Den igangværende konflikt mellem Polen og EU er i denne tid trukket hårdere op end nogensinde.

Den 7. oktober fastslog den øverste domstol i Polen, forfatningsdomstolen, at den polske forfatning er hævet over EU-reglerne, og at EU-Domstolens afgørelser ikke gælder i Polen på de områder, hvor de polske dommere vurderer den til at være i konflikt med landets forfatning.

Afgørelsen strider lodret imod et af de mest grundlæggende EU-retlige principper, nemlig at EU-retten altid har forrang for national ret, og at medlemslandene altid skal følge EU-domstolens afgørelser. 

Polen er lige nu underlagt økonomiske sanktioner fra EU, og flere er sandsynligvis i vente. Nogle mener, at der er en potentiel risiko for, at landet må forlade EU. Men hverken Polen eller EU har interesse i et Polexit, mener Advokatrådet.

Spørgsmålet er, hvordan parterne skal nå til enighed?

EU-ekspert Marlene Wind, EU-forsker og professor i statskundskab og ved iCourts ved Københavns Universitet, giver her sit bud.

Hvorfor er spørgsmålet om retssikkerhed i Polen så interessant for EU netop nu?

"Hidtil har der været enighed om, at EU-retten har forrang for de nationale domstole. Det er for længst slået fast i EU-retten og blevet bekræftet ved et utal af traktatændringer, hvor medlemslandene ikke én eneste gang har foreslået et opgør med princippet. Princippet er – sammen med domstolenes uafhængighed - hele forudsætningen for det indre marked, hvor virksomheder, investorer og vandrede arbejdstagere naturligvis skal være sikre på, dels at domstolene er uafhængige af politiske interesser, men også, at de gælder samme regler for alle, uanset nationalitet.

Med udmeldingen fra den polske forfatningsdomstol, som i øvrigt er befolket af regeringsvenlige dommere, handler det om, hvorvidt vi kan have et fællesskab, hvor landene fortolker EU retten, som det passer dem bedst eller ej. Provokationen fra domstolen var oveni købet bestilt af regeringen, hvilket adskiller denne afgørelse fra lignende udmeldinger fra andre forfatningsdomstole gennem tiden. Det er virkelig kørt op i en spids.

Det er fint, at nationale domstole sætter spørgsmålstegn og er uenige i enkeælte EU domme, og at der en dialog om det. Men helt overordnet har der været en grundlæggende accept af, at EU reglerne gælder, og at de gælder for alle. EU-rettens forrang har ikke været så udfordret i EU's historie, som nu. Hvis Polen kan blive i EU uden samtidigt at leve op til de regelsæt, der gælder for alle andre medlemmer, kan det ødelægge fællesskabet indefra."

Hvad er der på spil i konflikten?

"EU kan slet ikke fungere, hvis ikke de nationale domstole kan sende afgørelser videre til EU-domstolen. Men hvis nationale dommere retsforfølges for at opretholde EU-retten, for at forelægge sager og overvågne om deres egen regeringer overholder EU-retten, bryder det hele jo sammen. Derfor er domstolenes uafhængighed helt afgørende, hvilket er hvad EU domstolen og domstolen i Strasbourg begge har slået fast, ikke er tilfældet længere i Polen.

At der er noget alvorligt på spil, er der ingen tvivl om. Ved at afvikle retsstaten truer Polen (sammen med Ungarn og EU-formandslandet Slovenien, som begge bakker Polen op) således hele det indre marked og grundpillerne i den frie bevægelighed. For hvem tør drive virksomhed eller arbejde i et EU-land, hvor retlige afgørelser reelt er politiske og EU-retten ikke respekteret?
Jeg er meget bekymret for, at hvis vi ikke forsvarer principperne, så kan EU falde fra hinanden. Man er nødt til at stå fast på det som hele samarbejdet er bygget op på. Det er nu EU skal stå sin prøve.

Der er ikke mulighed for et kompromis her. Hvis man betvivler EU-rettens forrang, accepterer man at andre lande heller ikke behøver at overholde indre-markedsreglerne. Man er nødt til at understrege, at EU ikke bare er en cash automat, man hæver støtte fra. For at få adgang til midlerne, er der nogle regler og værdier, og de gælder ens for alle. Man skal heller ikke forgøgle vælgerne, at der findes et alternativ, et EU light. Hvis ikke der er fælles regler, så vil fundamentet smuldre og tilliden mellem domstolene forsvinde. Det er allerede ved at ske. EU’s ledere skal ud og sige meget klart og tydeligt, og det har de ikke været gode nok til indtil nu.

Ingen tror på, at Polen vil melde sig ud. 80 procent af befolkningen er tilhængere af EU. Men det man kan frygte er, at EU brækker over i en øst og vest konflikt, der ikke kan repareres."

Er den retssikkerhedsmæssige udvikling i Polen værre end det, der sker i eksempelvis Ungarn?

"Polen er ikke det eneste EU land med udemokratiske strømninger, og det har alt for længe været ignoreret af politikerne. Selv amerikanerne har pinpointet, at visse europæiske lande som Polen og Ungarn ikke er demokratiske længere, men i Europa har vi alt for længe ikke villet erkende problemet. Stats- og regeringscheferne er gået i flyverskjul.

Også EU domstolen råber nu op om, at politikerne skal mere på banen. De er nødt til at melde klart ud og have modet til at handle. Fornylig var Koen Lenaerts, præsidenten for den europæiske domstol ude med en appel til politikere og eksperter: - Domstolene kan ikke klare det alene. I er nødt til at hjælpe os, sagde han."

Hvad kan EU gøre for at få Polen til at rette ind?

"EU landene er nødt til at blive enige om og melde ud, at den polske udmelding er en trussel mod hele det europæiske fundament, ellers kan man ikke komme videre. Hvis et land ikke har ordentligt og uafhængigt retssystem, kan man ikke udbetale EU-midler. Og dem er polakkerne meget afhængige af.

Polen får lige nu dagbøder af 1 million kroner euro om dagen, og kommissionen siger, at de vil tilbageholde genopretningsmidler efter corona for 24 mia., indtil Polen genopretter retstilstanden. Det betyder, at de skal stoppe med af straffe dommere, der overholder EU-retten og at der skal være en klar anerkendelse EU-rettens forfang. Disciplinærkammeret skal selvfølgelig også afskaffes. Problemet er bare, at de så nok flytter det over i et andet kammer i højesteret.

Lige nu venter alle på afgørelser ved domstolene. Der er flere sager i gang. Parlamentet har lagt sag an mod kommissionen for ikke at handle overfor Polen. Samtidig har Polen, sammen med Ungarn, lagt sag an i EU og vil have domstolen til at underkende den retsstatsmekanisme, som de øvrige EU-lande med hiv og sving fik vedtaget ved budgettopmødet i juli 2020.

Mekanismen fastslår, at EU skal passe på sit budget og derfor ikke kan udbetale milliardbeløb til lande, der for eksempel ikke har uafhængige domstole og anklagemyndighed. Intet tyder heldigvis på, at EU-domstolen vil give dem ret, når dommen falder næste år, men tiden går, og sagen har indtil videre passiviseret Kommissionen ift.at tage retsstatsmekanismen i brug.

Polakkerne har sat sig op i et træ, de ikke kan komme ned fra uden at give sig. Jeg tror, at kalkulen fra Polen er, at regeringen håber på et genvalg, inden de må give sig for at blive i EU.
Vi er nødt til at insistere på retsstaten og det liberale demokrati. Mange af polakkerne beder selv om, at EU vil stå fast. En anden mulighed er, at man kan fratage stemmeretten, som det står i artikel 7, men de skal have modet til at gøre det og det kræver enstemmighed i Rådet.

Nogle siger, at vi må vise forståelse for Polens situation, men det er jo ikke vidtgående krav, der er tale om. Domstolene skal være uafhængige, loven skal være ens for alle og så længe man ønsker at være med i EU, skal EU-retten selvfølgelig respekteres.

Jeg håber, det ender med at en fælles afklaring af, at der er basale regler, som alle skal overholde."

Læs evt. mere om retsstatsproblemerne i Polen og Ungarn i bogen Tribaliseringen af Europa – et forsvar for vores liberale Værdier af Marlene Wind, 2020, Gyldendal.