Spring hovednavigationen over
Tilbage

Høring over myndigheder og organisationer mv. der høres over Konkursrådets betænkning om revision af reglerne om konkurskarantæne

Modtager

Justitsministeriet

Ved mail af 5. juli 2023 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til Konkursrådets betænkning om revision af reglerne om konkurskarantæne.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

Konkursrådet foreslår, at man ændrer virksomhedsbegrebet i konkurslovens § 157, stk. 1, så der skabes større overensstemmelse med erhvervsvirksomhedsbegrebet i konkurslovens § 159, stk. 1, hvilket Advokatrådet finder hensigtsmæssigt.

Retspraksis om groft uforsvarlig forretningsførelse er omfattende. Konkursrådet har som konsekvens heraf foreslået, at der i konkurslovens § 157, stk. 2, fremadrettet foretages en opregning af tilfælde, hvor det sædvanligvis statueres, at en handling eller undladelse udgør groft uforsvarlig forretningsførelse, hvilket Advokatrådet finder positivt.

Advokatrådet finder det endvidere hensigtsmæssigt, at forslaget om, at kriteriet, om at groft uforsvarlig forretningsførelse må antages at gøre det pågældende ledelsesmedlem uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, ophæves, eftersom en person som har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, almindeligvis må antages at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Nødlidende virksomheder ledes i mange tilfælde af en stråmand, og Konkursrådets forslag om, at konkurslovens § 157, stk. 2, skal indeholde regler om, at såvel en stråmand som en bagmand skal kunne pålægges konkurskarantæne ved groft uforsvarlig forretningsførelse, kan støttes. 

Samtidigt foreslås det i konkurslovens § 157, stk. 3, at tilsidesættelse af pligter efter konkurslovens § 100, jf. § 105, i sig selv kan statuere groft uforsvarlig forretningsførelse, hvis omstændighederne taler derfor. Derved kan også handlinger eller undladelser efter afsigelsen af konkursdekret udløse konkurskarantæne. Advokatrådet finder, at en sådan regel kan fremme og effektivisere en konkursbehandling til gavn for kreditorerne.

Konkursrådet lægger op til, at konkurskarantæne som udgangspunkt fortsat pålægges for en periode på 3 år, men med mulighed for graduering. Både for en kortere, men også for en længere periode, dog maksimalt 10 år med en justering af hvordan og hvorfra de 10 år skal regnes, hvilket kan tiltrædes af Advokatrådet.

Der har dannet sig en praksis, hvorefter der i visse tilfælde kan indgås forlig om konkurskarantæne. Dette har medført, at en ledelsesperson har kunnet undgå at ifalde konkurskarantæne mod betaling af et aftalt beløb til konkursboet. Konkursrådet foreslår i en ny § 164 a, at der i visse tilfælde kan indgås forlig om konkurskarantæne, men alene om dennes længde, hvilket Advokatrådet kan tiltræde.

Konkursrådet har foreslået visse regelforenklinger, som Advokatrådet kan tiltræde, idet de foreslåede regelændringer vurderes at være velafbalancerede ud fra de forskellige hensyn, som reglerne skal regulere, ligesom disse ikke ses på betænkelig måde at forringe retssikkerheden for den, som påstås pålagt konkurskarantæne.

Konkursrådet har efter anmodning fra Justitsministeriet overvejet, om der burde være offentlig adgang til oplysninger om, hvorvidt en person er registreret i konkurskarantæneregisteret.  

Konkursrådet har fundet, at dette er et spørgsmål af politisk karakter, men har dog opstillet fire forskellige modeller for, hvorledes der kan gives adgang til oplysninger i registreret.

Advokatrådet finder, at der bør udvises forsigtighed med at give indsigt i et konkurskarantæneregister ud fra et retssikkerhedssynspunkt for den person, der er registreret.

På den baggrund kan Advokatrådet støtte modellen model 4, attestordningen, såfremt det politisk findes nødvendigt at indføre regler om adgang til konkursregisteret.

 

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær

 

Sagsnr: 2023-2337