Modtager
Skatteministeriet
Ved e-mail af 20. december 2024 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Forslaget omfatter to ændringer af ligningsloven og en konsekvensændring i afskrivningsloven.
1. Det første forslag drejer sig om beskatningen af den kapitaliserede værdi af en løbende ydelse, der er aftalt i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver. Efter de gældende regler beskattes den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse på aftaletidspunktet, selv om betalingerne først kommer senere.
Efter forslaget kan modtageren af den løbende ydelse anmode om adgang til at udskyde beskatningen af den kapitaliserede værdi, indtil der modtages betalinger under den løbende ydelse. Teknikken kendes allerede fra afskrivningslovens § 40, stk. 7, ved overdragelse af goodwill og andre immaterielle aktiver.
Advokatrådet bemærker, at forslaget er udtryk for endnu en ændring fra retserhvervelsestidspunktet til betalingstidspunktet. Anvendelsen af de foreslåede regler forudsætter en begæring herom, hvilket ikke medvirker til en forenkling af forvaltningen af lovgivningen.
Advokatrådet har derudover følgende bemærkninger til lovforslaget:
a. Lovforslaget lægger op til, at hvis vederlaget for et aktiv kun delvis består af en løbende ydelse, vil der kun kunne blive givet henstand for en del af skatten svarende til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv.
Advokatrådet bemærker, at det bør overvejes at ændre dette, så der kan gives henstand for den del af skatten, som falder på den løbende ydelse, jf. følgende eksempel:
En sælger afstår en virksomhed mod et vederlag i form af en fast købesum på 500.000 kr. med tillæg af en løbende ydelse, hvis kapitaliserede værdi er opgjort til 500.000 kr., dvs. det samlede vederlag er 1.000.000 kr. Sælgeren har erhvervet virksomheden for 500.000 kr., og der er ikke foretaget skattemæssige afskrivninger, dvs. sælgerens skattemæssige anskaffelsessum er 500.000 kr. Hvis den skattemæssige gevinst hos sælger beskattes med eksempelvis 22 pct., vil den samlede beskatning af sælger udgøre 110.000 kr. Efter udkastet vil sælger kunne få henstand med 50 pct. af skatten, dvs. med 55.000 kr., uanset at hele sælgerens gevinst - og dermed forudsætningen for at sælger skal beskattes - kan henføres til den løbende ydelse. (Hvis sælgeren ender med intet at få betalt i henhold til den løbende ydelse, vil sælger ikke have opnået nogen gevinst).
b. Det er efter lovforslaget en betingelse for opnåelse af henstand, at anmodning herom indsendes inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13 for aftaleåret. Der kan i visse tilfælde være tvivl om, hvorvidt der konkret er tale om en løbende ydelse omfattet af ligningslovens § 12B. Hvis en sælger på tidspunktet for salg af et aktiv vurderer, at der ikke er tale om en løbende ydelse, men det efter udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13 for aftaleåret viser sig (f.eks. ved en skattekontrol), at der efter Skattestyrelsens opfattelse er tale om en løbende ydelse, vil den pågældende sælger være afskåret fra at opnå henstand.
Advokatrådet bemærker, at det bør overvejes at ændre dette, så en sælger i et sådant tilfælde ikke er afskåret fra at opnå henstand, f.eks. ved at fjerne betingelsen om, at anmodning om henstand fremsættes indenfor en vis tidsfrist.
c. Der er i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.1.3, s. 7-8, angivet et eksempel, hvor den kapitaliserede værdi af en virksomhed er 5.000.000 kr., og hvor henstandsbeløbet opgøres til 1.500.000 kr. Det er ikke oplyst, hvordan henstandsbeløbet på 1.500.000 kr. er opgjort.
Er henstandsbeløbet opgjort ved i eksemplet at antage, at den kapitaliserede værdi på 5.000.000 kr. konkret beskattes med 30 pct.?
2. Lovforslagets andet forslag drejer sig om lempelse af beskatningen af lovlige og ulovlige aktionærlån. Det er Advokatrådets opfattelse, at de gældende regler om beskatning af aktionærlån er vanskelige at forstå og retssikkerhedsmæssigt kritisable – ikke mindst den usædvanligt kunstige sondring mellem på den ene side den skattemæssige konstruktion af lån som udbytte eller løn, og på den anden side den selskabsretlige behandling af lån som lån, er helt uforståelig og en konstruktion, der ikke burde kunne danne grundlag for beskatning. Det bemærkes, at reglerne for aktionærlån afviger fra grundprincippet om, at skatteretten ikke baserer sig på sin egen begrebs-/faktumfastlæggelse, men derimod beskatter i forhold til det civilretlige indhold af et faktum.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær