”Hvem tror I egentlig, at de kriminelle er?” Det spørgsmål stiller seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet næsten hver gang, han holder foredrag om hvidvask, og svaret fra salen er stort set altid noget med organiserede kriminelle.

”Nej, det er alle, der snyder,” lyder svaret konsekvent fra Lars Krull.

Han sætter det på spidsen for at understrege udbredelsen af hvidvask.

”Der er en gråzone med, hvad jeg vil kalde hygge-hvidvask eller småsort arbejde, som rigtig mange i samfundet accepterer. Den gråzone bør være mere firkantet og særligt for advokater. Vi taler ikke om de organiserede kriminelle, men om dem, der snyder bredt set. Det skal ikke være sådan, at fordi din svoger snyder, og han også kender en, der snyder, at så tænker man bare, at det gør alle,” siger Lars Krull og uddyber:

”Som advokat skal man ikke opfatte klientrelationen som en relation, hvor man godt kan have en eksakt viden, en måske-viden og en burde-viden i forhold til hvidvask. De advokater, der kender til grænsetilfældene, skal gå aktivt ind i rådgivnings- og opdragelsesrollen.”

Lars Krull udtaler sig hyppigt til medierne om banker og den regulering, de er underlagt, men også i kølvandet på tv-dokumentaren Den sorte svane optrådte han jævnligt.

”Det kan ødelægge tiltroen til en hel branche, hvis advokater på den ene eller anden måde er involveret i hvidvask. I Den sorte svane så vi dygtige advokater agere i en gråzone, og det har på urimelig vis kastet en skygge over en branche, som ellers gør sig umage,” siger Lars Krull.

Hak i omdømmet

Fra myndighedernes side kommer der løbende nye hvidvaskkrav, som advokater med sager omfattet af hvidvaskloven skal leve op til, ligesom den internationale vagthund på området FATF (Financial Action Task Force), som snart skal evaluere Danmarks hvidvaskindsats, har løftet barren betydeligt for blandt andre advokater, som forventes at have styr på lovgivningen også i den praktiske dagligdag.

”Det hele har en effekt, og det er den retning, vi skal. Rådgiverne – og her mener jeg både revisorer og advokater – har været sløve med at komme ordentligt i gang. Det tror jeg egentlig er meget menneskeligt, og jeg tilskriver ikke rådgiverne noget ondt. Man har en tendens til at tilte over mod at være kundeorienteret – altså man har sine kunder, og dem skal man passe på,” siger Lars Krull.

Han understreger, at han både som fagekspert og som indehaver af en investeringsvirksomhed, kun har positiv erfaring med advokater:

”Jeg har altid betjent mig af advokater, som jeg ved har en god klientselektion, hvilket jeg tror, at de fleste har. For mig personligt ligger advokaters omdømme lige så højt, som det altid har gjort, men jeg tror, at det ligger noget ringere hos den brede befolkning efter tv-dokumentaren. Det er ærgerligt, for det er jo ikke sådan, danske advokater er. ”

Advokater er ifølge Lars Krull nødt til at passe på deres eget personlige dekorum og på branchens dekorum.

”Branchedekorummet har jeg sådan set ikke været i tvivl om fra, da Den sorte svane blev vist. Der var ingen vaklen i geledderne, men det er jo den politiske udmelding. Så kommer den praktiske implementering ned i rækkerne i forhold til, hvordan advokater skal opføre sig. Den er vigtig, fordi advokater har en privilegeret status i samfundet, som er værd at værne om.”

Handler om mere end formalia

For at skærpe opmærksomheden mod hvidvask kræver det ifølge Lars Krull, at man træder et skridt tilbage for at kigge på hele billedet.

”Man er nødt til at være holistisk i sin tilgang. Hvidvaskreglerne er sådan set gode nok. Det handler i bund og grund ikke kun om, at advokater skal sige til deres klienter, at de skal huske at aflevere kørekort eller pas og sundhedskort. Det er formalia og jo bare en lille del af det. Det handler om at finde ud af, hvem kunden er, og hvad risikoen er,” siger han og fortsætter:

”Advokater er netop vigtige i forhold til hvidvaskbekæmpelse, fordi de kender deres klienter, og jeg er sikker på, at de har vældig godt styr op, hvor deres klienter står på det etiske kompas. Advokater skal huske på, at det ikke kun er i forhold til det dokumenterbare, at de kan gøre en forskel. Advokater skal kende deres klienter ud fra en helhedsbetragtning og reagere, når de ser advarselslamper.”

Mens andre vurderer, at rådgivere i dag er i større risiko for at blive misbrugt til hvidvask, fordi bankerne har strammet op, mener Lars Krull ikke, at risikoen er større nu end for ti eller 15 år siden:

”Det er den ikke, fordi opmærksomhedsniveauet er meget større i dag. I forhold til organiserede kriminelle – for eksempel narkokriminelle og andre kriminelle med store muskler bagved, så er det min vurdering, at langt de fleste advokatfirmaer aldrig vil møde dem, så hvis man skal gøre op med hvidvask, skal man rette indsatsen mod alle kriminelle.”

De advokater, der bliver misbrugt, mener han, bør få styr på deres forpligtelser:

”Jeg tror ikke på, at der er nogen advokater, der bliver misbrugt, uden at de ved det. Så lader de sig misbruge, for hvis ikke man har indsigt, så har man jo ikke lavet sin kundekendskabsprocedurer ordentligt.”

Han opfordrer advokater til at bruge kræfter på at forebygge.

”Man har en enorm opdragende effekt ved at være helt skarp i forhold til, hvad man vil være med til, og hvad man ikke vil være med til.” 

Her drejer det sig ikke, om de klienter, der for eksempel har brug for en advokat i en skatte- eller straffesag, for alle har selvfølgelig ret til en forsvarer, slår Lars Krull fast.

”Det er noget helt andet end at være advokat til en, man ved, går og laver sorte penge. Man har ikke på samme måde ret til at have en skødeadvokat.”

Som eksempel bruger han en hushandel. Hvis en advokat skal berigtige en hushandel, og advokaten spørger klienten, hvor pengene kommer fra, og klienten så svarer, at han har bygget billigt, så skal man handle.

”Så kan det godt være, at man skal vælge både at underrette Hvidvasksekretariatet og sige til klienten, at vi to, vi skal ikke have noget med hinanden at gøre. Det kan også være, at man underretter om mistanken og gennemfører handlen. Man må jo ifølge loven ikke sige til dem, man underretter, at man gør det, så det er jo sådan set risikoløst,” siger han og tilføjer samtidig, at han har svært ved at tro, at der i sidste kvartal kun var 41 advokater, der havde observeret noget, der kunne være hvidvask.

Lars Krull understreger, at hans råd til branchen ikke handler om, at advokater skal rydde ud i deres klienter:

”Jeg vil allerhelst, at advokater tager en snak med de klienter, som befinder sig i gråzonen. Hvor nogle måske i dag ville sige, at det vil jeg ikke høre om, så skal de sige, at det skal klienten stoppe med, hvis forretningsrelationen skal fortsætte. Det er lidt ligesom med børn. Hvis vi har umulige unger, så kører vi dem jo ikke ned i mosen. Så opdrager vi jo på dem. Sådan, mener jeg, at vi kommer frem ved fælles god hjælp.”

Sanktioner for lave

Lars Krull har tillid til, at advokaterne ikke vil være med til hvidvask og slår ned på de advokater, som bevæger sig på den forkerte side af loven, men han mener samtidig, at sanktionsstørrelserne er i den lave ende.

Under mediedækningen af Den sorte svane kaldte han det over for TV 2 for ”ingenting”, når Advokatnævnet eksempelvis tidligere har sanktioneret en advokat med en bøde på 100.000 kroner for blandt andet at have stillet sin klientkonto til rådighed for hvidvask. Dengang omtalte han bøden som et rap over nallerne i stedet for et slag i mellemgulvet, som han havde foretrukket.

”Branchen må klart melde ud, at vi ikke har plads til folk, der ikke løser de her opgaver på tilfredsstillende vis. Der står meget på spil, og hvis man behandler advokater meget mildt, så sender man det signal, at man har en vis forståelse.”