Se fotoreportage fra Folkemødet, hvor Danske Advokater og Advokatsamfundet for første gang havde ’Advokaternes Telt’ sammen og bød på debatter om retssikkerhed, advokatundersøgelser og Folkedomstolen. Foto: Anders Beier

For første gang afholdt Danske Advokater og Advokatsamfundet fælles Folkemøde i 'Advokaternes Telt.'

Advokatrådet var også med til dette års Folkemøde.


Retssikkerhedens går en svær fremtid i møde på Slotsholmen, lød det i Danske Advokater og Advokatsamfundets debat på Folkemødet.

Panelet bestod af Andrew Hjuler Crichton generalsekretær for Advokatsamfundet, Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, Bo Smith, tidl. departementschef i Beskæftigelsesministeriet og Paul Mollerup, administrerende direktør for Danske Advokater.

Folkedomstolen, der blev afholdt i Danmarks Domstoles Telt, var som altid et tilløbsstykke.


Dette års Folkedomstol omhandlede en sag, hvor en far låner sin bil ud til sin 21-årige søn i den hensigt, at sønnen skal skifte dæk på bilen. Sønnen kører kap- og væddeløbskørsel i bilen. Så skal fars bil konfiskeres? Det skulle nævningene ved dette års Folkedomstol være med til at bestemme.

Dommeren i sagen var retspræsident Henrik Engell Rhod fra Retten på Bornholm, mens forsvareren var Advokat Karoline Normann fra Stagetorn Advokater. Anklagerrollen tog Vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich fra Statsadvokaten i København sig af.

Retsordførere og medlemmer af Folketinget havde rollen som nævninge til den første domstol, der fandt sted fredag. Således var Morten Dahlin (V), Samira Nawa (RV), Rosa Lund (EL), Britt Bager (KF), Peter Skaarup (DF) og Mette Thiesen (NB) ”i retten”. Derudover havde publikum fået udleveret henholdsvis grønne og røde kort, som de kunne stemme med i den fiktive sag.




Advokatsamfundet takker for et fantastisk Folkemøde i samarbejde med Danske Advokater og Dreyers Fond og ser frem til næste års Folkemøde på Bornholm.