A: SOCIALDEMOKRATIET

Hvad er de vigtigste emner inden for det retspolitiske område for Socialdemokratiet til det kommende valg?

Bjørn Brandenborg, Retsordfører for Socialdemokratiet:
”For os er de vigtigste emner inden for det retspolitiske område markant hårdere og mere retfærdige straffe for utryghedsskabende kriminalitet, kortere ventetid og hurtigere konsekvens samt flere tryghedspersoner i det offentlige rum.

Siden 2019 er den generelle tryghed steget, men der er fortsat alvorlige udfordringer på udvalgte områder. Der er ganske enkelt for mange danskere, der stadigvæk føler sig utrygge, hvor de bor og lever. Værst står det til i de udsatte boligområder. Det skal vi tage alvorligt. For det går ikke, at almindelige mennesker skal være bange for at gå en tur om aftenen, vente alene på bussen eller sende deres unge ud for at feste i nattelivet.

Regeringen har bl.a. sikret markant højere straffe for vanvidskørsel, seksuelt misbrug af børn og overfald på ansatte i fængslerne. Og så har vi gjort, hvad vi kan for at sikre danskernes tryghed. Vi har med bl.a. de to udspil ”Tryghed for alle danskere” og ”Et tryggere Danmark” sat os for at komme utryghedsskabende kriminalitet og adfærd til livs. Vi har desuden præsenteret en bandepakke med 30 konkrete tiltag, som skal gøre op med bandernes fødekæde, styrke efterforskningen af deres ulovlige forretninger og sætte ind overfor knive og ydmygelsesvold. Men der skal mere til. Vi skal sige klart fra over for den utryghedsskabende kriminalitet.

Vi foreslår en ny strafreform, som skal sikre markant hårdere straffe og hurtigere reaktioner over for dem, som begår kriminalitet og er en trussel mod danskernes tryghed i hverdagen. Det løser vi dog ikke med et snuptag. Vi har et overbebyrdet retssystem – politiet og anklagemyndigheden løber stærkt, fængslerne er fyldte, og domstolene er pressede. Det er nødvendigt, at vi får tilført ressourcer til alle led i kæden. For det skal ikke være sagsbehandlingstiden eller antallet af fængselspladser, der skal afgøre, hvad en rimelig straf er.”

B: RADIKALE VENSTRE

Hvad er de vigtigste emner inden for det retspolitiske område for Radikale Venstre til det kommende valg?

Samira Nawa, Retsordfører for Radikale Venstre:
”Radikale Venstre har to mærkesager på retsområdet. For det første skal vi have en ny og meget mere åben offentlighedslov. Og for det andet så skal vi af med grænsekontrollen.

Det er vigtigt med en revision af offentlighedsloven, så journalister og borgere får mulighed for at kigge magthavere efter i kortene. Alternativet er mistillid til det politiske system. Det er ingen tjent med – hverken borgerne eller politikerne. Vi vil have en ny offentlighedslov – faktisk vil vi gerne have en åbenhedslov, hvor ministerbetjeningsreglen og generalklausulen (§33 stk 5) er afskaffet.

Det er ligeledes vigtigt, at vi får afskaffet grænsekontrollen og skaber ægte tryghed i stedet for meningsløs grænsekontrol. Grundlæggende er der tale om symbolpolitik, hvor regeringen giver befolkningen indtryk af tryghed, men sandheden er jo, at der er andre ubevogtede grænseovergange. Men det, der provokerer mig mest, er alle de politiressourcer, der er låst til at udføre grænsekontrollen, og som betyder, at der er færre betjente i gadebilledet til at opretholde ro, orden og tryghed."

C: DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI

Hvad er de vigtigste emner inden for det retspolitiske område for Det Konservative Folkeparti til det kommende valg?

Britt Bager, Retsordfører for Det Konservative Folkeparti:
”For Det Konservative Folkeparti er det helt afgørende, at vi får en 10-års plan for vores domstolssystem. Hurtig og effektiv behandling ikke bare af straffesager, men også de civile sager, er vigtig for et retssamfund. Lange sagsbehandlingstider skader tilliden til systemet, og det er dyrt, når sager skal omberammes, ligesom det har konsekvenser for dommere, nævninge, advokater og anklagere, når møder med kort varsel aflyses. Det er fuldstændig uholdbart, at der i flere tilfælde kan gå op mod et år, før der falder dom i almindelige straffesager og over to år i civile sager.

Det er et stort problem for retssikkerheden, og det har allerhøjeste prioritet for os at finde en løsning på.  Derfor mener vi, at der skal laves en langsigtet løsning for rammerne af domstolenes økonomi, så sagsbehandlingstiderne kan nedbringes. Der bør indgås et 10-årigt forlig, hvor ansvarlige partier sammen finder de nødvendige løsninger og dertilhørende finansiering.

Kriminalforsorgen er stærkt udfordret i forhold til at fastholde eksisterende medarbejdere og rekruttere nye. Det er svært at skaffe flere nye fængselspladser, men det er endnu sværere at rekruttere og fastholde fængselsbetjentene. Vi har sat nye tiltag i gang med kriminalforsorgsaftalen, hvor vi har oprettet nye skoler og givet fængselsbetjentene elevløn under uddannelse. På længere sigt vil det forhåbentlig resultere i en tilgang af medarbejdere og dermed et bedre arbejdsmiljø, hvor fængselsbetjentene igen kan få fokus på nogle af deres kerneopgaver.

Udviklingen i kriminalforsorgen skal følges tæt af en kommende regering. Vi skal med al sandsynlighed sætte endnu flere midler af de kommende år til udvidelse af fængselskapaciteten, så vi kan følge med efterspørgslen. Og vi skal sikre os, at der er ordentlige arbejdsforhold, så det er attraktivt at tage et job som fængselsbetjent.

Den private ejendomsret er ukrænkelig. Derfor følger det også af grundloven, at borgerne har krav på fuld erstatning, når staten eller kommuner eksproprierer borgernes ejendom.

Desværre har vi gennem tiden alligevel set flere eksempler på sager, hvor borgere oplever, at det er både omstændigt, tidskrævende og dyrt at få anerkendt erstatning, når offentlige myndigheder har foretaget et indgreb, som berettiger det. I praksis er der stor forskel på hvorvidt, hvordan og ikke mindst hvornår, der kompenseres, og klagemulighederne er ofte er begrænsede og tager lang tid.

Vi mener, at det kræver et ensrettet, smidigt system med klare retningslinjer for offentlige indgreb og borgeres rettigheder. Vi har indledt et arbejde med henblik på at lave en samlet ekspropriationsproceslov og en forsimplet klageadgang som anbefalet i Ekspropriationsudvalgets betænkning. For borgernes retssikkerhed skal styrkes.”

F: SOCIALISTISK FOLKEPARTI

Hvad er de vigtigste emner inden for det retspolitiske område for Socialistisk Folkeparti til det kommende valg?

Karina Lorentzen Dehnhardt, Retsordfører for Socialistisk Folkeparti:
”Vi ønsker en skærpet indsats mod partnerdrab og partnervold. Partnerdrab og partnervold er et betydeligt samfundsproblem, som kræver større opmærksomhed, end det har fået historisk og får i dag. Derfor har vi i SF fremsat og fået vedtaget et forslag, der pålægger regeringen at lave en national handlingsplan mod partnerdrab på kvinder. Handlingsplanen skal sikre, at myndighederne har viden om og forstår partnervold, idet mange voldsudsatte kvinder i dag møder et offentligt system, der ikke forstår det høje trusselsniveau, som deres situation indebærer. Desuden skal planen sikre, at myndigheder og andre aktører opsporer partnervold tidligere og myndighederne skal forpligtes til at samarbejde på tværs og dele viden, så partnervold ikke går under radaren.

Vores forslag har resulteret i, at regeringen i forsommeren fremlagde en national handlingsplan mod partnervold og partnerdrab. Det er en stor sejr for SF, at det er lykkedes, men desværre er der ikke varig finansiering på plads, og derfor kæmper vi for, at der sikres en varig og solid finansiering til at bekæmpe det store samfundsproblem, som partnerdrab og partnervold udgør. Vi ønsker desuden en diskussion af, om det ikke bør være en skærpende omstændighed, når vold og drab finder sted i nære relationer.

Danmark skal have en demokratilov om åbenhed og god regeringsførelse. Mistilliden til politikere og myndigheder er voksende – og med god grund. Derfor ønsker SF at genstarte tilliden til det politiske system med en ny offentlighedslov og langt mere åbenhed i det politiske system. De senere år har en række alvorlige sager udfordret tilliden til det politiske system og svækket vores demokrati.

En rigsretssag og flere langvarige kommissionsundersøgelser betyder, at der er brug for at få genstartet tilliden til det politiske system. Derfor er der brug for, at partierne sætter sig sammen og forhandler en ny offentlighedslov med mere åbenhed og tager initiativer til god regeringsførelse. Det haster, for mørklægning tærer på tilliden og medvirker til at skabe splittelse i befolkningen.

SF ønsker foruden en ny offentlighedslov mere åbenhed om donationer til politiske partier og et uafhængigt forfatningsråd under Folketinget.

I den digitale verden udgør børn en særligt sårbar gruppe som nemt udsættes for manipulation på grund af deres manglende erfaring og udvikling. Derfor har SF tidligere foreslået en ny lov om digital børnebeskyttelse, som skal sikre, at børn kan færdes trygt på internettet og nyde den grad af beskyttelse, der svarer til deres alder uden at blive udsat for afhængighedsskabende adfærdsdesign eller aggressiv markedsføring mv. Danmark bør som et af verdens mest digitaliserede samfund være et foregangsland for, hvordan vi passer på børnene i en digitaliseret verden, og vi ønsker med forslaget, at vi i højere grad tager børns digitale trivsel alvorligt og ved hjælp af aldersverificering og en mere klar definition af skadeligt indhold sætter en solid ramme for, hvordan sociale medier, platforme, apps, spilproducenter m.fl. kan henvende sig til børn.”

I: LIBERAL ALLIANCE

Hvad er de vigtigste emner inden for det retspolitiske område for Liberal Alliance til det kommende valg?

Alex Vanopslagh, Retsordfører for Liberal Alliance:
”Det vigtigste for at styrke retssikkerheden er, at vi får en ny statsminister. Jeg er dybt bekymret for den retning, vores retssamfund har bevæget sig i under den nuværende regering. Minkskandalen var kulminationen, men eksemplerne på regeringens fordrejninger og usandheder er utallige. Det kan Liberal Alliance ikke leve med – heller ikke med et blåt flertal.

Derfor har Liberal Alliance lanceret seks principper for god regeringsførelse, som en kommende blå regering skal leve op til. Det handler blandt andet om proportionalitet i politikken og ikke bruge de vildeste magtmidler for at virke handlekraftig, åbenhed i regeringsførelsen og i den offentlige forvaltning og en større respekt for styrelser og myndighedernes indstillinger. At få indført nogle principper for ordentlig regeringsførelse er Liberal Alliances retssikkerhedspolitiske prioritet nummer et.

Liberal Alliance har lige siden stramningen af offentlighedsloven kæmpet for at få den lempet igen. Vi kan desværre konstatere, at ministerier og myndigheder gør sig alle mulige krumspring for at undslå sig offentlighed om deres arbejde. Statsministeriet overholder f.eks. kun svarfristerne på aktindsigtsanmodninger i 37 pct. af tilfældene. Da Mette Frederiksen blev statsminister, var det tal 90 pct.
Man overholder ikke journaliseringspligten, man sletter sms’er. Det er ødelæggende for tilliden til vores institutioner, hvis de lukker sig om sig selv.

Når myndighederne, kommunerne og regionerne i dag bryder loven, træffer forkerte afgørelser og knægter borgernes retssikkerhed, har det ingen konsekvenser. En kommune, der uretmæssigt tager hjælpen fra en borger med handicap, får efter to års behandling i Ankestyrelsen blot at vide, at de skal lave afgørelsen om. Det kan borgeren ikke bruge til noget. Han/hun har stadig ikke fået den hjælp, han/hun havde krav på i de to år. Det skal vi have lavet om på. Det skal have konsekvenser, gerne økonomisk, når myndighederne ikke overholder loven.”

O: DANSK FOLKEPARTI

Hvad er de vigtigste emner inden for det retspolitiske område for Dansk Folkeparti til det kommende valg?

Susanne Eilersen, Retsordfører for Dansk Folkeparti:
Vi skal have forkortet straffesagskæden ved at tilføre tilstrækkelige ressourcer til politi, anklagemyndighed, domstole og Kriminalforsorgen, herunder flere fængselspladser. Desuden skal vi som samfund tager et konkret opgør med banderne.

Vi skal også have tilført ressourcer og dermed politifolk, så alle borgerne oplever et politi, der dels kommer, når der er behov for dem, og som har ressourcerne til at efterforske den kriminalitet, der er.

For Dansk Folkeparti er det hele grundlaget for at kunne opretholde et retssamfund, og vi skal have tilført de nødvendige ressourcer.

V: VENSTRE

Hvad er de vigtigste emner inden for det retspolitiske område for Venstre til det kommende valg?

Preben Bang Henriksen, Retsordfører for Venstre:
”Domstolenes sagsbehandlingstider skal der gøres noget ved. Når en sag ved retten i Aarhus i gennemsnit tager 28 måneder med eventuelt halvandet år yderligere i landsretten, så er vi jo derhenne, hvor almindelige mennesker mister lysten til at benytte domstolene. Sandsynligheden for, at sagsøgte er gået fallit i mellemtiden, er jo stor, hvorefter sagsøgeren står med en lang næse og en stor advokatregning.

Løsningen er todelt. Der skal flere midler til domstolene og retsplejelovens regler skal forenkles. Jeg har i JP gengivet 18 muligheder for forenklinger, og efterfølgende har Advokatrådet suppleret.

Desuden skal kampen mod økonomisk kriminalitet opprioriteres. Alt for få dømmes for økonomisk kriminalitet. På ugebasis kan vi i TV se afsløringer af den ene svindler efter den anden, og lokale advokater kan givet genkende dem. Svindelen er åbenlys – men straffesagen udebliver, og den næste borger står klar til at blive snydt.

De psykisk syge fylder alt for meget i retssystemet. Personligt er mit fortsatte ”mandagsjob” som advokat i den grad præget af afhøringer af personer, der sidder på et bosted på en behandlingsdom. De har truet eller smidt en teske efter en plejer, hvorefter hele systemet kører med anmeldelse, beskikkelse, afhøringer osv. indtil Statsadvokaten opgiver tiltalen. Hvilket sikkert er en procedure til 30-40.000 kr. ifølge mit gæt og til ingen nytte. I virkeligheden kunne en ’rejsedommer’ fra Erstatningsnævnet have optaget rapport, som kunne anvendes under en senere arbejdsskadesag."

DANMARKSDEMOKRATERNE (Æ)

Hvad er de vigtigste emner inden for det retspolitiske område for Danmarksdemokraterne til det kommende valg?

Peter Skaarup, Retsordfører for Danmarksdemokraterne, og medlem af retsudvalget Karina Adsbøl:
”Vi ønsker højere straffe for personfarlig kriminalitet. Det skal virkelig kunne mærkes, hvis man render rundt og ødelægger tilfældige menneskers liv, og der skal derfor være meget hårdere straffe end i dag.

Der skal være konsekvent udvisning af alle udlændinge dømt for grov kriminalitet, hvilket vil kræve nogle opstramninger, men det har højeste prioritet.

Der skal desuden afsættes flere ressourcer til politiet, domstolene og kriminalforsorgen, så der kommer flere varme hænder hvilket vil gavne borgernes retsbevidsthed. Alt for mange anklagede for kriminalitet slipper i dag for mildt pga. de manglende ressourcer i hele retskæden.”

Ø: ENHEDSLISTEN

Hvad er de vigtigste emner inden for det retspolitiske område for Enhedslisten til det kommende valg?

Rosa Lund, Retsordfører for Enhedslisten:
”Samtykkeloven markerer en stor milepæl i forhold til, at samfundet endelig er begyndt at tage ofre for overgreb seriøst. Men en ting er, at vi har fået ændret loven og sat midler af ved sidste politiforlig til at sikre, at ofre for overgreb trygt kan anmelde forbrydelser. Noget andet er, om det rent faktisk har den effekt, vi har ønsket, og derfor er det vigtigt, at der bliver fulgt løbende op på det.

Vi ved, at en af de barrierer, der er for at anmelde overgreb, er frygten for politiets reaktion. Derfor skal vi sikre, at de specialiserede teams, vi har fået nedsat, virker efter hensigten og ikke bare findes på papiret. Derudover er der et stort arbejde at gøre i forhold til oplysning og seksualundervisning, så vi kan få den kulturændring der skal til.

Vi ved, at minoritetsborgere udsættes for vold og trusler udelukkende på baggrund af deres minoritet. I et samfund som vores skal det være trygt for enhver at færdes på gaden eller deltage i offentlige debatter uden at frygte for deres egen sikkerhed.

Selvom vi har fået lavet en bedre beskyttelse mod hadforbrydelser i straffeloven. så er der mange sager, der aldrig bliver behandlet som hadforbrydelser hos anklagemyndigheden. Derfor vil vi indføre et felt på anmeldelsesblanketter, sådan at der altid skal tages stilling til, om en forbrydelse kan have et helt eller delvist had-motiv. Derudover skal det være en obligatorisk del af politiuddannelsen, at der undervises i hadforbrydelser.

Domstolenes underfinansiering har været et problem i mange år, og det er et retssikkerhedsmæssigt problem for såvel ofre som tiltalte, at en straffesag ikke kan berammes inden for en rimelig tid efter, forbrydelsen er begået og efterforskningen afsluttet.

Der er ingen tvivl om, at der skal tilføres flere midler til domstolene, så sagsbehandlingstiden kan blive nedbragt.”

INUIT ATAQATIGIIT

Hvad er de vigtigste emner inden for det retspolitiske område for Inuit Ataqatigiit til det kommende valg?

Aaja Chemnitz, medlem af retsudvalget for Inuit Ataqatigiit
”Retssikkerhed for børn, som har oplevet seksuelt overgreb er et af de vigtigste emner for os.
88 pct. af sagerne om blufærdighedskrænkelse og overgreb henlægges pga. manglende beviser.
Vi har haft et strategisk fokus på at bekæmpe seksuelle overgreb hos IA og vil fortsætte indsatsen, indtil der er retfærdighed for børnene.

Jeg har fået etableret børnehuse tre steder i Grønland, så videoafhøring og undersøgelser af børnene i højere grad finder sted. Vi har fået en ny enhed til at behandle anmeldelser af overgreb hurtigere og fået afsat 100 mio. kroner til en øget social indsats. Der bør også være et børnehus i Nuuk og Sisimiut som minimum.

Vi ønsker også en bedre løn til grønlandske politi- og anstaltsbetjene. De danske og færøske betjente får betydelig højere løn end deres grønlandske kollegaer. Målet er lige løn for lige indsats.

Og så skal der sættes ind for en bedre opsporing af hash.”

Advokatsamfundet og Danske Advokater har spurgt alle partier med en repræsentant i retsudvalget.
Spørgsmålene er således også blevet sendt til Alternativet, Nye Borgerlige, Frie Grønne og Siumut, men de er ikke vendt tilbage ved redaktionens deadline.