Nej. Advokatnævnet kan ikke tage stilling til, om en advokat skal betale erstatning. Nævnet kan tage stilling til størrelse af en advokats salær og til, om en advokat har tilsidesat god advokatskik. Det er domstolene, der bestemmer, om en advokat skal betale erstatning.

Du kan indgive klagen digitalt her på hjemmesiden. Herefter vil kontakten til dig og modparten foregå elektronisk via tilsendte links, og du vil få mulighed for at se sagens bilag i ”Kig-i-egen-sag” (KIG). Læs vejledningen grundigt, inden du indgiver klagen.

Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kan klage m.v., kan du kontakte sekretariatet for en telefonisk vejledning.

Nej. Nævnet henviser ikke til bestemte advokater. Der er i stedet mulighed for at finde navn og adresse på advokater på siden Find en advokat LINK på hjemmesiden. Der er også mulighed for at finde advokaternes interesseområder.

Nej. Nævnet behandler kun klager over advokater og kan ikke give juridisk rådgivning. Du har mulighed for at få gratis hjælp hos Advokatvagterne. Advokatvagternes adresser og åbningstider finder du her.

Din modpart har krav på at få kopi af de dokumenter, som du indsender. På samme måde vil du få kopi af de dokumenter, som din modpart indsender. Begge parter har således kendskab til de oplysninger, der er i sagen ved nævnets afgørelse. Du må kun sende de personoplysninger, der er nødvendige for behandlingen af sagen, og du skal fjerne eventuelle CPR-numre og lignende, før materialet fremsendes.

Du kan klage over en advokats salær; det vil sige det beløb, som din egen advokat kræver for sit arbejde. Du kan også klage over en advokats adfærd. Ved adfærd forstås advokatens behandling af din sag, og advokatens ageren i øvrigt. Det forudsætter blot, at du har en retlig interesse i at klage.
Læs mere under Vil du klage
Hvis det drejer sig om erstatningskrav mod en advokat, kan Advokatnævnet ikke afgøre sagen; en sådan afgørelse skal træffes af domstolene.

Du kan uploade bilag til din klage via klagesagsportalen her på hjemmesiden. Der er et max på 40 MB pr. klage. Hvis dine dokumenter fylder mere, kan du kontakte sekretariatet.

Du skal sende kopi af de dokumenter, som du mener støtter din klage. I en salærsag bør du desuden sende en kopi af advokatens faktura og af den skriftlige prisoplysning. Du behøver ikke at sende kopi af hele din sag. Du skal kun sende nødvendige bilag, og du skal være opmærksom på, at de tilgår modparten i skriftvekslingen. Du skal undlade at sende irrelevante personoplysninger, cpr. numre med videre. Det kan du for eksempel gøre ved at anonymisere bilag.

Ja. Klagefristen for både salær- og adfærdsklager er et år. I salærsager regnes fristen fra modtagelse af den endelige afregning. I adfærdssager regnes fristen fra det tidspunkt, hvor du er blevet bekendt med det, som du vil klage over.

Sekretariatet forventer, at klager, der indgives nu, vil have en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under 6 måneder. Det bemærkes, at der er tale om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid, og at der kan være stor forskel på sagsbehandlingstiden i de enkelte sager afhængig af blandt andet sagens karakter, kompleksitet samt varighed af partshøringsprocessen.

Der skal betales et gebyr på 500 kr., når der indgives en klage, eller når klager søger om genoptagelse, jf. § 16 i bekendtgørelse om nævnets virksomhed. Hvis der klages over flere advokater, skal der betales et gebyr pr. klage. Hvis der klages over salær og adfærd mod samme advokat, skal der kun betales ét gebyr.

Du bliver opkrævet gebyret via klagesagsportalen, når du indgiver klagen digitalt. Hvis du får gebyret tilbagebetalt, vil det ske til samme kortnummer.

Behandlingen af klagen påbegyndes ikke, før gebyret er betalt. Vær opmærksom på dette i forhold til fristen for at indgive klage. Sekretariatet kan afvise klagen/genoptagelsesanmodningen, hvis betaling af gebyret ikke er sket inden for den af sekretariatet fastsatte frist (netto kontant). For klager indbragt af offentlige myndigheder, domstolene eller Advokatrådet eller for genoptagelsesanmodninger fra indklagede betales ikke gebyr.

Gebyret tilbagebetales, hvis man får helt eller delvis medhold, hvis klagen afvises på grund af formelle mangler, eller hvis begæringen om genoptagelse imødekommes. Endvidere tilbagebetales gebyret, hvis klagen trækkes tilbage, inden Advokatnævnet træffer afgørelse.

Nej. Advokatnævnets afgørelse kan som udgangspunkt ikke påklages til en anden administrativ myndighed. Læs mere om muligheden for at få sagen genoptaget i Advokatnævnet samt muligheden for at indbringe sagen for domstolene under afsnittet Om Advokatnævnet/Generelt om afgørelser.

Hvis du er forbruger, skal advokaten skriftligt oplyse dig om størrelsen af salæret. Hvis det ikke er muligt for advokaten at oplyse en fast pris, skal advokaten oplyse dig om beregningsmåden eller give dig et prisoverslag. Hvis du har fået et prisoverslag, skal advokaten orientere dig, hvis salæret vil overstige overslaget. Du skal have orienteringen, før advokaten udfører det arbejde, der betyder, at overslaget ikke holder. 

Advokaten skal betale dit salær tilbage senest fire uger efter afgørelsen, medmindre advokaten vælger at anlægge retssag mod dig. I så fald er det retten, der afgør, om advokaten har krav på salæret. Hvis advokaten ikke betaler salæret tilbage eller udtager stævning, kan Advokatrådet hjælpe dig med at få salæret tilbage.

Ja. Hvis du har betalt hele salæret til advokaten, og hvis du får medhold af nævnet i en salærklage, så skal advokaten betale salæret tilbage med renter. Renten er procesrenten; det vil sige Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 8 %. Udlånsrenten kan oplyses af pengeinstitutterne. Beløbet skal forrentes fra det tidspunkt, hvor advokaten modtog beløbet som betaling, til det tidspunkt, hvor advokaten betaler beløbet tilbage.

Du har krav på, at advokaten fortæller dig, hvordan han har fastsat salæret. Det er ikke nødvendigvis en egentlig timeopgørelse, medmindre advokaten efter aftale med dig har afregnet med udgangspunkt i sit tidsforbrug.

Både ja og nej. Hvis der er indbetalt penge til din advokat i din sag, kan advokaten godt modregne sit salærkrav mod dig i pengene, selvom det eksempelvis drejer sig om erstatning eller et domsbeløb. Men hvis det drejer sig om penge, som du har øremærket til et bestemt formål, må advokaten ikke modregne sit salær i beløbet. Det gælder eksempelvis penge, som er indbetalt til at dække en tinglysningsafgift eller en retsafgift.

Det er din egen afgørelse, om du vil betale salæret. Hvis du betaler salæret og får medhold i, at salæret var for højt, skal advokaten betale beløbet tilbage med renter. Hvis du ikke betaler salæret, kan advokaten ikke udtage stævning mod dig, mens klagesagen verserer. Får du ikke medhold i klagen, kan advokaten efterfølgende kræve inkassoomkostninger og renter.

Nej, men hvis advokaten har anlagt en retssag om salæret, kan du anmode retten om at sende sagen til Advokatnævnet. Hvis retten sender sagen til Advokatnævnet, hæves retssagen. Retten kan afvise at sende sagen til Advokatnævnet, hvis det er åbenbart, at du ikke kan få medhold, og hvis sagen ikke egner sig til nævnsbehandling. Retten skal gøre dig opmærksom på muligheden for nævnsbehandling.

Ja. Du kan selv vælge at skifte advokat, hvis du er utilfreds med din nuværende advokat eller ikke synes, at samarbejdet er godt. Du skal i så fald betale for det arbejde, som advokaten har udført. Hvis du synes, at salæret er urimeligt højt, kan du klage over salæret.

Ja. En advokat kan godt beslutte at udtræde af din sag, selvom sagen endnu ikke er afsluttet. Advokaten skal i så fald give dig tilstrækkelig tid til at finde en anden advokat, inden sagen for eksempel skal behandles i retten eller lignende.

Din advokat skal holde dig orienteret om din sags forløb og derfor også ringe til dig, hvis du har behov for at drøfte sagen. Men der er grænser for, hvor hurtigt du kan forvente et svar, ligesom der er grænser for, hvor ofte det er rimeligt at kræve en samtale med advokaten. Det vil derfor ikke altid være en tilsidesættelse af god advokatskik, hvis advokaten ikke ringer tilbage. Du skal også huske, at advokaten kan beregne salær for alle telefonsamtalerne.

Hvis advokaten har krav på salær, som du ikke betaler, er advokaten berettiget til at tilbageholde dine sagsakter, medmindre det påfører dig en uforholdsmæssig stor gene. Hvis advokaten ikke har et krav mod dig, eller hvis det påfører dig uforholdsmæssig stor ulempe, så må advokaten ikke tilbageholde dine sagsakter.