Retssikkerhedsboomerangen rammer advokatundersøgelserne

I de senere år har advokatbranchen engageret sig meget i retssikkerhed. Der afholdes mange spændende konferencer, seminarer og workshops, hvor advokater læner sig ind i vigtige samfundsspørgsmål og ikke mindst retssikkerhed. Det kan være retssikkerhed ved domstolene eller retssikkerhed i straffesager, konkurrencesager eller sociale sager. Alle disse initiativer og intentioner er gode og relevante. Det er samtidigt tydeligt, at denne interesse understøtter billedet af advokater som ikke kun optaget af enkeltsager og detaljer i deres processkrifter men også af samfund og retssikkerhed. I det lys ligner det en boomerang, at de meget omtalte advokatundersøgelser især i 2025 blev fagligt udfordret med henvisning til netop retssikkerhedstemaet. Den boomerang, som sendes ud i luften, kan komme tilbage. Vi er i 2026 endt der, hvor advokatundersøgelserne, ideelt set et advokatprodukt på absolut øverste hylde blandt mange advokatprodukter, ufrivilligt er havnet på anklagebænken. Og anklagen er manglende retssikkerhed. Konkret er kritikken især fremsat i nogle vigtige højesteretsdomme vedrørende en kendt Metoo-sag (Jes Dorph-Petersen sagen). Disse domme er den direkte anledning til, at Advokatsamfundets vejledning om advokatundersøgelser for tiden er under revision. De uvildige advokatundersøgelser skal hejses op og servicetjekkes for rust, slitage og sprækker. 

Vejledningens forhistorie er velkendt i hvert fald for advokater. I 2022 blev rammerne om advokatundersøgelser opdateret i en ny udførlig vejledning om advokatundersøgelser, udarbejdet af Advokatsamfundet (udgivet september 2022). Nu er der gået cirka fire år og det er tid til en revidering.  Er der så et virkelighedstjek eller et juratjek, som der skal foretages? På mange måder er det især det sidste, hvad vi vender tilbage til.  Det er dog også et element af perceptions-tjek i revisionen. 

Domsvirkning eller ej?

Vi begynder med perceptions-spørgsmålet. Inden vi går ind i de substantielle spørgsmål, er det nemlig mere metodisk værd at overveje, om den igangværende revision af vejledningen skal være den lille revision eller den store revision. Er der med andre ord ”kun” brug for at få alignet vejledningen med højesteretsdommene fra 2025, eller om der er grund til at gå bredere til værks? For mig at se er begge veje mulige. Den lidt større revision er værd i hvert fald at overveje, da der er meget, som har betydning for, hvordan advokatundersøgelser skal reguleres, og også for, hvordan advokatundersøgelser opfattes. I det grundige arbejde, som gik forud for udarbejdelse af den nye vejledning fra 2022, spillede det en stor rolle at få sat et par meget tykke streger under, at advokatundersøgelser ikke er domme. De har ikke domsvirkning, som det siges mere juridisk. 

Hvor er vi med denne problemstilling nu? I 2025 har Højesteret tryktestet advokatundersøgelser. Selv om advokatundersøgelsen i Jes Dorph-Petersen-sagen blev kritiseret for alvorlige fodfejl af Højesteret, herunder en for løs bevisbedømmelse, er det spørgsmålet, om dette alligevel indirekte understøtter billedet af, at advokatundersøgelser er vigtige og med andre ord har en eller anden slags domsvirkning. Hvis advokatundersøgelser kan komme over den barre, som nu er sat af Højesteret, er de rent retligt galvaniserede. De minder netop på grund af meget høje krav til retssikkerhed og til juridisk kvalitet om domme og afgørelser. Det kan med dette som bagtæppe godt diskuteres, om billedet af domsvirkning er blevet mere nuanceret end for fire år siden. Der er i mine øjne stadig grund til at se på dette perceptions-problem og til at få skrevet prosa om dette ind i indledningen i vejledningen. Narrativet om advokatundersøgelser er vigtigt. Ved siden af den fagjuridiske revision af vejledningen kan man også overveje bredere kommunikationsinitiativer, som skal forsøge at mane den fortsat udbredte forestilling om domseffekt i jorden. Der er gode tilløb til det i vejledningen i 2022, men de kan måske styrkes.   

Spektakulær men atypisk sag skubber til advokatundersøgelser

Vi er nu fremme ved Jes Dorph Petersen-sagen og dermed Metoo-zonen. Det er vigtigt at sige, at det på flere måder kan ses som en særlig zone. I journalistisk stil kan Jes Dorph Pertersen-sagen sammenfattes som sagen om storhed og fald for en meget kendt TV-journalist, nemlig sagens hovedperson. Faldet er dog blevet en hel del mindre brat efter Højesterets to domme i 2025. Højesteret tog i begge domme meget klart Jes Dorph-Petersens parti. Den advokat, der udførte den kritiske advokatundersøgelse med Jes Dorph-Petersen i rollen som den berørte og den undersøgte, blev selv ramt af kritik. Højesteret så Jes Dorph-Petersen som offer i en ikke veludført advokatundersøgelse. 

Den faktuelle baggrund er, at TV 2 i september 2020 besluttede at iværksætte en todelt undersøgelse af kulturen i TV 2, som på den ene side skulle afdække kulturen mere generelt i TV 2, og som på den anden side også skulle afdække og undersøge sager om mulige krænkende handlinger.TV 2 anmodede i den forbindelse en advokat fra et velrenommeret advokatfirma om at bistå med gennemførelsen af den pågældende undersøgelse, og der blev etableret en indberetningsordning, hvor tidligere og nuværende medarbejdere kunne indberette både krænkende handlinger og mere generelle forhold relateret til kulturen og samarbejdet i TV 2. Jes Dorph-Petersen blev efter de undersøgelser, der blev foretaget, opsagt i sin stilling, og han har efterfølgende klaget over og ført sager mod advokatundersøgelsen. Denne undersøgelse fik efter hans opfattelse netop den domsvirkning, som ellers ikke skulle være mulig. Advokaten ”dømte” ham, hvis vi ser på det fra Jes Dorph-Petersens synsvinkel. 

Det juridiske klimaks i sagen er de to domme, dels UfR 2025.2886 H, afsagt i maj 2025, vedrørende prøvelse af disciplinærsag om udførelsen af advokatundersøgelse for TV2, og dels UfR 2026.867 H, afsagt i december 2025, vedrørende erstatning som følge af udførelsen af advokatundersøgelse for TV2. Den mest omtalte er dommen fra december, som tilkendte Jes Dorph-Petersen en erstatning for mangler i den udførte undersøgelse. Højesteret udtalte blandt andet: ”En advokat vil som udgangspunkt ikke kunne pålægges ansvar over for en tredjepart som følge af en advokatundersøgelse, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Der kan foreligge sådanne særlige omstændigheder, for eksempel hvis advokaten har begået grove fejl, eller hvis advokaten over for en tredjepart har tilsidesat en omsorgspligt, der kan påhvile advokaten på grund af advokatundersøgelsens karakter. I forbindelse med gennemførelsen af advokat B's advokatundersøgelse forelå der sådanne særlige omstændigheder, som indebar, at der skulle udvises en særlig grundighed og omhyggelighed, også af hensyn til de personer, der var berørt af undersøgelsen.”  

Den advokat, som udførte undersøgelsen har med denne dom fået en hård kritik. Den pågældende advokat har i mine øjne i en vis forstand taget en for holdet, da det ikke helt kan udelukkes, at der kunne findes andre advokatundersøgelser, som måske også har nogle retssikkerhedsmæssige sprækker. De er dog ikke efterprøvet. I Jes Dorph Petersen-sagen har forløbet været helt særligt i den forstand, at hovedpersonen har været stålsat i sin anklage mod advokatundersøgelsen. Det har også været en sag, som har fået særdeles omfattende medieomtale, og det har ikke været til Jes Dorph-Petersens ulempe, at han har været på hjemmebane i mediekonteksten. I forhold til de indholdsmæssige budskaber i de to domme, er det for mig at se en interessant pointe, at Højesteret stiller højere krav til en undersøgende advokat, end man ville have stillet til TV2 som arbejdsgiver. Vi er i et privat ansættelsesforhold, og TV2 kunne angiveligt have skredet til afskedigelse med en væsentlig mere rund og intetsigende begrundelse, end den som Højesteret kræver af advokaten i advokatundersøgelsen. Advokatundersøgelsen synes dermed at gøre det vanskeligere at gennemføre en afskedigelse, hvis man skal følge dommenes tankegang.  

I forhold til de to højesteretsdommes budskaber med generel relevans er det oplagt, at opgaven i revisionsarbejdet består i at koge juraen ud af dommene. Dele af dommen skal væves ind i en revideret udgave af vejledningen, herunder især den berørtes ret til indsigt i grundlaget. 

En lidt mere principiel diskussion er selvsagt om de to højesteretsdomme i en Metoo-sag skal være rammesættende for en generel vejledning om alle slags advokatundersøgelser. Den første vejledning fra 2022 var dog også rammesat som et svar på kritik i pressen af Metoo-advokatundersøgelser, og der er en sti, der allerede er betrådt her. I øvrigt bliver Højesterets tilgang i Jes Dorph-Petersen-sagen allerede brugt som ”våben” mod advokater i mange helt andre advokatundersøgelser. Den standard, som Højesteret har sat, er for så vidt allerede bredt ud langt ud over Metoo-feltet. En sådan udbredelse synes i øvrigt også at være Højesterets pointe. Det er for præcisionens skyld vigtigt at at understrege, at advokatundersøgelsen i Jes Dorph-Petersen-sagen ikke var en uvildig undersøgelse.  

De andre vigtige undersøgelser

Det fører naturligt videre til konstateringen af, at advokatundersøgelser anvendes på rigtigt mange områder, ikke kun Metoo-området. Disse ”andre” undersøgelser er kvantitativt de vigtigste. I en meget omtalt enkeltsag om et stort advokatfirmas rolle i udbytteskatsagen har Højesteret eksempelvist understreget pligten til konflikt-tjek som vigtigt led inden bud på udførelse af uvildig advokatundersøgelse. Denne sag er af betydning for revisionen af vejledningen. Der er herudover udarbejdet en generisk og tværgående kortlægning af forskellige advokatundersøgelser af byretsdommer Gerd Sinding (”Retssikkerhed og gennemsigtighed i advokatundersøgelser”, Justitia, 2022). Hun har undersøgt i alt 15 advokatundersøgelser og har som en af sine pointer, at advokatundersøgelser skal rettes mod juridiske forhold, og ikke bruges som led i vurderinger af organisationsforhold og -kultur.  Analysen indeholder mange andre dele, og alene oplistningen af de 15 advokatundersøgelser er en interessant illustration af spændvidden i advokatundersøgelses-typer. I den ene ende er der en vifte af meget omtalte Metoo-sager, og i den anden ende af skalaen er de to advokatundersøgelser i minksagen (nedgravning af mink og politiets brug af actions cards), som har en helt anden karakter.  Det er således vigtigt at betone, at der findes et bredt spektrum af undersøgelser. 

Boost af retssikkerhedspakken 

Hvis vi vender blikket mod den gældende vejledning, er det klart, at de to højesteretsdomme har betydning for de retssikkerhedsrelaterede dele, blandt andet vejledningens kapitel 7 (”Berørtes og involveredes rettigheder”). Dette er hovedsigtet med revisionen. 

Det kan også være en mulighed at integrere de databeskyttelsesretlige regler i de øvrige dele af den kommende vejledning, da det rent pædagogisk ikke er optimalt, at det kun er i vejledningens kapitel 5, at disse vigtige regler omtales. Som et yderligere bidrag til Jes Dorph-Petersen-advokatundersøgelsen skal det ikke glemmes, at Datatilsynet har peget på blandt andet pligten til dataminimering (Datatilsynets udtalelse af 3. februar 2022). De databeskyttelsesretlige regler kræver ikke kun, at man som advokat tænker sagligt, men også at man tænker ”slankt”. Der er grænser for hvor langt, en undersøgelse kan udstrækkes. I udtalelsen siger Datatilsynet, at TV 2 for så vidt forfulgte en legitim interesse ved at iværksætte undersøgelsen, og at TV 2’s legitime interesse gik forud for Jes Dorph-Petersens interesser. Undersøgelsen var imidlertid efter Datatilsynets opfattelse tilrettelagt på en sådan måde, at der kunne indberettes oplysninger om blandt andet seksuelle forhold, dvs. følsomme oplysninger. Der er et forbud mod at behandle følsomme oplysninger, hvis man ikke kan identificere en gyldig undtagelse. TV 2 og den undersøgende advokat havde ikke begrænset indsamlingen af oplysninger på en sådan måde, at de havde den fornødne sikkerhed for, at de kunne behandle de indsamlede følsomme oplysninger. 

På den mere terminologiske klinge kan der i en revision være et potentiale i at få præciseret, hvilke dele af vejledningen, som er bindende. Vejledning er som titel for mange et ret blødt ord. Vejledningen opererer med en sondring mellem SKAL-regler, som er knyttet til overholdelse af god advokatskik (bindende norm), og BØR-regler, som beskrives som udtryk som efterlevelse af best practices (ikke-bindende norm). Dog er BØR-reglerne nogle gange alligevel SKAL-regler, da vejledningen i åben form henviser til, at der kan være regulering på specialeområder for eksempel ansættelsesretlig regulering, hvor ”BØR” alligevel skal læses som et ”SKAL”. Måske kan dette formuleres klarere og lidt mere operationelt.  

To principielle overvejelser

Som to mere principielle overvejelser i relation til en revision af vejledningen vil jeg endelig pege på, at det for det første kan være en overvejelse værd, om sondringen mellem fact finding-advokatundersøgelser og ansvarsvurderende advokatundersøgelser kan trækkes mere op. Sammenlignet med undersøgelses- og granskningskommissioner, hvor denne sondring er meget afgørende blandt andet i forhold til sammensætning af kommissionen, er advokatundersøgelser i vejledningen flere steder gjort enstrenget. Hvis advokatundersøgelsen falder i den kasse, som vedrører fact finding undersøgelser, er udgangspunktet, at det medfører en vis lempelse af de krav, som ellers stilles. Det skal nævnes, at sondringen ER nævnt i vejledningen, og at den blot skal udfoldes mere. Vi er i øvrigt på et af de punkter i vejledningen, hvor der kan være inspiration i at skele til loven om undersøgelses- og granskningskommissioner. Der kan nogle steder være relevant med den slags ”dryp” fra undersøgelseskommissions-retten.  

Den anden principielle overvejelse, som kan skitseres her, går på, om der er grænser for, hvor mange processuelle retssikkerhedsgarantier, som man kan lægge oveni de eksisterende. Skal der flere retssikkerheds-lag ind i vejledningen – udover hvad der følger af højesteretsdommene – eller er der grænser for retssikkerheden i dette undersøgelsesformat? Hvis advokatundersøgelser fremover omdannes til en slags underkategori af undersøgelseskommissioner, med alle de retssikkerhedsgarantier, som det indebærer, kan det forskubbe de fordele og styrker, som kendetegner advokatundersøgelser, herunder undersøgelsens hurtighed. Der kan også være en vis retssikkerhed i, at man som den berørte og den undersøgte ikke er på pinebænken i for lang tid. Det eksakte balancepunkt er vanskeligt at finde i generel form, men der er efter min opfattelse en grænse. Hvis vi ser på forvaltningsretlige regler, som netop er orienterede mod processuelle retssikkerhedsgarantier for den enkelte, kan disse garantier blive så omfattende, at det nærmest er umuligt for en myndighed ikke at begå fejl. Denne spejling mellem rammer om advokatundersøgelser og myndighedsundersøgelser er en mere principiel øvelse, som dog måske også kan tilføre noget i forhold til de øvre grænser.  

Selvjustits

Revisionen af vejledningen om advokatundersøgelser er ikke bare en skrivebordsøvelse. Den skal følges op af mere selvjustits. Advokatbranchen må føre justits med ”brodne kar” inden for branchen, og det gælder også brodne advokatundersøgelser. Der kan være mange veje frem her. Advokatrådet kan måske spille en mere aktiv rolle for eksempel i en faglig kvalitetssikring. Advokatrådet bruges allerede i forbindelse med indstillinger til udpegninger mv. Det kan også overvejes, at der skal tilbydes efteruddannelse og ”certificering i advokatundersøgelser”. Det er forståeligt, hvis Advokatrådet helst er fri for at være ”branche-politi”, men mindre kan også gøre det. Der er mange initiativer ved siden af selve vejledningen, som kan være med til at understøtte billedet af, at en revision af vejledningen om advokatundersøgelser ikke kun sigter mod at højne retssikkerheden, styrke kontradiktionen og kvalitetssikre bevisvurderinger i advokatundersøgelser men også helt generelt at fremme tilliden til advokater. Vejen dertil er selvjustits.