Spring hovednavigationen over
Tilbage

Advokatnævnet: Resumé vedrørende kendelse om advokatundersøgelse.

Klage i forbindelse med en advokatundersøgelse som led i en iværksat indberetningsordning og undersøgelse af bl.a. mulige krænkende handlinger på en arbejdsplads

Et mediehus antog et advokatkontor til at undersøge indberetninger om mulige krænkende handlinger bl.a. for at foretage en juridisk vurdering af de undersøgte personers påståede adfærd med henblik på mediehusets videre stillingtagen.


I forbindelse med advokatundersøgelsen blev klager bl.a. indkaldt til et møde/interview med henblik på at svare på to indberetninger


Klager indgav efterfølgende en klage til Advokatnævnet over den advokat, som havde forestået advokatundersøgelsen, med påstand om, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik ved uberettiget at have indsamlet private og følsomme oplysninger, som den indklagede advokats klient ingen retlig interesse havde haft i at indhente, ved ikke at have sikret klager rimelig adgang til at varetage sine interesser (brud på due process), ved at have foretaget en uforsvarlig bevisvurdering, og ved advokatundersøgelsens lancering at have sendt misvisende signaler om undersøgelsens grundlag og procesform.


Advokatnævnet har den 4. november 2021 truffet afgørelse med deltagelse af 15 medlemmer. 


Advokatnævnet udtaler indledningsvist følgende:


”[Klienten], der efter det oplyste, var fast klient hos [advokatkontoret], antog [advokaten] til at undersøge indberetninger fra en række personer om andre personer – alle med tilknytning til [klienten]. Med undersøgelsen søgte [klienten] dels en kortlægning af omfanget af hændelser, og dels råd fra [advokaten] om, hvordan [klienten] skulle håndtere de enkelte sager over for de undersøgte personer. Det indgik således i [klienten]s opdrag til [advokaten], at [advokaten] skulle foretage en juridisk vurdering af de undersøgte personers påståede adfærd med henblik på [klienten]s videre stillingtagen.


Resultatet af undersøgelsen blev bl.a. udmøntet i konklusioner foretaget af [advokaten] for [klienten], der er [advokaten]s klient og part i sagen. Konklusionerne skulle efter det oplyste benyttes i forbindelse med [klienten]s beslutninger i sagen, men der er ikke tale om, at der skulle træffes en afgørelse i sagen.”


I lyset heraf tog Advokatnævnet herefter stilling til de konkrete klagepunkter.

  • Rimelig adgang til varetagelse af interesser (brud på due process) 
  • Misvisende signaler om undersøgelsens grundlag og procesform 


I relation til de to klagepunkter vedrørende rimelig adgang til varetagelse af interesser (brud på due process) og misvisende signaler om undersøgelsens grundlag og procesform udtaler Advokatnævnet i den forbindelse følgende:


”En advokats konklusion til sin klient i en sag af den foreliggende karakter kan have stor betydning for den undersøgte person. Henset hertil, og da alle parter har en interesse i, at grundlaget for den undersøgende advokats konklusioner er så fyldestgørende som muligt, skal den undersøgende advokat give den undersøgte person relevant mulighed for at varetage sine interesser.


[Advokaten] oplyste i sit indledende brev af 18. november 2020 til [klager] om baggrunden for den af [klienten] iværksatte indberetningsordning og undersøgelse af sager om mulige krænkelser, herunder at der var tale om indberetninger af to konkrete episoder, hvor [klager] efter det oplyste var impliceret. I den vedlagte procesbeskrivelse var undersøgelsens formål, afgrænsning og metode nærmere beskrevet, ligesom rammen for afholdelse af det planlagte møde/interview var skitseret. Endelig fremgik det, at [advokaten] efter undersøgelsesforløbets afslutning ville foretage en vurdering af, om der var grundlag for at konkludere, at der var udøvet krænkende handlinger i strid med lovgivningen, hvorefter [klienten] ville vurdere og træffe beslutning om, hvorvidt der var grundlag for et videre forløb. Hertil kommer, at [klager] i forbindelse med det planlagte interview opfordredes til at tage en bisidder, f.eks. en advokat, med, hvilket [klager] gjorde, ligesom en mødedato blev ændret, så [klager]s advokat kunne deltage. 


Advokatnævnet finder, at [advokaten]s tilkendegivelser vedrørende mulige konsekvenser af en eventuel udeblivelse forud for mødet/interviewet den 27. november 2020 ikke var formuleret på en sådan måde, at det er i strid med god advokatskik. Der er herved lagt vægt på, at [klager] blev vejledt om, hvordan [klienten] ville/kunne forholde sig. Hertil kommer, at [advokaten] forud for mødet/interviewet den 27. november 2020 oplyste, at de to indberetninger tidsmæssigt lå så langt tilbage, at der var indtrådt strafferetlig forældelse, hvorfor det allerede af denne grund ikke ville være relevant at overveje politianmeldelse. 


Der er yderligere lagt vægt på, at [advokaten] forud for mødet i et vist omfang imødekom [klager]s ønske om at få yderligere oplysninger om de pågældende episoder samt navnene på de to indberettere, ligesom der på mødet var mulighed at holde pauser, hvor [klager] havde mulighed for at drøfte det på mødet fremkomne med sin advokat, herunder stille supplerende spørgsmål. Hertil kommer, at [klager] og [klager]s advokat fik tilsendt referatet fra mødet/interviewet med henblik på at fremkomme med eventuelle bemærkninger, og at de herefter godkendte referatet.”


Herefter fandt et flertal på 9 medlemmer, at der uanset det tidligere anførte var sket en tilsidesættelse af god advokatskik, og udtaler i den forbindelse følgende:


”Ved vurderingen heraf har disse medlemmer særligt lagt vægt på, at [advokaten] ved den angivne procesbeskrivelse over for [klager] havde tilkendegivet, at [advokaten] efter undersøgelsesforløbets afslutning ville foretage en vurdering af, om der var grundlag for at konkludere, at der var udøvet krænkende handlinger i strid med lovgivningen, at [advokaten] efter det oplyste ved den mundtlige afrapportering af [advokaten]s juridiske vurdering på mødet med [klager] den 18. december 2020 ikke på tilstrækkelig måde angav hvilken lovgivning og hvilke bestemmelser, [advokaten] vurderede var overtrådt, at [advokaten] efter det oplyste ikke behandlede spørgsmålet om forældelse i relation til den lovgivning, [advokaten] vurderede var overtrådt, hvilket skal ses i lyset af, at [advokaten] specifikt og skriftligt havde oplyst, at der var indtrådt strafferetlig forældelse, og at [advokaten], når [advokaten] på vegne [klienten] påtog sig mundtligt at videreformidle undersøgelsesforløbets vurdering og konklusion, måtte fortage den formidling inden for de rammer, som ved den angivne procesbeskrivelse var kommunikeret til [klager].”


Et mindretal på 6 medlemmer fandt, at der ikke var sket en tilsidesættelse af god advokatskik, og udtaler i den forbindelse følgende:


Et mindretal på 6 medlemmer finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger og forløb, at [advokaten] ikke har tilsidesat god advokatskik ved sin håndtering og gennemførelse af undersøgelsen, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og disse medlemmer frifinder derfor [advokaten].” 


Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertal, således at den indklagede advokat havde tilsidesat god advokatskik fsva. disse klagepunkter.


For så vidt angår de to resterende klagepunkter vedrørende uberettiget indsamling af private og følsomme oplysninger (GDPR) og bevisvurderingen afviste Advokatnævnet disse klagepunkter efter deres beskaffenhed. 

  • Uberettiget indsamling af private og følsomme oplysninger, som [klienten] ingen retlig interesse har haft i at indhente

For så vidt angår klagen over uberettiget indsamling af private og følsomme oplysninger fandt et enigt Advokatnævn, at dette klagepunkt skulle afvises og udtaler følgende:

”I forhold til klagen over brud på databeskyttelsesforordningen (GDPR) i relation til spørgsmålet om bl.a. fornøden hjemmel, samtykke og retlige forpligtelser, samt i forhold til klagen over uberettiget videregivelse af oplysninger om rent private forhold i strid med straffeloven, afviser Advokatnævnet disse klagepunkter efter deres beskaffenhed. Advokatnævnet har bl.a. lagt vægt på, at [klager] har oplyst, at [klager] har indgivet en klage til Datatilsynet, og nævnet finder, at en vurdering heraf ikke er egnet til at blive foretaget af Advokatnævnet.”

  • Bevisvurdering åbenbart kritisabel

For så vidt angår klagen over, at bevisvurderingen var åbenbart kritisabel, fandt et enigt Advokatnævnet, at dette klagepunkt skulle afvises og udtaler i den forbindelse følgende:


”Advokatnævnet afviser dette klagepunkt. Ved afgørelsen heraf lægger Advokatnævnet bl.a. vægt på, at en nærmere vurdering af [advokaten]s konklusioner i sagen vil kræve en bevisførelse, der ikke er egnet til at blive foretaget for Advokatnævnet, men som rettelig henhører under domstolene.”
 
I relation til sanktionsfastsættelsen fandt et flertal på 10 medlemmer, at den indklagede advokat henset til det anførte, og da advokaten tidligere var pålagt en bøde på 10.000 kr., skulle pålægges en bøde på 20.000 kr. 


Et mindretal på 5 medlemmer fandt, at den indklagede advokat henset til sagens karakter og omstændighederne i øvrigt skulle tildeles en irettesættelse.


Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertal, således at den indklagede advokat blev pålagt en bøde på 20.000 kr. 


Afgørelsen kan indbringes for domstolene af den indklagede advokat inden 4 uger.