Advokatnævnets formandskab består af en formand og 2 næstformænd, der alle er dommere. Nævnet er i øvrigt sammensat af 9 advokater, der er valgt af Advokatsamfundet, og 9 offentlighedsrepræsentanter, der er udpeget af justitsministeren.

Se nævnets årsberetning med udvalgte tal her.

Se nævnets årsberetning med udvalgte tal her.

Nej. Nævnet behandler kun klager over advokater og kan ikke give juridisk rådgivning. Du har mulighed for at få gratis hjælp hos Advokatvagterne. Advokatvagternes adresser og åbningstider finder du her.

Se også ”Har jeg en god sag”.  

Nej. Nævnet henviser ikke til bestemte advokater. Du kan finde navn og adresse på advokater på Advokatnøglen.dk, hvor det også er muligt at se advokaternes interesseområder.

Nævnssekretariatet bistår nævnet med forberedelse og behandling af klagesager.

Du kan klage over en advokats salær; det vil sige det beløb, som din egen advokat kræver for sit arbejde, forudsat at dette ikke er fastsat af retten. Du kan også klage over en advokats adfærd. Ved adfærd forstås advokatens behandling af din sag og advokatens ageren i øvrigt. Du skal have en retlig interesse i at klage.

Læs mere under Vil du klage

Advokatnævnet træffer ikke afgørelse om erstatning.

Advokatnævnet kan tage stilling til, om en advokat har tilsidesat god advokatskik og kan pålægge en advokat en irettesættelse eller at betale en bøde til statskassen. Advokatnævnet kan endvidere træffe afgørelse om frakendelse.

Advokatnævnet kan desuden tage stilling til størrelse af en advokats salær – herunder om salæret er rimeligt – og kan pålægge advokaten at betale det eventuelt for meget modtagne salær tilbage.

Advokaten skal betale dit salær tilbage senest fire uger efter nævnets afgørelse, medmindre advokaten vælger at anlægge retssag mod dig. I så fald er det retten, der afgør, om advokaten har krav på salæret. Hvis advokaten hverken betaler salæret tilbage eller anlægger en retssag mod dig, kan Advokatrådet hjælpe dig med at få salæret tilbage. I det tilfælde skal du kontakte Advokatrådets sekretariat.

Ja. Hvis du har betalt hele salæret til advokaten, og hvis du får medhold af nævnet i en salærklage, så skal advokaten betale salæret tilbage med renter. Renten er procesrenten. Beløbet skal forrentes fra det tidspunkt, hvor advokaten modtog beløbet som betaling, til det tidspunkt, hvor advokaten betaler beløbet tilbage.

Sekretariatet får mange opkald, hvor man forud for indgivelsen af en eventuel klage vil høre, om det ”kan betale sig at klage”, dvs. om man f.eks. kan forvente at få medhold i en klage. Det har sekretariatet desværre ikke mulighed for at oplyse forud for en klage, da både sekretariatet og nævnet skal forholde sig neutralt, og da det ofte kræver kendskab til sagens dokumenter/bilag m.v. Du har mulighed for at søge i Advokatnævnets Vidensdatabase for evt. tidligere sager, der kunne ligne din sag, men du skal være opmærksom på, at alle sager afgøres konkret og individuelt.

Se ovenfor under ”Har jeg en god sag”. Nævnet er et domstolslignende klagenævn, og nævnets sekretariat yder ikke rådgivning, alene vejledning om processen og fremgangsmåden for behandlingen af klagen m.v.

Salærklage:

Det henhører under skifteretten at træffe afgørelse om en kurator/bobestyrers salær. Advokatnævnet har derfor ikke kompetence til at behandle en klage over kurator/bobestyrers salær. Ønsker du at klage over salæret, skal du således rette henvendelse til skifteretten.

Adfærdsklage:

Advokatnævnet behandler klager over advokaters adfærd.

I nogle tilfælde, hvor advokaten er udpeget af skifteretten til at varetage et særligt hverv som f.eks. bobestyrer eller kurator, henhører kompetencen til at behandle en klage under Advokatnævnet, i andre tilfælde henhører kompetencen til at behandle en klage under skifteretten. Når skifteretten har taget stilling til en klage, har Advokatnævnet i visse tilfælde kompetence til at behandle klagen.

Det beror på en konkret vurdering af klagen, hvorvidt denne skal indgives til skifteretten eller til Advokatnævnet. Anser Advokatnævnet sig ikke for kompetent til at behandle din klage og afviser nævnet den efter beskaffenheden, vil du modtage dit klagegebyr retur. Du skal være opmærksom på, at der er en klagefrist på 1 år til Advokatnævnet, hvilket du kan læse mere om her.

Hvis du klager over en kurator/bobestyrer bør du oplyse, om klagen ligeledes er indgivet til skifteretten, og om skifteretten har behandlet klagen. I givet fald bør du indsende skifterettens afgørelse med klagen til Advokatnævnet.

Du kan med fordel bruge Advokatnævnets klagesagsportal. Se mere under "Hvordan klager jeg".

Modparten kan ikke se din klage, når du indgiver den, men efterfølgende indlæg kan parterne se samtidig. Hvis du er advokat, skal du derfor huske at sende kopi til modparten af klagen, da det kan være i strid med god advokatskik ikke at gøre det.

Efter en screening og eventuel præcisering af klagen, vil sekretariatet som udgangspunkt starte en høringsproces, herunder sende klagen i høring hos den advokat eller det advokatfirma, der klages over.

Nej. Nævnet behandler kun klager over advokater og advokaters salær. Hvis du ønsker at klage over juridisk rådgivning, kan du læse nærmere her.

Ja. Klagefristen for både salær- og adfærdsklager er ét år. I salærsager regnes fristen fra modtagelse af den endelige afregning, jf. retsplejelovens § 146. Bemærk, at evt. korrespondance om salærets rimelighed med advokaten efter fakturaens modtagelse, som udgangspunkt ikke fører til en dispensation fra klagefristen. I adfærdssager regnes fristen fra det tidspunkt, hvor du er blevet bekendt med det, som du vil klage over, jf. retsplejelovens § 147 b.

Advokatnævnet kan dog behandle en klage, der er indgivet for sent, når fristoverskridelsen er rimeligt begrundet. Sekretariatet kan ikke forud for nævnets afgørelse oplyse, om nævnet vil anse fristoverskridelsen for rimeligt begrundet. Men, man kan som klager sørge for, at nævnet modtager en udførlig begrundelse for, hvorfor der er sket fristoverskridelse, hvis man ønsker dispensation fra fristen.

Sekretariatet forventer, at klager, der indgives nu, vil have en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under 6 måneder. Det bemærkes, at der er tale om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid, og at der kan være stor forskel på sagsbehandlingstiden i de enkelte sager afhængig af blandt andet sagens karakter, kompleksitet samt varighed af partshøringsprocessen. Som part i en klagesag kan du i stort omfang bidrage til en kort sagsbehandlingstid ved at sørge for at medtage alt i dit indlæg i stedet for at indsende det løbende og ved ikke at sende yderligere ind, når skriftvekslingen er afsluttet.

Der skal betales et klagegebyr på 500 kr., når der indgives en klage, eller når klager søger om genoptagelse, jf. § 16 i bekendtgørelse om nævnets virksomhed. For klager indbragt af offentlige myndigheder, domstolene eller Advokatrådet eller for genoptagelsesanmodninger fra indklagede betales ikke gebyr. Hvis der klages over flere advokater, skal klagen indgives mod hver advokat på sagsportalen, og der skal betales et gebyr pr. klage. Hvis der klages over salær og adfærd mod samme advokat, skal der kun betales ét gebyr. Du bliver opkrævet gebyret via klagesagsportalen, når du indgiver klagen digitalt. Hvis du får gebyret tilbagebetalt, vil det ske til samme kortnummer.

Behandlingen af klagen påbegyndes ikke, før gebyret er betalt. Vær opmærksom på dette i forhold til fristen for at indgive klage. Sekretariatet kan afvise klagen/genoptagelsesanmodningen, hvis betaling af gebyret ikke er sket inden for den af sekretariatet fastsatte frist.

Gebyret tilbagebetales, hvis man får helt eller delvis medhold, hvis klagen afvises på grund af formelle mangler, eller hvis begæringen om genoptagelse imødekommes, og du får medhold. Endvidere tilbagebetales gebyret, hvis klagen trækkes tilbage, inden Advokatnævnet træffer afgørelse.

Du kan med fordel bruge Advokatnævnets klagesagsportal og indgive klagen digitalt her på hjemmesiden. Herefter vil kontakten til dig og modparten foregå elektronisk via tilsendte links, og du vil få mulighed for at se sagens dokumenter i ”Kig-i-egen-sag” (KIG).

Modparten kan ikke se din klage, når du indgiver den, men efterfølgende indlæg kan parterne se samtidig. Hvis du er advokat, skal du derfor huske at sende kopi til modparten af klagen, da det kan være i strid med god advokatskik ikke at gøre det.

Vi opfordrer dig til at læse denne vejledning grundigt, inden du indgiver klagen.

Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kan klage m.v., kan du kontakte sekretariatet for en telefonisk vejledning. Du kan se mere om Klagesagsportalen nedenfor under ”Tekniske spørgsmål”

Se mere om gebyr under ”Koster det noget at klage eller at søge om genoptagelse?”

Hvis du ønsker, at en anden skal varetage din sag, se ”Jeg ønsker at nogen skal varetage min sag for mig digitalt. Hvad skal jeg gøre?”

Hvis du ikke har mulighed for at bruge portalen, se "Kan jeg indgive klagen på anden måde end via portalen?"

Vi opfordrer dig til at bruge klagesagsportalen, da det giver en række fordele:

• Klagesagsgebyret kan indbetales ved klagens indgivelse med betalingskort, hvortil der også automatisk vil ske tilbagebetaling til, hvis du har krav på tilbagebetaling.
• Korrespondancen mellem sekretariatet og sagens parter foregår elektronisk på sikker vis via tilsendte links.
• Man kan se sagens dokumenter herunder hinandens indlæg samtidig med, at de indgives (NB dog er der ikke samtidighed fsva. selve klagen, så man skal som advokat være opmærksom på behovet for at sende en kopi til modparten).

Man kan via portalen tilgå sagens dokumenter frem til 6 måneder efter sagens afslutning.

Du skal sørge for at oplyse sagen og indsende alt det, som du vurderer er relevant for bedømmelsen af klagen, gerne sorteret og ikke løbende, men på én gang. Hele den underliggende sag vil typisk ikke være relevant for vurderingen af din klage, så udvælg det centrale i forhold til dine klagepunkter. Du må kun sende de personoplysninger, der er nødvendige for behandlingen af sagen. Du skal fjerne eventuelle CPR-numre og lignende, før materialet indsendes.

Din modpart vil få adgang til de dokumenter, som du indsender. På samme måde vil du få adgang til de dokumenter, som din modpart indsender. Begge parter har således kendskab til de oplysninger, der er i sagen ved nævnets afgørelse.

Du kan kun klage over én advokat ad gangen (pr. sag via portalen). Hvis du vil klage over flere advokater, skal du indgive en klage over hver advokat, og der skal betales et gebyr pr. klage.

Se mere om gebyr under ”Koster det noget at klage eller at søge om genoptagelse?”

Du kan godt i den samme klage klage over både salær og adfærd mod samme advokat i samme klage, og der skal kun betales ét gebyr.

Se mere om gebyr under ”Koster det noget at klage eller at søge om genoptagelse?”

Hvis du ikke ønsker at bruge klagesagsportalen, kan du i stedet sende klagen til vores mail: postkasse@advokatnaevnet.dk eller pr. post. Du vil da blive opkrævet et gebyr manuelt, og sagsbehandling vil som udgangspunkt foregå ved afsendelse af fysisk post.

Du skal selv sørge for at oplyse sagen og indsende alt det, som, du som du vurderer er relevant for bedømmelsen af klagen, gerne sorteret og ikke løbende, men på én gang. Hele den underliggende sag vil typisk ikke være relevant for vurderingen af din klage, så udvælg det centrale i forhold til dine klagepunkter. Det hænder, at sekretariatet efterspørger f.eks. et bilag, hvis du har henvist til det i klagen, men ikke vedhæftet det, f.eks. en faktura.

Hvis du bruger klagesagsportalen, får du en autogenereret mail, når vi har modtaget dit indlæg, og du bedes se, hvad der står i den. Hvis du har sendt en mail, bedes du afvente, at du hører fra sekretariatet.

Hvis din sag er afsluttet, og du har fået at vide, at man fremadrettet kun svarer dig, hvis det indsendte giver anledning hertil, vil du som udgangspunkt ikke høre fra sekretariatet.

Hvis du ønsker fristforlængelse, skal du sende en mail til sekretariatet, hvorefter sekretariatet tager stilling til dit ønske. Sekretariatet oplever ikke sjældent at blive kontaktet telefonisk, efter en modpart har fået fristforlængelse. Hertil bemærkes, at det er sekretariatets konkrete afgørelse, om fristen skal forlænges - og er det sket, kan sekretariatet ikke drøfte eller omgøre denne beslutning telefonisk.

Sekretariatet holder løbende øje med frister i sagerne og vil forholde sig til, hvis en part ikke overholder en frist, f.eks. rykke parten eller slutte skriftvekslingen. Du bedes derfor afvente sekretariatet, også selv om modpartens frist er udløbet.

Hvis ikke du svarer, vil det blive taget som udtryk for, at du ikke har yderligere bemærkninger. Du opfordres til at skrive, hvis du ikke har yderligere bemærkninger, således at du undgår unødvendige rykkere fra sekretariatet, og du er samtidig med til at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Det er uhensigtsmæssigt, hvis parterne ikke koncentrerer deres indlæg, men løbende ønsker at sende nyt ind, og det forlænger sagsbehandlingstiden. Hvis du alligevel, efter skriftvekslingen er afsluttet, ønsker at sende yderligere til sagen, kan du skrive til sekretariatet, hvorefter du får tilsendt en høringslink, hvis sagen behandles digitalt. Alt hvad nævnet modtager, inden der er truffet afgørelse i sagen, vil indgå i sagen.

Din modpart har som udgangspunkt krav på at få kopi af de dokumenter, som du indsender. På samme måde vil du få kopi af de dokumenter, som din modpart indsender. Begge parter har således kendskab til de oplysninger, der er i sagen ved nævnets afgørelse. Du bør kun sende de personoplysninger, der er nødvendige for behandlingen af sagen, og du skal fjerne eventuelle CPR-numre og lignende, før materialet fremsendes. Se i øvrigt "Hvad skal jeg sende med, når jeg sender min klage".

En klagesag er en personlig sag og kommunikationen er af sikkerhedsmæssige årsager koblet op på dit mobilnummer. Hvis du f.eks. ønsker, at din ægtefælle, et familiemedlem eller din sekretær skal varetage sagen, kan du udfylde denne fuldmagt og sende til sekretariatet. Ønsker du, at en advokat skal varetage sagen, er det tilstrækkeligt, at vedkommende skriver herom til sekretariatet.

Du skal være opmærksom på, at al kommunikation i sagen fra sekretariatet herefter kun vil tilgå den person, du har overladt sagen til.

Advokatnævnets afgørelse kan som udgangspunkt ikke påklages til en anden administrativ myndighed. Læs mere om muligheden for at få sagen genoptaget i Advokatnævnet samt muligheden for at indbringe sagen for domstolene under afsnittet Afgørelsernes betydning. Hvis du som advokat modtager en kendelse, hvor nævnet finder, at du har overtrådt god advokatskik, kan du indbringe afgørelsen for domstolene, og du vil blive vejledt herom, når du modtager kendelsen.

Har en part ikke fået medhold, sker det ofte, at sekretariatet bliver kontaktet af den pågældende part. Du skal være opmærksom på, at sekretariatet ikke telefonisk kan omgøre eller uddybe nævnets afgørelse eller begrundelse. I forhold til eventuelle klagemuligheder, se under ”Kan jeg klage over Advokatnævnets afgørelse”.

Det er begrænset, hvor mange tegn du kan skrive i selve tekstfeltet (ca. 1.000). Du kan med fordel skrive din klage i f.eks. et word-dokument og derefter vedhæfte klagen som en fil.

Du kan indgive klagen digitalt her på hjemmesiden. Når du efterfølgende vil tilgå sagen på klagesagsportalen, skal du bruge et link, som Advokatnævnets sekretariat sender til dig i en e-mail.

Du kan således kun tilgå klagesagsportalen ved brug af det link, som fremgår af sekretariatets e-mail.

Advokatnævnets sekretariat sender løbende links til klagesagsportalen, når der er nyt i sagen.

Du skal afvente, at sekretariatet sender dig et høringsbrev. I dette høringsbrev er der et link, som du kan bruge til at indsende dine bemærkninger. Du skal åbne brevet for at finde linket. Der vil i samme brev fremgå en frist for din besvarelse.

Du kan uploade tekstdokumenter af typen:

.doc, .docx, .docm, .pdf,.odf,, .ott, .ods, .odm, .otp, .otp, .dot, .dotm, .dotx, .eps, .gif, .html, .pot, potx, .pps, .ppsm, .ppsx, .ppt, .pptx, .pptm, .txt, .xls, .xlsx .xlsm, .xlt, .xltx, .xltm, .rtf, .zip, .xml

Du skal være opmærksom på, at

• Tekstfiler må ikke være krypterede eller med adgangsbegrænsning.

Alt indhold i tekstfilerne skal være en del af selve dokumentet, der må ikke være indlejret indhold eller henvisninger (til e-mails, lydfiler, billeder, fonte mv.) i filen.

Du kan uploade billedfiler af typen:

.jpeg, .jpg, .png, .tif, .tiff, .vsd, .BMP

Du kan ikke uploade e-mails direkte. Hvis du vil vedlægge en e-mail som bilag til klagen, skal du først gemme mailen – og eventuelle relevante vedhæftede filer – i et andet filformat, f.eks. som pdf, og uploade denne fil.

Advokatnævnet afgør sagerne på skriftligt grundlag. Hvis du ønsker, at nævnet skal blive bekendt med en korrespondance, som er optaget via video eller lydfil, opfordres du derfor til at transskribere dette. Herefter kan du indsende dokumentet med den transskriberede tekst til nævnet.

Hvis du har yderligere bemærkninger til din sag, kan du anmode sekretariat om et nyt høringslink til sagen. Dette kan du gøre ved at henvende dig skriftligt til sekretariatet.

Forsøg at åbne linket i en anden browser, fx Chrome eller Firefox. Det kan også være, at din firewall på f.eks. din arbejdscomputer blokerer din adgang. Forsøg evt. i stedet via mobil eller tablet.

Klagesagen vil være tilknyttet det mobilnummer, som du har oplyst i din klage, eller som vi har registeret på dig. Hvis der står, at du ikke har nogen sager, er det formentligt et forkert mobilnummer, du anvender, eller fordi sekretariatet har registreret et andet mobilnummer på dig.

Klagers mobilnummer registreres ud fra, hvilket mobilnummer klager har oplyst i forbindelse med indgivelsen af klagen.

Indklagedes mobilnummer hentes fra Advokatnøglen, og det er derfor det mobilnummer, som advokaten har oplyst til Advokatsamfundet, som vil blive registreret på sagen.

Det er vigtigt, at du orienterer sekretariatet skriftligt, såfremt du skifter mobilnummer, eller hvis du har forsøgt flere gange og fortsat oplever problemer med at tilgå portalen.

Det er vigtigt, at du orienterer sekretariatet skriftligt, såfremt du skifter mobilnummer.

Du skal trykke på ”Mit sagsoverblik” for at få adgang til sagen.

Du finder linket til at indsende dine bemærkninger inde i selve høringsbrevet. Du skal derfor først åbne høringsbrevet inde på portalen, hvorefter du kommer videre ved at klikke på linket.

Sagsportalen indeholder en max begrænsning på upload af bilag på 40 MB (eller 10 filer). Såfremt du måtte have mere end dette, bedes du henvende dig skriftligt til sekretariatet. Sekretariatet vil herefter sende dig et nyt høringslink, hvorefter du kan uploade de resterende bilag. Du kan også vælge at komprimere filerne, f.eks. som ZIP.

Hvis ét af dine bilag er større end 40 MB, bedes du opdele filen i flere filer, før du uploader dem via linket (læg dem i kronologisk rækkefølge og kald dem gerne bilag 1.1, bilag 1.2 m.v.).

Du kan af sikkerhedsmæssige grunde ikke indsende bilag via links, som skal hentes via en ekstern server, cloudløsning m.v. Du skal således være opmærksom på, at sekretariatet ikke indhenter disse bilag, og at disse derfor ikke indgår i sagens dokumenter.

Din advokat skal holde dig orienteret om din sags forløb og derfor også ringe til dig, hvis du har behov for at drøfte sagen. Men der er grænser for, hvor hurtigt du kan forvente et svar, ligesom der er grænser for, hvor ofte det er rimeligt at kræve en samtale med advokaten. Det vil derfor ikke altid være en tilsidesættelse af god advokatskik, hvis advokaten ikke ringer tilbage. Du skal også huske, at advokaten kan beregne salær for telefonsamtalerne.

Ja. Du kan selv vælge at skifte advokat, hvis du er utilfreds med din nuværende advokat eller ikke synes, at samarbejdet er godt. Du skal i så fald forvente at skulle betale for det arbejde, som advokaten har udført. Hvis du synes, at salæret er urimeligt højt, kan du klage over salæret.

Ja. En advokat kan godt beslutte at udtræde af din sag, selvom sagen endnu ikke er afsluttet. Advokaten skal i så fald give dig tilstrækkelig tid til at kunne finde en anden advokat, inden sagen for eksempel skal behandles i retten eller lignende.

Hvis advokaten har krav på salær, som du ikke betaler, er advokaten berettiget til at tilbageholde dine sagsakter, medmindre det påfører dig en uforholdsmæssig stor gene. Hvis advokaten ikke har et krav mod dig, eller hvis det påfører dig uforholdsmæssig stor ulempe, så må advokaten ikke tilbageholde dine sagsakter.

Hvis du er forbruger, skal advokaten skriftligt oplyse dig om størrelsen af salæret. Hvis det ikke er muligt for advokaten at oplyse en fast pris, skal advokaten oplyse dig om beregningsmåden eller give dig et prisoverslag. Hvis du har fået et prisoverslag, skal advokaten orientere dig, hvis salæret vil overstige overslaget. Du skal have orienteringen, før advokaten udfører det arbejde, der betyder, at overslaget ikke holder. 

Du har krav på, at advokaten fortæller dig, hvordan salæret er fastsat. Det er ikke nødvendigvis en egentlig timeopgørelse, medmindre advokaten efter aftale med dig har afregnet med udgangspunkt i sit tidsforbrug.

Nej, men hvis advokaten har anlagt en retssag om salæret, kan du anmode retten om at sende sagen til Advokatnævnet. Hvis retten sender sagen til Advokatnævnet, hæves retssagen. Retten kan afvise at sende sagen til Advokatnævnet, hvis det er åbenbart, at du ikke kan få medhold, og hvis sagen ikke egner sig til nævnsbehandling. Retten skal gøre dig opmærksom på denne mulighed for nævnsbehandling.