Spring hovednavigationen over

Redegørelse vedrørende påbud til MP Advokater ApS for overtrædelse
af hvidvasklovens §§ 7, stk. 1 og 8, stk. 6

Advokatrådets sekretariat gennemførte den 27. juni 2024 tilsyn med
advokatfirmaet MP Advokater ApS. Tilsynet omfattede bl.a. en
undersøgelse af advokatfirmaets efterlevelse af reglerne på
hvidvaskområdet, herunder efterlevelse af kravene til advokatfirmaets
udarbejdelse af risikovurdering, politikker, forretningsgange og kontroller,
jf. hvidvasklovens §§ 7, stk.1 og 8, stk. 1 og 6.
Advokatrådets sekretariat konstaterede i forbindelse med tilsynet, at
advokatfirmaet havde udarbejdet en risikovurdering, men at denne, ifølge
sekretariatets vurdering, ikke levede op til kravene. Sekretariatet
konstaterede i øvrigt, at advokatfirmaet ikke kunne dokumentere at dets
medarbejdere har modtaget tilstrækkelig undervisning i hvidvasklovens
krav.
Advokatfirmaet er under tilsynet blevet meddelt en henstilling om at
reviderede den udarbejdede risikovurdering, samt at forelægge
dokumentation for gennemført undervisning af advokatfirmaets
medarbejdere.
Advokatfirmaet har efterfølgende fremsendt en revideret risikovurdering,
som fortsat ikke vurderes at være tilstrækkelig til efterlevelse af kraven.
Advokatfirmaet har ikke efterfølgende fremsendt dokumentation for
gennemført undervisning af advokatfirmaets medarbejdere.
Advokatfirmaets manglende efterlevelse af hvidvasklovens regler, har
medført til et påbud, som er udstedt i medfør af hvidvasklovens § 64.
Advokatrådet er i medfør af hvidvasklovens § 64 a, stk. 1 forpligtet til at
offentliggøre påbud, som er udstedt i medfør af hvidvasklovens § 64, på
Advokatsamfundets hjemmeside.
Det offentliggjorte påbud forbliver på Advokatsamfundets hjemmeside i
fem år fra offentliggørelsen, jf. hvidvasklovens § 64 a, stk. 2.

Sagsnr: 2024-465