Albert Gunnarsen havde slået notifikationerne fra. Planen var at begrænse skærmtiden på LinkedIn til en halv time om dagen, men det havde han svært ved at holde. Nysgerrigheden vandt, fordi der hele tiden tikkede nye kommentarer eller beskeder ind. Årsagen til aktiviteten på LinkedIn var et åbent brev til statsministeren, som Albert Gunnarsen stod bag. Brevet opfordrede regeringen til at lægge pres på Israel for at få landet til at efterleve sine folkeretlige forpligtelser i Gaza. Efter en aktiv indsats på LinkedIn fik brevet i alt 207 underskrifter.

”Jeg har både fortrudt og ikke fortrudt undervejs i processen. Man stiller sig frem i en sårbar situation, når man udtaler sig om et så følsomt emne. I dag er jeg glad for, at jeg gjorde det, men jeg har lovet min hustru aldrig at gøre det igen, fordi jeg brugte alt for meget tid på det,” siger Albert Gunnarsen, advokat hos Elmer Advokater.

Han havde fulgt udviklingen i Gaza tæt, og beskrivelser af børn, der blev dræbt i konflikten, havde sat sig dybt i ham. Da han læste et åbent brev underskrevet af britiske jurister, blev han overbevist om, at også Danmark havde et ansvar for at reagere. 

”Det britiske juristbrev overbeviste mig om, at andre stater efter Genève-konventionen og FN’s folkedrabskonvention har en forpligtelse til at lægge pres på lande, der handler i strid med den humanitære folkeret. Danmark bryder også sine folkeretlige forpligtelser ved ikke at gribe ind. Efter at have læst brevet tænkte jeg: Hvor er det brev, jeg kan skrive under på? Derfor besluttede jeg mig for selv at skrive en dansk version,” forklarer han.

Inden han fattede pennen, overvejede han grundigt konsekvenserne ved sådan et brev. Ville det få betydning, hvis han en dag fik lyst til at arbejde i staten eller på et større advokatkontor, hvor der kunne være klientinteresser på spil? Og ville han risikere at miste sit nuværende job? Efter at have tænkt det igennem spurgte han sin chef om tilladelse til at skrive brevet og udbrede kendskabet til det via LinkedIn.

”Fordi jeg ville målrette kampagnen til vores branche og køre den på LinkedIn, som man jo bruger professionelt, ville jeg gerne være sikker på, at det var i orden. Min chef vægter ytringsfrihed blandt de ansatte højt, og derfor gav han grønt lys, hvilket betyder meget for mig.” 

Også mødt af kritik

I slutningen af juni 2025 postede Albert Gunnarsen første udkast til brevet, og reaktionerne tog hurtigt fart med flere hundrede likes og adskillige kommentarer, blandt andet med tilkendegivelser om at ville tilslutte sig brevet. Deadlinen var sat til 1. september, og med indsendelsen af det åbne brev til statsministeren fulgte et interview og en efterfølgende artikel i Politiken om indholdet af brevet. 

”Jeg har fået virkelig stor opbakning og mange positive tilbagemeldinger på brevet. Der har også været flere henvendelser fra anklagere, advokater og andre jurister, der var enige, men som ikke turde udtale sig. Det forstår jeg virkelig godt.”

Albert Gunnarsen har selv været bekymret for at blive stemplet som antisemitisk, og særligt på Facebook, hvor han også har deltaget i debatten om Gaza, har der været eksempler på grove kommentarer. 

”Mit holdepunkt har hele tiden været, at man ikke behøver at vælge side. Man kan bare holde med folkeretten. Det gode ved regler er, at man kan holde fast i, at de skal overholdes i stedet for at diskutere, hvis børns liv er mest værd. Det, der sker, er forfærdeligt for begge folkefærd,” siger han.

Albert Gunnarsen er også blevet mødt af kritik fra flere kanter. I et program på Radio IIII skulle han blandt andet svare på, hvorfor han ikke nævner Hamas i forbindelse med de folkeretlige overtrædelser.

”Svaret er ganske enkelt, at Danmark ingen diplomatisk forbindelse har med Hamas. Det har vi med Israel, som også er et land, vi eksporterer til. Som jeg skriver i det åbne brev, har Danmark som tredjeland en forpligtelse til at lægge pres dér, hvor det er muligt. Det er vanskeligt at se, hvordan Danmark skulle lægge pres på Hamas, som også har begået krigsforbrydelser.”

Han fik også kritik for, at der blandt underskriverne var enkelte med de juridiske titler cand.merc.jur. og cand.soc.jur. 

”Det var ikke så behageligt, men det vigtige for mig var, at man havde lært juridisk metode – og uanset hvad man måtte mene om det synspunkt, var over 200 af underskriverne uddannet cand.jur.”

Hold en saglig tone

Albert Gunnarsens råd til andre, som gerne vil deltage i den offentlige debat, er at holde sig til sagens materie og undgå at gøre debatten personlig.

”Der er mange, der har insinueret – også på LinkedIn – at jeg var Hamas-sympatisør. Det har jeg bare afvist helt nøgternt. Jeg har hele tiden haft for øje, at jeg udtaler mig som advokat, og at det derfor skulle være sagligt og ordentligt. Der er ikke nogen, der skal føle sig dårligt behandlet, uanset hvor uenige de måtte være med dig. Sådan er det også i retten. Hvis man insisterer på, at man selv har alle svarene, understøtter det på ingen måde ens sag,” siger han. 

Hvis man brænder for et emne og har et fagligt udgangspunkt, der kan bidrage positivt til den offentlige debat, opfordrer Albert Gunnarsen til, at man skal kaste sig ud i det:

”Jeg tror også, at det er vigtigt, at man gør det i situationer, hvor man risikerer mudderkast. Og så mener jeg, at det er en god idé at fokusere på juraen og reglerne. Det er jo ikke en fodboldkamp, hvor man skal holde med den ene eller anden side. Det handler om, at reglerne skal overholdes.” 

Selvom Albert Gunnarsen har lovet sin hustru, at det var det, da det endelige brev var sendt afsted, er han fortsat i tvivl om, hvorvidt han vil gøre det igen.

”Der er kommet en ny FN-rapport med forfærdelige beskrivelser, og det gør, at jeg begynder at få tanker om at gøre noget igen. Men det påvirker mig, og spørgsmålet er, om jeg ville have overskuddet til at gøre det igen. Jeg tror, at jeg fungerer bedst ved ikke at være alt for meget ude i offentligheden,” siger han.