Modtager
Til Skattestyrelsen
Ved e-mail af 8. marts 2024 har Skattestyrelsen anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Det er positivt, at Skattestyrelsen ønsker at ændre praksis, så avanceopgørelserne
kan blive mere korrekte.
Både dette udkast til genoptagelsesstyresignal og udkastet til genoptagelsesstyresignal vedr. udokumenterede indsætninger drejer sig om at skønne anskaffelses- og afståelsessummer i en situation, hvor disse ikke er kendte. Dels i situationer, hvor der er tale om byttehandler/krydshandler, dels i situationer, hvor skatteyderen ikke kan dokumentere sin anskaffelsessum. I begge situationer er den overordnede forvaltningsretlige regel, at Skattestyrelsen skal udfolde rimelige bestræbelser på at skønne den korrekte afståelses-/anskaffelsessum under hensyn til samtlige foreliggende omstændigheder, og at skønnet skal være sagligt og ikke må føre til åbenbart urimelige resultater. Et værdiskøn må ikke indeholde en straf for, at borgeren evt. ikke har overholdt sin oplysningspligt.
Advokatrådet opfordrer i den forbindelse ministeriet til at redegøre for, hvorfor man ikke anser det for muligt at basere indkomstopgørelsen på de faktiske værdier. De faktiske værdier kan indlæses onchain, dvs. de værdier, som kan udledes af transaktionssporet via blockchainteknologien, og som adskillige tilgængelige online skatteberegnere gør det i dag. I de tilfælde, hvor dette er muligt, må det anses for den mest korrekte (og eneste lovlige) skønsmetode. Advokatrådet bemærker i den forbindelse, at ministeriets foreslåede praksisændring kun vil føre til mere nøjagtige værdier, men ikke anvende de faktiske værdier. Praksisændringen vil således fortsat ikke medføre et indkomstgrundlag med de faktiske værdier.
Det bør præciseres, at styresignalet først får virkning for transaktioner, som gennemføres efter, at styresignalet er offentliggjort, såfremt den ændrede praksis fører til en forhøjet beskatning. En skærpelse af administrativ praksis kan ikke ske med tilbagevirkende kraft, jf. f.eks. UfR 1983.8 H, og som nævnt i Skattestyrelsens juridiske vejledning, afsnit A.A.4.3. Det samme vil gælde fremtidige ændringer i Skattestyrelsens prioriteringsliste. Transaktioner skal derfor beskattes i overensstemmelse med den prioriteringsliste, som var gældende på transaktionstidspunktet.
Hvor praksisændringen måtte være en fordel for borgerne, er situationen omfattet af SFL § 27, stk. 1, nr. 7. Ændringen har således kun virkning tre år tilbage, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 7, sidste punktum, og også styresignalets punkt 4.3. Praksisændringen, når den er til gunst for borgeren, får imidlertid også virkning
for evt. verserende klagesager, hvor praksisændringen er relevant. Det er en konsekvens af, at den nye skønsmetode må anses for mere retvisende end den gamle skønsmetode, og Landsskatteretten eller et skatteankenævn må derfor forventes at lægge den nye metode til grund ved afgørelsen af klagesager, ligesom Skattestyrelsen efter Advokatrådets opfattelse har en forpligtelse til af egen drift at oplyse i klagesagerne, såfremt den nye opgørelsesmetode fører til et gunstigere resultat for borgeren, end den gamle metode, såfremt den gamle metode er anvendt i den påklagede afgørelse. Såfremt Landsskatteretten eller et skatteankenævn som følge heraf træffer afgørelser, som tilsidesætter den gamle skønsmetode til fordel for den nye, bør det føre til et nyt styresignal, som udvider genoptagelsesperioden tilbage til det indkomstår, som Landsskatterettens kendelse angår, jf. SFL 27, stk. 1, nr. 7.
I styresignalets punkt 4.6 bør det præciseres, at genoptagelsesanmodningen også kan sendes via raadgiver@sktst.dk.
Med venlig hilsen