker, og man kan ønske at forcere ting. Jeg tror, at man skal ind og finde ud af, hvem der har interesse i at få lovforslagene igennem så hurtigt. Der sker flere fejl, når det går hurtigt, men jeg synes ikke, at man kan sige, at lovmøllen er løbet løbsk,” supplerede Karsten Dybvad.
Tidl. departementschef og formand for Dybvad-udvalget Karsten Dybvad.
Benny Engelbrecht mente ikke, at den hurtigere lovgivning nødvendigvis er et problem;
”Hastelovgivning skærper den politiske bevidsthed. Vi bruger kortere tid til at vedtage love på den måde, for der er mange partier, der springer over, hvor gærdet er lavest og ikke møder op ved lovgivningsprocesser. Der er ofte debatter, hvor partier ikke er til stede ved de første behandlinger af lovforslag. Det højner ikke kvaliteten, og det kan derfor være i befolknings interesse at få nogle ting hurtigere igennem.”
MF og fhv. minister Benny Engelbrecht (S)
For korte høringsfrister er problematisk
Benny Engelbrecht kaldte selv udlægningen for ny, og den mødte heller ikke opbakning i panelet.
”Hvis der går for hurtigt, og høringsfrister kun er på syv dage, er der større chance for korruption, for hvis der er nogle, som har en interesse i at en lov kommer hurtigt igennem, så kan det være for egen vindings skyld. Jeg siger ikke, at det er tilfældet nu, men vores indeks opfatter ikke nødvendigvis de strukturelle forandringer, hvis de er langsomme,” sagde Jesper Olsen.
Formand for Transparency International Jesper Olsen.
Det udsagn blev modgået af blandt andet Peter Skaarup;
"Korruption er ikke et kæmpe problem i Danmark. De korte frister for høringsfrister gør det tværtom nemmere for interesseorganisationer og NGO’er at få påvirket og gennemført ting, hvis der er korte frister.”
Medlem af Retsudvalget Peter Skaarup (DD)
Ole Spiermann, der er medlem af Advokatrådet, har i sit arbejde som advokat ofte afgivet høringssvar og medvirket i kommissioner. Han mente, at høringssvar for ofte falder på stengrund.
”Hvad stilles der overhovedet op med bidrag - hvad end de er udarbejdet hurtigt eller langsomt - eksempelvis i form af høringssvar eller deltagelse i lovforberedende udvalg? Ofte bruges det desværre ikke. Et relevant spørgsmål er derfor også, om vi kan lægge mere regulering ud til styrelser eller kommunerne. Og jeg mener, at lovgiverne, også når de støder på et problem, bør stille sig nogle grundlæggende spørgsmål: Er der overhovedet brug for lovgivning? Hvorfor haster det? Og er der nogle, som kan hjælpe med viden?”
Medlem af Advokatrådet Ole Spiermann
Jan E. Jørgensen var enig og medgav Ole Spiermann, at man lovgiver mere, end det er nødvendigt, og i højere grad skal gøre brug af høringsparterne, når der afgives svar.
”Når lovkataloget kommer, så er meget allerede vedtaget via ministerkontorerne og ikke i Folketinget.”
Det er samme problematik med lovforslag, som på forhånd er meget bundne, reflekterede Peter Skaarup over.
”Meget af det er et resultatet af forlig og forhandlinger. Og et håndslag er altså et håndslag. De aftaler er meget forpligtende, og de er også meget vigtige,” lød det fra Peter Skaarup.
Der var stort fremmøde ved debatten.
At lovforberede eller ej
Ifølge Karsten Dybvad er en af løsningerne at få flere lovforberende udvalg tilbage, da det vil have en indvirkning på forhastet lovgivning;
”Det sikrer kvalitet i lovgivningsarbejdet, og det var også et af mærkesagerne i Dybvad-udvalget.”
”Gerne, men man skal passe på med at tro på, at det er et quick fix. Lovforberende udvalg kan være ganske udemokratiske, for i sidste ende kan vi ende med et færdigbehandlet lovforslag, og så kan vi i Folketinget ikke sige nej til det,” var Jan E. Jørgensens svar.