Erik Modin har mødt mange advokater både som ansat i politiet gennem mange år og i dag som leder af Hvidvasksekretariatet, der er en del af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Og han er sikker på, at langt hovedparten har et godt indtryk af, hvilken klient de har med at gøre.

”Jeg vil vove den påstand, at advokater i ni ud af ti tilfælde har svaret på, hvad de synes om en klient, for de advokater, jeg kender eller har mødt gennem tiden, er skarpe. De er dygtige til at drive deres forretning og er klar over, om de har appetit på en bestemt opgave eller ej,” siger han.

Hvis ikke de har det, kan forklaringen på, hvorfor det forholder sig sådan ifølge Erik Modin være en god underretning, hvis sagen er omfattet af hvidvaskloven.

”Som advokat har man jo kun adgang til et billede. Man kan måske fornemme, at noget er mærkeligt, men det er ikke sikkert, at man i det billede alene kan se, hvad man står overfor. Det kan man kun, hvis man kombinerer det med andre typer af underretninger eller data. Hvidvaskbekæmpelse kræver et samlet billede, og måske er den puslespilsbrik, advokaten står med, lige den, som politiet eller en anden myndighed mangler.”

Samtidig kan en underretning komme advokaten selv til gode, påpeger Erik Modin.

”Hvis du når dertil, hvor du tænker: Arh, det her er lidt underligt, så underret. Hvis du er i tvivl, så er du ikke i tvivl. Ud over at det kan være vigtig viden for myndigheder, kan det også beskytte advokaten selv, hvis klienten er i gang med et eller andet større scam eller større hvidvasksetup, som man jo ikke som advokatkontor har lyst til at være indblandet i.”

For advokater gælder helt særlige regler i forhold til tavshedspligt, som de som udgangspunkt er underlagt. Det er kun advokater med sager omfattet af hvidvaskloven, som er underretningspligtige. Det kan for eksempel være advokater, der håndterer ejendomshandler eller opretter selskaber for en klient. Erik Modin mener, at advokater undervurderer, hvor vigtig en rolle de kan spille i indsatsen mod hvidvask:

”Advokater er meget vigtigere, end de tror. Vi forestiller os nok ofte, at hvidvaskbekæmpelse kræver indsigt i pengestrømme, som bankerne har. Men advokater har jo et særligt indblik i klienten. De forstår deres klient og mennesket bag kundeforholdet på en anden måde, end hvis man er revisor, bankrådgiver eller en myndighedsperson. Det giver helt andre muligheder for at komme med centrale puslespilsbrikker til det billede, vi har brug for at tegne.”

Hovedkernen i Hvidvasksekretariatets arbejde er at modtage underretninger fra de underretningspligtige, analysere dem og videreformidle dem til den rette myndighed – eksempelvis Skat, politiet eller Advokatsamfundet.

Spekteret for den hvidvaskkriminalitet, der foregår i Danmark, spænder ifølge Erik Modin bredt lige fra, at automekanikeren tilbyder at reparere din bil sort til organiseret kriminalitet som eksempelvis narkohandel:

”Det hele er hvidvask, og landskabet er nuanceret. Måske er der en, der slår vejens græsplæne og får sort betaling for det, måske bliver nedrivningsarbejdere på en byggeplads konsekvent betalt sort, og så begynder der at være tale om organiseret kriminalitet.”

Nogle gange er det ifølge Erik Modin åbenlyst, at der er tale om hvidvask, men andre gange er det ikke.

”Jeg tror, vi alle sammen kan blive en del af et hvidvasksetup. Pengene skal tilbage i ’hvide’ miljøer igen – ejendomshandler eller andet, hvor der kan være nogle skjulte hvidvaskstrukturer, som er enormt svære at identificere. Men man kan måske få fornemmelsen af, at der er noget her, som er unormalt.”

Advokatstemplet giver sårbarhed

Set med de kriminelles øjne kræver hvidvask, at man kan skjule det ordentligt gennem mange forskellige trin, påpeger Erik Modin. Et af trinene kan være at få en advokat ind over, da det bibringer legitimitet.

”Advokater har en særlig status og er særligt beskyttet i retsplejeloven, blandt andet når det gælder uafhængighed og tavshedspligt. Når man har en særlig funktion i samfundet, og den funktion kan bruges af nogen, så giver det en sårbarhed. Derfor har advokatstemplet i sig selv en indbygget sårbarhed, som advokater skal tage vare på,” siger Erik Modin.

Han fortæller, at hvis man skal lave et godt hvidvasksetup, så skal det ligne en rigtig forretning.

”Fakturafabriker er et godt eksempel. Der er en regning, et selskab og en modtager af ydelsen. Hele setuppet er lavet, men der er ikke nødvendigvis noget indhold. Hvis man som advokat tegner virksomheden og opretter selskaber, så skal man sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor der er et behov for at oprette så mange selskaber, hvis det ikke giver mening for den type af forretning. Det kan også være, at der andre røde flag som, at det hele tiden skifter, hvilket selskab der sender regninger, eller at en handel pludselig skal gå til et land og så retur,” siger han og understreger dog samtidig:

”Jeg siger ikke, at advokater skal efterforske. Jeg anerkender, at det kan være ret svært at identificere, hvad der egentligt foregår. I nogle brancher som for eksempel servicefag eller byggeri kan det også svært at identificere produktet og antallet af lagte timer. Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom og forstå, hvilken type klient og branche man har med at gøre. Det er helt klassisk kritisk tænkning – hænger historien sammen?”

Andre eksempler på tilfælde, hvor advokater bør have antennerne godt ude, er ifølge Erik Modin, hvis pludselig en anden end klienten betaler klientens faktura, så der på den måde kommer penge fra en tredjemand ind på klientkontoen, eller hvis en klient er længe om at få en erhvervsbankkonto og derfor vil have hjælp fra advokaten til at betale regninger eller lignende, hvilket er ulovligt.

Erik Modin mener, at de kritiske spørgsmål sagtens kan være en del af en god klientrelation:

”For mig at se er det ikke uforeneligt med den relation, man kan have til klienten, for hvis klienten bliver sur, så kan du måske miste klienten, men så er der nok også en grund til, at klienten afviger spørgsmålene.”

Få underretninger

Mens revisorer i tredje kvartal af 2025 underrettede Hvidvasksekretariatet 842 gange i tredje kvartal af 2025, modtog sekretariatet kun 41 underretninger fra advokater. For få år tilbage lå antallet af underretninger endnu lavere. Advokater underretter om alt fra falsk legitimation til netop mistænkelige indbetalinger på klientkontoen, hvor klienten ikke kan dokumentere, hvor pengene kommer fra.

De relativt få underretninger fra advokatstanden kan ifølge Hvidvasksekretariatets nationale risikovurdering blandt andet skyldes, at reglerne for advokater er anderledes, så de langt fra altid skal underrette om mistænkelige forhold. Men også at advokaterne måske har vanskeligt ved at opdage, at de bliver udnyttet, eller at den tætte klient/advokat-relation gør advokater tilbageholdende i forhold til at underrette.

Det er ifølge Erik Modin positivt, at Hvidvasksekretariatet modtager flere underretninger fra underretningspligtige, herunder advokater. Alligevel siger han:

”Mit ønske er ikke at få mange flere eller færre underretninger. Jeg vil gerne have de relevante. Mange underretninger er ikke ensbetydende med, at det er de rigtige underretninger, vi får. Hvis der er en form for dørtrin, man skal over i forhold til, hvornår man som advokat synes, at man skal underrette, så giver det en form for alvorlighed i de sager, der så bliver underrettet om. Det er er der noget positivt i, for det betyder, at de underretninger, vi får, er af høj kvalitet,” siger Erik Modin.

Han opfordrer dog samtidig til, at hvis man står på vippen, så er det bedre at underrette.

”En underretning er på ingen måde det samme som en politianmeldelse. Det kan basere sig på en fornemmelse af, at noget virker mærkeligt, og den fornemmelse kan vise sig at være meget værdifuld.”

Ifølge de seneste offentliggjorte tal fra Hvidvasksekretariatet var omkring 3.000 af 7.000 advokater i 2022 omfattet af hvidvaskloven. Kun 78 advokater og advokatvirksomheder var i midten af juli samme år oprettet i GoAML, som er det it-system, underretningspligtige skal indsende deres underretninger igennem. Det tal steg til 131 i 2024 ifølge Hvidvasksekretariatets 2024-årsrapport.

På tværs af brancher er 13-14 pct. af de underretningspligtige oprettet i GoAML, påpeger Erik Modin, som undrer sig over den lave tilslutning til underretningssystemet.

”Nogle af de ikke-finansielle brancher har svært ved at se, at deres forretning overhovedet kan have noget med hvidvask at gøre,” siger han.

Opfordringen til advokater er klar – omfavn ansvaret.

”Nu flytter vi os jo i en retning, hvor advokater påtager sig mere og mere af det fælles ansvar. Hvis det bliver så besværligt for de kriminelle at være i dialog med et advokatkontor, en bank og en ejendomsmægler, så betyder det noget i sidste ende. Hvis der så samtidig bliver underrettet på dem, der alligevel lykkes med hvidvask, så har vi nogle muligheder for at få politiet og andre til at arbejde med de rigtige,” siger Erik Modin. 

Han håber, at flere advokater vil oprette sig i GoAML:

”Lad os få oprettet alle de underretningspligtige i advokatbranchen i GoAML. Det vil være en start, for så ved du, hvor du skal aflevere information, hvis du som advokat ser noget, du bør gå videre med.”

Erik Modin siger, at han fuldt ud forstår, at advokater kan opleve de som en byrde.

”Byrden opstår også nogle gange i, at du ikke ved, hvad du skal gøre. Når du så støder på noget lidt ’fishy’, så ved du måske ikke, hvordan du opretter dig i GoAML.”

Hvis han selv var advokat på et mindre advokatkontor, så ville han få styr på det helt basale og sige: Lad os få bragt byrden ned til et minimum ved læse relevante vejledninger, få lavet en procedure, så vi ved, hvad vi skal gøre, og lad os få oprettet os i GoAML.

”Det er ikke så stor en byrde, som man måske forestiller sig. Det kræver måske en dags arbejde.”