Det er rødderne ude i Advokatsamfundets kredsbestyrelser, der baner vejen for medlemmerne af Advokatrådet, og de spiller en vigtig rolle, når der er behov for kollegiale samtaler. Gennem årene har kredsenes rolle været under forandring fra at have mange opgaver til færre, og kredsenes fremtid er løbende til debat. Spørger man ude i kredsbestyrelserne er engagementet i top, men der er flere udfordringer og brug for mere dialog, som det nye strukturudvalg under Advokatrådet bør overveje.
Advokatrådet har fodfæste i kredsene, hvor medlemmerne bliver valgt. Når der ikke er valg hvert andet år, er kredsene optagede af advokatrelevante spørgsmål, der berører de regionale områder. Det kan være en mangel på advokater i mindre byer og den tiltagende afstand til retssalene, der indsnævrer sig til de større byer. Det kan også være spørgsmål om advokatetik, der berører hele standen. Kredsenes kerneopgave, at bistå i klagesager, fylder mindre end nogensinde.
I 5. kreds, Sønderjylland, er engagementet i kredsbestyrelsen i højt gear. Her er de tre kredsmedlemmer blandt andet optaget af, hvordan de kan støtte op om regeringens udmeldte planer om at udflytte en del af jurauddannelsen til området, blandt andet ved at tilbyde studiejobs. Christian Parbo er formand for kredsen og arbejder hos firmaet Penta Advokater på kontorerne i blandt andet Kolding og Esbjerg:
”Det er rigtig interessant for os, og vi vil gerne tage et medansvar for, at det kan blive en god beslutning. Vi har jo mange store virksomheder her i området, så vi synes, det er spændende og positivt for branchen,” siger han.
Den helt centrale opgave for kredsene er at bistå Advokatrådet og Advokatnævnet i deres virksomhed. Det kan for eksempel være ved at deltage i en kollegial samtale og hjælpe med mediation, hvis en advokat i kredsen har en klagesag under optrapning. Derudover vælges repræsentanter til rådet og nævnet lokalt ude i kredsene.
Tidligere fyldte klagesagerne meget i kredsene, da de blev behandlet her først, inden de gik videre til nævnet. Sådan er det ikke længere. I dag klares de fleste sager gennem tilsyn, behandling i regel og tilsynsudvalget og herefter rådet, og kredsene vil kun i sjældnere tilfælde bistå med kollegiale samtaler, hvis en advokat for eksempel har fået salærklager eller har overtrådt reglerne om god advokatskik.
Advokater byd ind
I de fleste kredse er der højst tale om 1-2 sager med kollegiale samtaler om året. Sådan er det også i 5. kreds.
”Vi står stærkt her i 5. kreds. Vi har ganske få sager, hvor det er nødvendigt med kollegiale samtaler, og det ser jeg som et udtryk for, at det går godt, og at størstedelen af advokaterne her i området lever op til det advokatkodeks, som vi har så stor fokus på. Men at det går godt, og at vi stort set ikke har kollegiale samtaler er ikke lig med, at vi ikke laver noget. Vi har tit møder her i kredsen, hvor vi taler om hvilke temaer, vi skal tage op, og hvad der rører sig blandt ’konkollegaerne’, og hvad vi kan gøre for advokater i fællesskab. Det er også vigtigt for netop at undgå en ophobning af trælse sager,” siger Christian Parbo.
Han byder det nye strukturudvalg velkommen, for der er brug for en revurdering af, hvordan kredsenes fremtid skal se ud.
”Det vil være godt at få en åben drøftelse om, hvad der er af behov, og hvordan de frivillige kræfter bedst kan komme fællesskabet til gavn. Og vi vil gerne bidrage med mere. Med en tættere dialog og samarbejde kan vi hjælpe Advokatrådet med det politiske arbejde på en række områder og dermed frigive ressourcer til flere opgaver,” siger Christian Parbo.
Også i andre kredse er der et ønske om mere dialog og et bredere samarbejde om, hvor kræfterne skal lægges.
Svært at rekruttere
I 8. kreds, Nordjylland, er Helle Larsen, familieretsadvokat formand. Hun har i sine seks år som formand efterlyst en tættere dialog med Advokatrådet. For uden et politisk samarbejde er kredsarbejdet overflødigt, mener hun.
”Jeg har ikke haft en eneste sag, hvor jeg skulle medvirke til en kollegial samtale. Heller ikke en eneste mæglingssag. Det eneste, vi har været involveret i, er en kollektiv høring af alle kredsbestyrelser,” siger Helle Larsen og fortsætter:
”Vi vil gerne bruges mere, og vi vil gerne fodres mere med de emner, der optager rådet, så vi kan bidrage hertil. Jeg vil også gerne kunne fortælle mere i Aalborg Advokatforening om, hvad der rører sig i Advokatrådet,” siger hun.
Hun mener derfor også, at det kræver en holdningsændring i Advokatrådet.
”Hvis man mener, at vi skal have kredse med en kredsbestyrelse, så er rådet nødt til at delegere kompetencer til dem. Hvis kredsene skal have et formål så skal Advokatrådet og Advokatsamfundet ønske at inddrage kredsene i arbejdet. Det er det første, og hvis de vil det, så kan de sikkert få ting til at ske,” siger Helle Larsen, der derfor også mener, at det er svært at rekruttere nye medlemmer til kredsbestyrelsen.
”Grunden til at der ikke er flere ildsjæle er, at der ikke er så meget længere at være ildsjæl for. Der står i Retsplejeloven at vi skal være her, men man skal finde ud af, hvad man vil bruge os til. Der er masser af potentiale, hvis vi bliver inddraget mere,” siger hun.
Kredsbestyrelsen i Nordjylland har i mange år været optaget af manglen på advokater i udkanten af retskredsene. Der er ledige stillinger men ingen ansøgere. Til gengæld er der masser af sager at tage sig af.
”Det er for dyrt og for svært for små kontorer at uddanne fuldmægtige, og det er svært at få advokater ud af de store byer. Og så er det direkte konkurrenceforvridende, at advokater ikke kan få kørslen til retterne dækket. Det er blot nogle af de ting, der fylder her, og det kræver en politisk indsats, som vi gerne vil arbejde for i samarbejde med Advokatrådet,” fortæller Helle Larsen.
Kollegiale samtaler er vigtige
I Kreds 1, København, Grønland og Færøerne, kan formand Sune Westrup berette, at kredsbestyrelsen opererer inden for et forholdsvis snævert rum, som afgrænses på den ene side af Advokatsamfundets egne funktioner, herunder tilsynsfunktionen, og på den anden af Københavns Advokatforening, der står for en række faglige og sociale arrangementer i kredsen.
Her har de kollegiale samtaler dog en stor betydning.
”Alt for ofte bliver danske advokater slået i hartkorn med nogle enkelte eksponerede advokater, som har vanrøgtet deres betroede rådgiverrolle. Det er et helt centralt problem, som ikke kun kan medvirke til at give danske advokater et – helt uberettiget – dårligt ry, men som kan give konkurrerende interessegrupper legitimitet til at søge ind på advokaternes traditionelle arbejdsområder. Vi er derfor glade for at kunne bidrage med deltagelse i kollegiale samtaler med advokater, der har en historik med overtrædelse af god advokatskik og andre advokatregler,” siger Sune Westrup, der vurderer, at kredsen har haft 2-3 samtaler årligt. Man kunne – og jeg synes man bør – øge den præventive indsats ved at forhøje dette antal, men det vil være en politisk beslutning i Advokatrådet.
En anden rolle for kredsbestyrelsens medlemmer er at deltage som mægler i tvister mellem to af kredsens advokater, både i og uden for klagesager.
”Denne rolle kan muligvis udvikles, så klagesager i videre omfang kan lukkes, inden de eskalerer. Det kræver selvfølgelig hensyntagen til den part, der klager i sagen, for det må ikke opleves sådan, at en klage mod en advokat kvæles i advokaternes eget system, men mæglingsdialog i en forberedende fase vil sjældent skade,” oplyser Sune Westrup.
Han håber derfor på en styrket dialog med kredsens advokater:
”Øget kontakt og brug af kredsbestyrelsen, og øget dialog med kredsbestyrelsen og kredsens advokater vil harmonere godt med både hensigterne bag kredsens organisering og de frivillige kredsbestyrelsesmedlemmers engagement,” siger han.
Sune Westrup ser som de andre kredsmedlemmer også frem til fornyet fokus på kredsenes fremtidige rolle blandt andet gennem de nyoprettede strukturudvalg, som han håber kan udvide kredsenes aktivitetsradius til at sikre overholdelse af de regler advokaterne er underlagt og for at forbedre sammenhængskraften i standen til gavn for indsatsen i de alvorlige branchemæssige udfordringer, som advokaterne står overfor.