Modtager
Skatteministeriet
Ved e-mail af 1. november 2021 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast/forslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Ifølge afsnit ”6.3 Ekstraordinær genoptagelse” kan man ikke søge om ekstraordinær genoptagelse for perioden efter offentliggørelsen af Landsskatterettens kendelse af 12. januar 2018. Til støtte herfor anfører Skattestyrelsen:
”Landsskatterettens afgørelse i SKM2018.25.LSR vedrører afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2012. Der kan således ske genoptagelse af sager fra og med afgiftsperioder, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet den 1. januar 2010 og indtil den 12. januar 2018, hvor SKM2018.25.LSR blev offentliggjort.”
I SKM2018.25.LSR tog Landsskatteretten stilling til, om en autoforhandler alene kunne få begrænset fradrag for moms af leasingydelser, eller om autoforhandleren kunne få fuldt fradrag.
Vi har ingen bemærkninger i forhold til starttidspunktet for perioden for genoptagelse, da dette tidspunkt må anses for at være korrekt.
I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan der ske genoptagelse (ordinær genoptagelse), hvis anmodning herom fremsættes senest 3 år efter angivelsesfristens udløb.
Som følge af Skattestyrelsens udkast til styresignal vil der i praksis være et ”gap” på ca. 1 år, hvor der ikke kan søges om genoptagelse. Det skyldes, at Skattestyrelsen angiver, at der alene kan ske genoptagelse af sager fra og med afgiftsperioder, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet den 1. januar 2010 og indtil den 12. januar 2018, hvor afgørelsen blev offentliggjort.
Det betyder i praksis, at der ikke kan ske genoptagelse af afgiftsperioder efter 12. januar 2018, hvor SKM2018.25.LSR blev offentliggjort, hvis der ikke kan ske genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Det skyldes, at Skattestyrelsens anfører ”indtil” den 12. januar 2018.
Ovenstående giver anledning til følgende bemærkninger i forhold til sluttidspunktet for genoptagelse:
Det følger af Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, nr. 1:
”Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis.”
I tid kan genoptagelse ske tilbage fra og med indkomstår, der forelå til prøvelse i den sag, der resulterede i underkendelse af praksis.
SKM2018.25 LSR vedrører afgiftsperioden fra den 1. januar 2010 til 31. december 2012. Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, nr.1 skal fortolkes således, at der godt kan ske genoptagelse af sager, hvor afgiftsperioden startede mellem 1. januar 2010 til 31. december 2012 og frem. Det betyder, at der ikke er grundlag for det ”gap”, som udkastet til styresignal indebærer.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton