Danmark var stort set dømt ude. Repræsentanter fra danske myndigheder og tilsyn sad i et lokale lige så stort som en fodboldbane til selve ”eksaminationen” til den internationale anti-hvidvaskorganisation FATF’s landeevaluering i Valencia. Resten af lokalet var fyldt med repræsentanter fra hvert af FATF’s medlemslande. De skulle overbevises om, at det ikke stod så slemt til med at leve op til FATF’s hvidvaskstandarder, som evalueringen af Danmarks hvidvaskindsats i årene forinden havde vist. Kalenderen viste juni 2017, og det så langtfra godt ud for Danmark.

”Det var en nærdødsoplevelse. Det var så tæt på, som det overhovedet kunne være, at Danmark var endt på den grå liste,” siger Jesper Berg, der som direktør for Finanstilsynet var en af de danske repræsentanter.

At være på den grå liste betyder, at man er et højrisikoland. Hvis Danmark var kommet på den, ville det ifølge Jesper Berg blandt andet medføre højere omkostninger for udenlandske banker at have relationer til danske banker.

Som han husker det, skulle Danmark have færre end tre lande imod sig for at undgå at ende på den såkaldte grå liste.

”Vi havde tre eller flere imod os i ganske lang tid. Når du, som vi gjorde, hænger med en vis legemsdel i vandskorpen, så skal du have dem i rummet til at acceptere dine synspunkter og overbevise dem om, at du altså ikke rører vandskorpen.”

Det krævede en ihærdig indsats ad flere omgange.

”Da formanden var ved at konkludere, at Danmark ikke levede op til hvidvaskforpligtelserne, bad vi om endnu en mulighed for at sige noget. Det fik vi, og så konkluderede formanden på ny. Igen måtte vi bede om at få ordet, og tredje gang lykkedes det at få overbevist nogle flere af repræsentanterne. Det var temmelig ydmygende,” husker Jesper Berg.

Han stoppede i Finanstilsynet i 2023 og er i dag blandt andet seniorrådgiver hos rådgivnings- og konsulentvirksomheden Rud Pedersen. Han står derfor udenfor, når Danmark i 2027 igen skal stå skoleret for FATF efter en længere evalueringsperiode. Men erfaringen fra dengang og hans kendskab til bankernes arbejde med hvidvaskreglerne de seneste mange år gør, at han har et klart budskab:

”Det må bare ikke ske igen. Vi var ekstremt tæt på at komme på den grå liste. Som advokat skal man huske på, at der ikke vil være stor kærlighed til en, hvis advokatstandens manglende overholdelse af hvidvaskreglerne skulle være med til at sende Danmark på den grå liste. Det er ekstremt vigtigt, at man lever op til de her regler – ikke alene for advokaterne kollektivt, men også for Danmark som helhed. Det besvær, man vil få med at udføre banktransaktioner, hvis man kommer på den grå liste, er ikke for børn,” siger Jesper Berg og uddyber:

”Det betyder jo ikke, at vi bliver Nordkorea og ikke kan udføre noget som helst, men det bliver dyrere og mere besværligt. Derfor vil bankerne prøve at begrænse deres engagement med Danmark. Da jeg arbejdede for Den Internationale Valutafond, IMF, beskæftigede jeg mig med to lande, som har stået på den grå liste. Der bliver lagt en enorm indsats i at komme af den liste igen, og det bliver prioriteret på statschefniveau, fordi det er så besværligt at være på den.”

Det er vigtigt at sætte det i netop det perspektiv, når man som advokatvirksomhed eller advokat med sager omfattet af hvidvaskloven er utilfreds med de hvidvaskforpligtelser, man er underlagt, mener Jesper Berg:

”Når man reagerer på, at hvidvaskkravene er besværlige, så er det forståeligt. Det er smadderbesværligt, og det er en stor byrde med ekstra omkostninger, der generer klienterne, men det skal tages alvorligt. Det er en forpligtelse, man har over for sit erhverv og over for samfundet.”

Der var mange grunde til, at Danmark var tæt på at blive grålistet. Blandt andet var den nationale risikovurdering og strategi mangelfuld, ligesom evalueringen viste betydelige svagheder på tværs af tilsyn og sektorer, herunder også Finanstilsynet og tilsynet med advokater. Jesper Berg siger, at han er for langt væk fra området i dag til at vurdere, hvordan Danmark er rustet i forhold til den kommende FATF-evaluering, men han konkluderer, at der er sket meget siden dengang.

”Vi havde ikke taget det seriøst nok. Vi havde taget udgangspunkt i, at vi var et ukorrumperet land, som ikke behøvede at følge alle de her formelle ting slavisk. Men vi bliver vurderet ud fra en fælles målestok, hvor udgangspunktet ikke er, at Danmark er et ukorrumperet land, men i stedet at Danmark lever i en farlig verden,” siger Jesper Berg og tilføjer:

”Jeg kan huske, at amerikanerne til hvidvaskeksaminationen i 2017 sagde til os, at bankernes bøder svarede til trafikbøder – og det var ikke ros. I dag er bøderne, som Finanstilsynet udsteder, astronomiske. Selvom det ikke er sammenligneligt en til en, er de bøder, advokater får, små sammenlignet med bankerne, og det, tror jeg, er værd at være opmærksom på.”

Lær af de andres fejl

Banksektoren har rykket sig markant den seneste årrække, påpeger han, og det bør advokaterne lade sig inspirere af.

”Bankerne har haft et par hidsige oplevelser, som gør, at enhver bankdirektør ved, at det gælder om at undgå at blive indblandet i hvidvasksager. Det er ikke alene et spørgsmål eventuelle skader på omdømmet, men også et spørgsmål om license to operate og økonomi på grund af de politiske reaktioner og de store bøder, der bliver givet.”

Advokaterne bør ifølge Jesper Berg være meget bevidste om den proces, som bankerne har været igennem:

”De skal lære ikke at tage det afslappet og i stedet acceptere de regler, der er. Lær af de andres fejl og undgå, at de først selv skal gå igennem helvede og opleve, hvad bankerne har oplevet. Hvis du ikke er compliant, så er du ikke alene færdig som forretning, men du risikerer også, at de krav, der bliver stillet til din branche, bliver løftet, fordi du har begået fejl.”

Som et eksempel nævner han, at der for år tilbage var tv-omtale af valutavekslere, hvor der foregik omfattende hvidvask.

”Konsekvensen blev, at tilsynet med valutavekslerne flyttede fra Erhvervsstyrelsen til Finanstilsynet, som blev betragtet som en myndighed med en større hammer, med den besked, at hvis de ikke levede op til reglerne, så skulle de lukkes – og det endte mange af dem med at blive.”

Jesper Berg mener, at Advokatsamfundets tilsyn har taget en række vigtige initiativer blandt andet i forhold til at indføre et risikobaseret tilsyn og et tilsyn med skærpet fokus på hvidvask og klientkontoområdet.

”Men jeg tror, at udfordringen er at få forankret forståelsen for vigtigheden ude i de lokale advokatkontorer – og det er ikke meget anderledes end i resten af samfundet. Den største udfordring i advokatbranchen er en utilstrækkelig forståelse af, hvad man skal gøre på det individuelle plan, og af, hvad konsekvenserne er, hvis man ikke gør det,” siger han.

Det kan også få konsekvenser for tilsynet med advokater, hvis ikke advokaterne lever op til hvidvaskforpligtelserne. Jesper Berg ser en risiko for, at politikerne kunne få den idé at rykke tilsynet til en offentlig myndighed, som ikke har samme forståelse for advokaternes hverv og eksempelvis den tavshedspligt, de er underlagt.

Jesper Berg er ikke nødvendigvis enig i, at det vil være den rette vej at gå. Han mener heller ikke, at behovet for at etablere AMLA – EU’s nye hvidvasktilsynsmyndighed, som blandt andet skal føre direkte tilsyn med 40 højrisikofyldte finansielle institutioner – var stort.

”AMLA'en voksede blandt andet ud af Danske Banks hvidvasksag i Estland og af den sag om traktatbrud, der blev anlagt mod Finanstilsynet og det estiske finanstilsyn, og som vi endte med at vinde. Der er jo ingen på hverken bank- eller tilsynssiden, der ønsker at blive fanget med en hvidvasksag, og bankerne bruger enorme ressourcer på at beskytte sig mod hvidvask, så jeg er i tvivl, om der var et behov for at etablere en international myndighed oven på alle de andre tiltag, der skete nationalt.”

Men når en myndighed som AMLA er en realitet, bør man respektere den og lytte til den, mener Jesper Berg. Ligesom man bør bakke op om hvidvaskforpligtelserne, selvom man synes, at de er irriterende og omkostningstunge:

”Jeg kan godt mene, at mange ting i den internationale verden bør gøres anderledes, men reglerne er der, og så må jeg jo leve med at respektere de regler, hvis jeg vil være en del af det internationale samfund. Vi accepterer, at livet er enormt besværligt for os, når vi skal igennem sikkerhedskontroller og alle mulige ting i lufthavnen. Det er det samme, der gælder her.”