Høring af lovforslag om udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024

Ved e-mail af 28. juni 2024 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:  

1.

Lovsystematisk er det i den gældende lovgivning angivet i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, hvornår der foreligger en kildeskattepligt for udbytte, og dernæst er der for et kildeskattepligtigt udbytte angivet i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, den relevante beskatningsprocent.

Lovforslagets § 1, nr. 2, bryder med lovsystematikken ved nu at angive kildeskattefriheden for udbytte på porteføljeaktier i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, og ikke i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 2, stk. 8, er i forvejen meget komplekse, indforståede, og svært læsbare. Advokatrådet opfordrer derfor til, at kildeskattefriheden for udbytter på porteføljeaktier anføres i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c (på samme måde som skattefriheden for udbytter på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier også er anført i § 2, stk. 1, litra c), og ikke blot indføjes som en indskudt sætning i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.

I sammenhæng hermed opfordrer Advokatrådet Skatteministeriet til at lave en gennemskrivning af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 2, stk. 8, så bestemmelserne bliver mere forståelige, læsbare og forenklede.

Eksempelvis fremstår det ikke længere helt klart, hvorfor selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 6. og 7. pkt. fortsat har relevans, når der nu er skattefrihed både for udbytte på datterselskabsaktier og på porteføljeaktier.

Endvidere giver det en sproglig forvirring, når det i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., at indskyde eftersætningen: ”, dog udgør satsen 0 pct., hvis udbyttet modtages af skattefri porteføljeaktier”. Sprogligt menes der hermed, at satsen er 0 pct., hvis udbyttet modtages af skattefri porteføljeaktier, også når der ikke skal udveksles oplysninger. Det fremgår imidlertid af forarbejderne til bestemmelsen, at skattefriheden er betinget af, at der netop skal udveksles oplysninger.

I relation til formuleringen af lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at eftersætningen: ”, idet § 13, stk. 1, nr. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse” ændres til: ”, idet betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse”, så det sprogligt klargøres, at sætningen normerer en yderligere betingelse for kildeskattefrihed. I øvrigt er det vanskeligt at få øje på behovet for den foreslåede tilføjelse, da Danmark jo selv styrer muligheden for at få fradragsret for udbytteudlodninger.

2.

Lovforslagets § 1 indeholder ingen ophævelse eller ændring af den meget komplekse værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D.

Ifølge bestemmelsen finder den ikke anvendelse, hvis et udbytte ville kunne modtages skattefrit efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Som gennemgået ovenfor indsættes skattefriheden for porteføljeaktier ikke i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, men i selskabsskattelovens § 2, stk. 8. Det foreslås derfor at tilføje i selskabsskattelovens § 2 D, at den heller ikke finder anvendelse, hvis der kan modtages skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 8.

Kan Skatteministeriet derudover bekræfte (på samme måde som det angives på side 70 angående den foreslåede ændring af ligningslovens § 16 A og § 16 B), at selskabsskattelovens § 2 D fremover alene har betydning for udbytte på porteføljeaktier til selskabsaktionærer, som enten 1) er hjemmehørende i et land, der ikke udveksler oplysninger med den danske skat, eller 2) som på koncernniveau ejer datter- eller koncernselskabsaktier, som er kildeskattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller 3) som er hjemmehørende udenfor EU og har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende selskab?   

3.

I lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 7, anføres følgende på side 50:

”Formålet med betingelsen om retmæssig ejer af udbyttebetalingen er at forhindre misbrug af skattefriheden for udbyttebetalinger, der følger af etablering af danske holdingselskaber, hvor et af hovedformålene er at omgå beskatningen i Danmark. Betingelsen vil ikke have betydning uden for misbrugstilfælde. Den vil således ikke have betydning, hvor der blot oprettes et dansk holdingselskab til akkumulering af overskuddet fra investeringer i f.eks. unoterede porteføljeaktier. Den vil heller ikke have betydning, hvis den retmæssige ejer ved gennemstrømning selv ville være berettiget til skattefritagelse, eller hvis den retmæssige ejer er en fysisk person hjemmehørende i Danmark, der beskattes af udbytteudlodningen.”

Det følger af de EU-retlige regler om kapitalens frie bevægelighed, at der heller ikke kan foreligge misbrug, hvis den retmæssige ejer af et dansk holdingselskab er en fysisk person hjemmehørende i EU, der beskattes af udbytteudlodningen. Skatteministeriet bedes bekræfte dette.

4.

Lovforslagets § 3 indeholder ingen ophævelse eller ændring af mellemholdingreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3. Skatteministeriet bedes redegøre for, hvorfor der fortsat er behov for bestemmelsen, og hvorfor det tilsyneladende heller ikke er muligt at forenkle bestemmelsen.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær