Spring hovednavigationen over
Tilbage

"Vær velforberedt, så bliver det en stor oplevelse og god proces"

ADVOKATEN I RETTEN Den ultimative opgave for advokater er at føre retssager, og hele arbejdet med at tilrettelægge sagen og procedere er en tilfredsstillelse. Hver gang. Det mener Jes Anker Mikkelsen, der startede med at gå i retten i 1977 og som har ført mere end 100 sager for Højesteret. Få hans bedste råd til en god proces.

Allerede to uger efter, at Jes Anker Mikkelsen fik sin beskikkelse som advokat havde han møderet for landsretten. Tiden som fuldmægtig var nemlig præget af mange retssager.

”Jeg fortsatte med at procedere rigtig meget og var mindst i retten en gang om måneden – ofte Sø- og Handelsretten - men senere har jeg også ført en del sager ved Højesteret og ved voldgift. Så jeg betragter mig selv som procesvant, og jeg holder meget af især hovedforhandlingen,” fortæller Jes Anker Mikkelsen, der er partner hos Bech-Bruun, hvor han i en årrække har været leder af Konfliktsløsningsafdelingen.

Han har sine klare regler for, hvad der er go og no go. Det sidste kommer vi tilbage til, for ifølge Jes Anker Mikkelsen er et af de allervigtigste principper i processen at holde en stram, juridisk og ordentlig kurs igennem hele sagen.

”Først og fremmest: Vær aldrig aggressiv eller spydig. Det skal man holde sig langt væk fra. Vælg dine ord med omhu, når du skriver påstandsdokumentet. Det er nemlig her den mundtlige procedure starter, fordi du her beskriver, hvad sagen reelt drejer sig om. Den del lægger jeg stor vægt på, fordi jeg her får jeg et fuldstændigt overblik over, hvad det er, vi sidder tilbage med efter skriftvekslingen. Det bliver med andre ord min indflyvning til hovedforhandlingen.”

De andre aktører i retten

Når påstandsdokumentet har fået en første gennemskrivning er det vigtigt at tjekke, om alle pointerne i sagen er med.

”Helt praktisk krydser jeg af, om jeg nu har fået det hele med. Det skal ikke forstås sådan, at jeg skriver pointer fra skriftvekslingen af ord for ord. Jeg skal blot sikre mig, at eksempelvis rentepåkravet er med. Er der tale om en større sag får jeg ofte en medarbejder til at hjælpe med at tjekke, om jeg har taget stilling til det hele i påstandsdokumentet.”

Når hovedforhandlingen herefter skal forberedes, læser Jes Anker Mikkelsen faktum i sagen og de ofte mange bilag.

”Jeg læser det hele igennem. Men langsomt. For jeg læser det kun en gang. Så har jeg overblik, inden jeg ser på juraen, og så er jeg inde i sagen, og er klar til at skrive min procedure.”

”I den arbejdsproces bruger jeg også tid på at undersøge, hvem jeg kommer til at møde i retten. Jeg finder ud af, hvem der er dommere, fordi det har betydning for, hvordan jeg optræder og formulerer mig. Jeg kender mange i forvejen, og ved at en tidligere professor nok kan klare en mere nørdet tilgang til juraen i forhold til den tidligere advokat, der i højere grad sandsynligvis har en mere håndværksmæssig tilgang. På samme måde forholder jeg mig til advokaten. Er det en person, som er ekspert på retsområdet eller er det måske en person, der er kendt for sit temperament eller andet. I sidste ende har det nok ikke anden værdi, end at det giver mig personligt et billede af, hvem jeg skal møde, hvem jeg taler til, for jeg vil gerne kunne gå ind i retslokalet og føle mig komfortabel, for at kunne skabe den stemning, som er relevant for min sag.”

Skab en let men seriøs stemning

Netop stemningen i retslokalet, er noget som Jes Anker Mikkelsen lægger stor vægt på.

”Jeg vil altid gerne forsøge at skabe en let stemning. Det man i England kalder good atmosphere – men dog en stemning af seriøsitet, da parterne har overladt løsning af konflikten til retten. Selvom det er en alvorlig sag, er en god stemning med til at etablere en fælles forståelse mellem advokater og dommere af, at vi alle er jurister, der er sammen om at løse en konflikt. Selvom vi har hver vores opgave, så er vi trods alt ligemænd, som står med et stort ansvar her i retten.”

For at kunne skabe en god stemning, der emmer af seriøsitet og faglighed, er forberedelsen af proceduren central. Det handler om at være forberedt ned i detaljen, understreger Jes Anker Mikkelsen.

”Proceduren skriver jeg hjemme på kontoret. Jeg formulerer mine ord ret præcist og i denne proces reflekterer jeg over, hvordan jeg vil fremstille sagen. Påstandsdokumentet er rammen, for her har jeg besluttet, hvordan sagen skal skæres – og samme ramme skal min mundtlige fremstilling have. Samtidig kender dommerne også rammerne, som jeg ser dem. Jeg skriver ordret ned, hvad jeg vil sige i retten. Men jeg bruger det nu sjældent, den dag jeg står i retten, men har det som en gylden faldskærm, jeg kan bruge, hvis jeg skulle komme ud på et vildspor. Jeg læser heller ikke op af manuskriptet, når jeg er i retten. Det er fuldstændig no go, - det skal være et mundtligt, flydende foredrag med øjenkontakt med dommerne,” siger Jes Anker Mikkelsen.

Tal til dommeren

”Jeg oplever nogle gange, at modparten henvender sig til mig under sin procedure. Men det korrekte er at tale direkte til dommeren, for på dette stadie er det fuldstændig ligegyldigt, hvad den anden advokat mener. Advokaten skal overbevise dommeren. Ingen andre. Men når det er sagt, så kan det godt være, at jeg lurer ud af øjenkrogen, hvordan den anden advokat reagerer. Måske kan jeg aflæse på advokatens kropssprog, hvis jeg kommer på tynd is. Dommeren skriver ofte eller ser på en skærm undervejs. Jeg tror dog på, at en dommer lytter mere, hvis man henvender sig direkte til vedkommende.”

Også når modpartens advokat procederer, retter Jes Anker Mikkelsen sin opmærksomhed mod dommeren.

”Jeg forsøger at få et indtryk af, hvordan dommeren lytter til modpartens advokat. Jeg lytter, men forsøger af se afslappet ud for at sende signalet om, at det advokaten siger, ikke har stor betydning for min sag. Man skal ikke virke arrogant, og man skal under ingen omstændigheder heller ikke sidde og rulle med øjnene eller ryste på hovedet. Og man skal ikke stoppe modpartens advokat. Det er alene dommerens privilegium. Ikke advokatens,” siger Jes Anker Mikkelsen, der som hovedregel også afholder sig fra at afgive replik og duplik.

”Advokater elsker at kommentere. Det rykker bare sjældent noget. Ret misforståelser, men hold dig fra at diskutere videre, for på dette tidspunkt er luften gået ud af ballonen. Helt galt er det, hvis du gentager pointer, for det er som at sige til dommeren, at han ikke har hørt ordentligt efter. Det er selvfølgelig et meget dårligt signal at sende.”

Undgå de store materialesamlinger

På Jes Anker Mikkelsens liste over, hvad man skal undgå i retten, findes også enorme materialesamlinger, hvor advokaten starter med obligationsretlige grundsætninger, som en dommer kan på rygraden.

”Det går ikke. Når du procederer, skal du heller ikke læse almindeligt kendte lovbestemmelser op. Det er en fornærmelse. Vær i stedet i øjenhøjde med dommeren. Det gør du ved tage et par domme med, som sidder lige i bulls eye. Ikke mere end det. Jeg hørte for nylig en advokat, der anbefalede dommeren at læse en række domme, når sagen var slut. Men altså, dommeren har det ligesom andre. De har et job, de skal udføre, og når de cykler hjem fra arbejde, har de travlt med at købe ind og lave mad til børnene. De har ikke tid til at læse nogle domme, som advokaten ikke engang ville nævne til støtte for sin sag.”

På listen er også at forsøge at overtale en dommer.

”Husk, at du ikke skal overtale dommeren. Du skal overbevise retten om, at det, du siger, er rigtigt. Når jeg procederer for at overbevise, kan jeg mærke, at aktørerne lytter til det, jeg siger. Jeg føler, at jeg på den måde er med til at løse konflikten i professionelt forum.”

Selvom juraen er det helt centrale i en retssag, skal man ikke underkende, at performance er vigtig.

”Der er et element af entertainment i at procedere – selvom det på ingen måde er nogen varité-forestilling. Det hører med, og det er sjovt. For eksempel havde jeg en sag, hvor der var en meget stor mængde bilag. Jeg besluttede mig for at ankomme blot ti minutter før sagen gik i gang uden ekstrakterne. Jeg medbragte min bærbare, gik hen til min pult og tog min kappe på, mens modparten sad og fik styr på sine bunker af ringbind. Da jeg havde klappet min computer op, kikkede jeg mig rundt i lokalet, smilede for at signalere, at jeg bare var kommet for at få en bekræftelse på, at min fremstilling af sagen var den rigtige. Jeg havde et ønske om at få det til at se let ud. Det var planen, og det lykkedes på den måde, at jeg i alt fald følte mig på toppen af situationen,” fortæller Jes Anker Mikkelsen, der altid siger til sine fuldmægtige, første gang de skal i retten:
”Husk at de dommere, som du møder, er dygtige jurister, men også er mennesker som dig og mig, som også har været tidligt oppe for at lave morgenmad og børste tænder på deres børn. Hvis du er godt forberedt, skal du ikke være bange. Nervøsitet bliver mødt med venlig overbærenhed, så der er ikke noget at være urolig for. Tænk processen som et møde, hvor I skal løse i sag i fællesskab. Hvis det er din tilgang, bliver det en stor oplevelse.”

Retorikerens bedste råd: Sådan trænger du igennem med sagens kernebudskaber

Janus Beyer, underviser i retorik på Advokatuddannelsen:

Hovedforhandlingen er først og fremmest en mundtlig disciplin. Men mange advokater er mere komfortable med den skriftlige kommunikation – og derfor bliver mange advokater udfordret af mundtlighedskravet i retten. Den mundtlige kommunikation er først og fremmest kendetegnet ved at der skal være et lagt større fokus og prioritering af stoffet end på skrift. Så alle detaljer kan ikke komme med. Fokuskravet skal være allestedsnærværende: I forhold til argumentation og gendrivelse, i forhold til bruge dispositionen til at remhæve det centrale og i forhold til udformningen af manuskriptet. Ord og sætninger skal skrives, så de giver anbringender vægt. Undgå at nævne dem i forbifarten og haste videre.

Find ind til, hvad der er sagens omdrejningspunkt og grundspørgsmålet i sagen. Et godt pejlemærke er at, at du forestiller dig, at du på to minutter skal fortælle en god ven, hvad sagen drejer sig om. Hvis du kan gøre det, er du nået rigtig langt.

Se hovedforhandlingen som del af en længere proces som allerede starter, når du skriver påstandsdokumentet, hvor du konkretiserer påstandene. Præcis dét skal du folde ud i din forelæggelse, hvor sagen præsenteres, afdækkes i bevisførelsen og til sidst sammenkædes i en klar fortælling i proceduren. Proceduren bliver alt for ofte præget af referat og redegørelse, fremfor benhårdt fokus på argumenter for egen sag og gendrivelse af modpartens anbringende.

Brug metakommunikation for at trænge bedre igennem med dine kerneanbringender. Vælg to, tre anbringender og vær tydelig i, hvad der er det centrale. Vi har brug for metaperspektivet for at fremhæve, hvad, der er vigtigt. Det svarer til at du tager et foto med din telefon og forstørrer det centrale. Tag guiderollen på, og tænk din opgave som guiden, der har en gruppe turister med på Louvre. Ja, her er der tusindvis af malerier, men du viser kun tre – nemlig de vigtigste. Start med at fortælle, hvad I skal – først skal I se de tre malerier, hvad man skal lægge mærke til og at I bagefter mødes I og taler om billederne over en kop kaffe. På samme måde er du rejseguide ind i sagen.

Tænk over dit sprog. Vi er i 2021, så tal almindelig dansk. Brug Danske Domstoles sprogpolitik, hvor dommere har defineret den kommunikationsform, de gerne vil have. Det er en rigtig fin guide til, hvad der vigtigt, når man taler i retten.


Læs også

Advokatsamfundets guide til advokater, der første gang skal i retten eller sjældent fører retssager 

Danske Domstoles sprogpolitik