Spring hovednavigationen over

At lette en byrde i en svær tid 

Publiceret: 17. september 2026

Tekst: Magd Said Hawran
Foto: Kielberg advokater

LinkedIn ikon Link ikon Prink ikon

For Catrine Madsen, der blev advokat den 1. juli, er en af de største motivationer i arbejdet hos Kielberg Advokater at hjælpe arvinger trygt gennem en dødsbobehandling, så de kan fokusere på at bearbejde deres tab frem for konflikter og praktiske udfordringer.

Hvad fik dig til at vælge advokatvejen?

Egentlig er det en barnedrøm, der har gjort, at jeg hårdnakket har arbejdet efter at blive advokat. Jeg er nogle gange stoppet op og har spurgt mig selv, om det reelt er den juridi-ske vej, jeg skulle gå i min uddannelse. Men jeg er altid fortsat i samme retning, og jeg har aldrig overvejet at arbejde med juraen på en anden måde end som advokat.

Hvornår mærker du tydeligst, hvilken forskel du kan gøre for dine klienter?

Der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig er i de situationer, hvor man kan hjælpe klien-terne på en måde de ikke troede var muligt, både på det personlige og økonomiske plan. 

Gennem dødsbobehandlingen fjerner man uden tvivl en byrde for arvingerne, så de kan sørge over tabet af en, de har kær, i stedet for også at skulle håndtere vedkommendes dødsbo og alle praktikaliteter og problematikker omkring det. 

Mange kan forbinde dødsboer med paragraffer og papirarbejde. Hvad er det, de fleste overser ved dit arbejde?

Det afhænger af, hvem man spørger, altså om det er advokater eller lægfolk. 

Håndtering af dødsboer kræver konflikthåndtering- og mægling, i de dødsboer, hvor arvingerne for eksempel ikke har en god relation. Dertil er det en stor styrke at kunne aflæse personlighedstyper, så man håndterer de enkelte arvinger bedst muligt og dermed kan deeskalere konflikter.

Hvad ser du mest frem til i de kommende år af din karriere?

Det er uden tvivl at blive endnu dygtigere til de områder, jeg sidder med og dermed kunne hjælpe klienter og arvinger bedre, og på den måde skabe værdi hos dem og dermed også mig selv. 

Se mere  navnenyt her