Arbejd med og ikke imod hvidvaskreglerne. Sådan lyder Rikke-Louise Ørum Petersens bedste råd og ønske til advokaterne. Hun er tidligere vicedirektør i Finanstilsynet og er nu en af de i alt fem executive board members, som udgør den øverste ledelse i EU’s hvidvaskmyndighed AMLA (Anti-Money Laundering Authority). Hun har forståelse for, hvorfor nogle advokater kan føle, at en tsunami af nye EU-regler og bureaukrati rammer dem på hvidvaskområdet.

”Der er stor usikkerhed i øjeblikket. Hvad betyder det her egentlig, hvor meget rammer det mig, hvor meget rammer det min branche, og risikerer jeg nu, at de lægger 47 nye krav ovenpå. Den usikkerhed er med til at hvirvle støvet op og sætte sig i en form for bekymring,” siger Rikke-Louise Ørum Petersen.

Men samtidig mener hun, at man skal passe på med at blæse det større op, end det er:

”Det er jo ikke en ny ting, at advokater er omfattet af hvidvaskreglerne. Reguleringen bliver skærpet nogle steder og får en mere bindende karakter, fordi det er en forordning i stedet for et direktiv. Så føler man sig måske også endnu mere forpligtet, men det var man jo også før. Tidligere havde man på nogle områder måske også en lidt for lempelig forståelse eller måske et større spillerum nationalt, som man så ikke får fremadrettet.”

Rikke-Louise Ørum Petersen håber, at der vil ske en gradvis ændring i opfattelsen af hvidvaskforpligtelserne.

”Jeg er klar over, at det måske er lige vel meget at bede advokaterne om at omfavne dem, men måske alligevel lidt. Jeg synes stadigvæk, at der en lille tendens til, at man arbejder lidt mere mod, end man arbejder med hvidvaskreglerne. Hvidvaskindsatsen er mere end en byrde – brug den aktivt. Jeg er med på, at der er tale om en complianceopgave, som koster noget, men den kan også give værdi,” siger Rikke-Louise Ørum Petersen.

For hende består værdien i, at advokaterne i højere grad også betragter hvidvaskbekæmpelse som et samfundsansvar.

”I nogle segmenter kunne jeg godt tænke mig, at man i lidt højere grad ser det som positivt, at her kan man bidrage med noget. Her kan man faktisk være med til at sikre, at Den sorte svane ikke sker igen, eller at der eksempelvis ikke er problemer med sort arbejde i byggebranchen – eller beskytte sig selv imod, at man pludselig bliver involveret i et mærkeligt setup, som i virkeligheden viser sig at være avanceret, digital svindel, som er et kæmpe problem.”

Advokater har været omfattet af hvidvaskereglerne siden starten af 00’erne, men de er ifølge Rikke-Louise Ørum Petersen vigtigere end nogensinde før. Det begrunder hun med, at det er sværere at få profitten for kriminalitet ind i den almindelige økonomi, fordi man har stillet større krav til en række forskellige andre aktører. Derfor er det ofte nødvendigt for de kriminelle at opbygge avancerede systemer på tværs af landegrænser for at sløre kriminaliteten. Typisk har de også brug for at lave nogle forskellige ejer- og selskabsstrukturer til at sløre billedet, og her risikerer advokaterne at blive misbrugt.

”Hvis man bliver kontaktet af nogen, der vil etablere sig i Danmark, skal man stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det egentlig, der foregår? Måske har klienten ingen danske kunder, det meste af virksomheden foregår fra et tredje land, og virksomhedens samarbejdspartnere er fra et fjerde og et femte land. Måske er en mærkelig baggård opgivet som hovedsædets adresse, og samme adresse har i øvrigt også 17 andre selskaber registret.”

Rikke-Louise Ørum Petersen understreger, at advokater på ingen måde skal agere politi.

”Men advokater har altså en indsigt i klienterne, som nogle gange kan give anledning til mistanke, og den mistanke skal man gå videre med. Man skal ikke efterforske som advokat, men advokater står altså i første linje og skal påtage sig det samfundsansvar, der ligger i at være opmærksom i forhold til at identificere, når noget ser mistænkeligt ud.”

1. juni 2025 havde Rikke-Louise Ørum Petersen første arbejdsdag i AMLA, som har hovedsæde i Frankfurt, og som blev etableret med EU’s seneste hvidvaskpakke. Mens AMLA er under opbygning, er hendes rolle som executive board member meget operationel og praktisk orienteret og minder derfor meget om en direktørrolle. Men når tilsynsmyndigheden er fuldt oppe at køre, vil hun og de øvrige fire executive board members fungere lidt mere som en bestyrelse, der dog stadig vil være involveret i den daglige drift.

Den store ændring med EU’s seneste hvidvaskpakke er ifølge Rikke-Louise Ørum Petersen, at man går fra et direktiv, som EU-landene selv skal implementere, til en forordning, hvor reglerne gælder direkte og er ens for alle lande.

En stor del af AMLA’s arbejde handler om at udarbejde standarder og vejledninger. Standarderne er såkaldte RTS’er (Regulatory Technical Standards), som fastlægger detaljerede krav til, hvordan man opfylder reglerne, og ITS’er (Implementing Technical Standards), der beskriver, hvordan håndterer den praktiske implementering af reglerne.

”Du har selve forordningen, og så har du standarderne, som gælder ved siden af. De forklarer, hvordan du skal forstå de forskellige begreber, og hvad der er tilstrækkeligt at gøre. Når de samme oplysninger skal gælde for alle 27 EU-lande, er man nødt til at være ret præcis og specifik i beskrivelserne. Ellers kommer man til at blande æbler og pærer, og så får man ikke den samme forståelse på tværs af landene,” forklarer hun.

En fælles forståelse af hvidvaskreglerne er afgørende for at kunne dæmme endnu mere op for hvidvask, mener hun:

”En af svaghederne i Europa er, at landene har grebet reglerne lidt forskelligt an. Er der noget, de kriminelle er gode til, så er det at udnytte de svagheder eller huller, der kan være, fordi man måske et sted har slækket lidt eller har ment, at en mindre foranstaltning var nok.”

I løbet af 2026 begynder AMLA at sende RTS’er, ITS’er og vejledninger i høring, og så kan man blive en del klogere på, hvad der er på vej.

”Jeg tror, at usikkerheden og bekymringen vil falde i takt med, at vi kan dele, hvad vi fastsætter. I den sammenhæng vil jeg også opfordre til, at man afgiver høringssvar, men gør det med en forståelse af, at hverken I eller vi i AMLA kan ændre på forordningen. Vi oplever tit, at en del af den frustration og kritik, der kommer, omhandler regler, som er klare og faste, og hvor vi ikke har noget manøvrerum.”

Selvom AMLA ikke skal føre direkte tilsyn med advokatfirmaer, får hvidvaskmyndigheden alligevel betydning for branchen.

”Vi har et indirekte tilsyn – et oversight på engelsk – hvor vi holder øje med de nationale tilsyn, der fører tilsyn med aktørerne på et område. Samtidig har vi også et oversight med, hvordan man håndterer reglerne i de forskellige brancher,” fortæller Rikke-Louise Ørum Petersen.

Et af de første områder, AMLA vil fokusere på, er krypto.

”Det kan også få betydning for advokater, for senere vil vi måske interessere os for, hvordan man kender sin klient, hvis man er advokat for en kryptovirksomhed. På den måde kaskader det nedad. Det handler ikke om at mistænkeliggøre nogen, men om at undersøge, hvilke forpligtelser man har i forhold til disse virksomheder, og forstå, hvordan reglerne bruges i praksis,” siger Rikke-Louise Ørum Petersen.

Bødestørrelser kan ændre sig

Oversight er også vigtig i en anden sammenhæng, da det sjette hvidvaskdirektiv slår fast, at en offentlig myndighed skal have netop det med selvregulerende enheder som for eksempel Advokatsamfundet. Flere steder i verden er der eksempler på, at advokaters uafhængighed er under pres. På spørgsmålet, om ikke tilsyn fra en offentlig myndighed kan få konsekvenser, hvis staten vil påvirke advokater, svarer Rikke-Louise Ørum Petersen:

”Hvis man kommer i en situation, hvor man har et styre, som bruger det her som et redskab til at sørge for, at advokatydelser går i en bestemt retning, så har vi altså meget større problemer. Det ser man jo desværre nogen steder i verden. Men som udgangspunkt ser jeg ikke nogen konflikt imellem advokatstandens uafhængighed og så at man har en form for revision fra en offentlig myndighed. Advokater skal selvfølgelig være uafhængig i forhold til deres advokatydelse.”

På længere sigt kan AMLA’s arbejde også få betydning for de bøder, som advokater med sager omfattet hvidvaskloven får i Advokatnævnet, eller som advokater får af domstolene for hvidvaskovertrædelser.

Rikke-Louise Ørum Petersen vil på nuværende tidspunkt ikke udtale sig om eksempelvis Advokatnævnets sanktionsstørrelser, men hun oplyser, at AMLA blandt andet skal udarbejde en RTS og en vejledning på området, som advokater også vil være omfattet af. Førstnævnte omhandler det sjette hvidvaskdirektivs artikel 53 (10) om ’alvorligheden af overtrædelser og proportionelle håndhævelsesreaktioner’, mens vejledningen skal uddybe artikel 53(11), der omhandler grundbeløb for økonomiske sanktioner.

Der bliver fanget for få hvidvaskkriminelle, mener Rikke-Louise Ørum Petersen, men det udvikler sig i den rigtige retning med optrævling af flere store sager på tværs af landegrænser.

”Vi kommer desværre aldrig til at have et kriminalitetsfrit samfund. Men vi har en forpligtigelse til at gøre det så besværligt som muligt. Vi har så mange borgere, som arbejder hårdt hver eneste dag og betaler deres skat. Det er dem, der lukreres på, samtidig med at kriminaliteten har personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Den bagvedliggende kriminalitet omhandler svindel, menneskehandel, narkotikakriminalitet, ulovlige spil, børneporno osv. Der er tale om rigtig alvorlig kriminalitet. Det skal vi gøre, hvad vi kan for at komme til livs.”

Hun vurderer, at Danmark har rykket sig en del på den alvorlige baggrund med evalueringen fra Financial Action Task Force (FATF), som i 2017 næsten dumpede Danmarks hvidvaskindsats.

”Der er lande, der er meget mere umodne end Danmark. Der er blevet opbygget et rigtig godt myndighedssamarbejde, ligesom private organisationer også har styrket indsatsen.”

En forpligtelse til at gøre det svært

Også advokatstanden har rykket sig, men Rikke-Louise Ørum Petersen håber, at endnu flere advokater vil gribe dagsordenen aktivt.

”Vi kan alle sammen blive snydt, men man skal heller ikke undervurdere, at man som advokat har en god fornemmelse for, når noget lugter. Man skal selvfølgelig overholde sin tavshedspligt som advokat, men har man sager omfattet af hvidvaskreglerne, og ser man noget mistænkeligt, så stopper tavshedspligten. Så bliver man nødt til at underrette til Hvidvasksekretariatet. Advokathvervet handler meget om tillid, og tillid går begge veje. Men man skal heller ikke være naiv og tænke, at det er der nok nogle andre, der håndterer,” siger hun.

Det er ifølge Rikke-Louise Ørum Petersen vigtigt at huske på, at kravene er tilpasset den konkrete risiko for hvidvask og derfor er proportionale.

”Måske har man mindre ejendomshandler, og ens klienter er ikke nogen, der kommer og køber halvkontant. Så er man måske i et segment, hvor ens risiko er mindre – og så er der også mindre forpligtelser. I forhold til for eksempel de forpligtelser, der er forbundet med samleklientbankkonto, så kan man jo vælge at indrette sig på en anden måde, så man ikke har en, hvis man mener, at forpligtelserne er en byrde. Vi har set nogle alvorlige sager – ikke kun i Danmark, hvor de her konti med flere ejere er blevet benyttet til at kanalisere penge igennem. Jeg tænker, at det er det sidste, man ønsker at medvirke til som advokater.”