Hvad vil de ændre – og hvor halter det i dag? Vi har spurgt de nye retsordførere om deres vigtigste retspolitiske mål, indsatsområder og udfordringer. Denne gang kan du møde Lea Wermelin (S), Mai Mercado (KF) og Anna Bjerre (ALT).
Retsordfører for Socialdemokratiet og medlem af Folketinget, Lea Wermelin
- Hvilke to retspolitiske områder vil du prioritere højest – og hvorfor netop dem?
Der er mange udfordringer på det retspolitiske område, og jeg forventer, at vi får travlt. Hvis jeg skal fremhæve to områder, bliver det for det første den generelle tryghed og for det andet kvinders tryghed.
Når det gælder den generelle tryghed, handler det blandt andet om at komme videre med udvisningsreformen, sikre at kriminelle udlændinge ikke opholder sig i Danmark, etablere fængselspladser i Kosovo og skabe mere kapacitet i de danske fængsler. Samtidig skal vi styrke indsatsen ved både EU’s ydre grænser og vores egne grænser og sætte hårdere ind mod velfærdskriminalitet. Overordnet handler det om, at der ikke skal være personer i Danmark, som ikke har ret til at være her, og at dem, der er her, skal overholde reglerne.
Det andet område er kvinders tryghed. Her er det afgørende at styrke indsatsen mod voldtægt, stalking og partnerdrab. Vi skal blandt andet se på, hvordan lovgivningen kan forbedres, så kvinder føler sig mere trygge i hverdagen, herunder i situationer, hvor der har været problemer med overgreb. Vi har fx allerede meldt ud om at kigge på lovgivningen for at sikre kvinder mod overgreb i taxaer, hvor der desværre er en overrepræsentation. Derudover er det vigtigt at styrke indsatsen mod hadforbrydelser og sikre lige rettigheder, så alle kan leve trygt og frit.
- Hvad vil borgerne konkret kunne mærke anderledes, hvis du får din vilje?
På retsområdet er målet ofte, at borgerne mærker så lidt som muligt til problemerne. Succes er, når kriminalitet forebygges, og når mennesker kan føle sig trygge i deres hverdag.
Hvis vi lykkes med vores ambitioner, vil der være færre udvisningsdømte kriminelle i Danmark, færre personer, som opholder sig her uden grundlag, og et asylsystem, der fungerer bedre. Det vil styrke trygheden i samfundet generelt.
Samtidig ønsker jeg, at kvinder oplever, at de bliver taget alvorligt, når de møder politiet. Hvis man anmelder en voldtægt eller anden alvorlig personfarlig kriminalitet, skal man føle sig lyttet til og behandlet ordentligt. Vi skal fortsat forbedre indsatsen på området og blandt andet se på redskaber som elektronisk overvågning af personer, der udgør en risiko i sager om partnervold og partnerdrab, inspireret af erfaringer fra lande, der er kommet længere end Danmark.
- Kan du pege på et område, hvor retssystemet i dag ikke leverer godt nok – og hvad er din løsning?
Et område, hvor retssystemet i dag ikke leverer godt nok, er retssikkerheden i mødet mellem borgere eller virksomheder og de offentlige myndigheder. Mange oplever lange sagsbehandlingstider og et system, hvor kapaciteten er presset.
Derfor er det vigtigt at styrke retssikkerheden og se nærmere på blandt andet retshjælpsordningerne og den måde, sager behandles på. Vi skal sikre, at borgere og virksomheder får en mere effektiv og retfærdig behandling, når de møder det offentlige, og at ventetider og flaskehalse i systemet reduceres. Det er afgørende for tilliden til retssystemet.
Retsordfører for Det Konservative Folkeparti og medlem af Folketinget, Mai Mercado
- Hvilke to retspolitiske områder vil du prioritere højest – og hvorfor netop dem?
Mine to højeste prioriteter er at skabe bedre sammenhæng i straffesagskæden og at sikre hårdere straffe for personfarlig kriminalitet, vanvidskørsel og narkokriminalitet.
I dag oplever vi et retssystem, hvor politi, anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorg alt for ofte er flaskehalse for hinanden. Det betyder lange ventetider, udsatte retssager og et system, der ikke fungerer effektivt. Derfor skal hele straffesagskæden styrkes samlet – ikke stykkevis som tilfældet er i dag. Samtidig skal straffen i højere grad afspejle alvoren i de forbrydelser, der ødelægger menneskers tryghed og sikkerhed. Personfarlig kriminalitet, hensynsløs vanvidskørsel og organiseret narkokriminalitet skal mødes med konsekvente og mærkbart hårdere sanktioner.
- Hvad vil borgerne konkret kunne mærke anderledes, hvis du får din vilje?
Borgerne vil først og fremmest opleve et retssystem, der fungerer hurtigere og bedre. Hvis vi lykkes med at skabe sammenhæng i straffesagskæden, bliver efterforskningen hurtigere, sigtelser og tiltaler rejst tidligere, og ventetiden ved domstolene bliver kortere.
Samtidig vil en bedre kapacitet i kriminalforsorgen betyde færre overfyldte fængsler og bedre muligheder for at afvikle straffene som forudsat. Kort sagt: Kriminelle møder hurtigere konsekvenser, og ofre og vidner skal ikke vente urimeligt længe på, at deres sag bliver afgjort. Det styrker både retssikkerheden og tilliden til retssystemet.
- Kan du pege på et område, hvor retssystemet i dag ikke leverer godt nok – og hvad er din løsning?
Et af de steder, hvor retssystemet svigter mest i dag, er den alt for lange sagsbehandlingstid hos domstolene. Alt for mange straffesager bliver liggende i måneder eller år, før de kommer for en dommer. Det er utilfredsstillende for ofrene, frustrerende for politiet og skadeligt for tilliden til retssystemet.
Løsningen er ikke én enkelt indsats, men at styrke hele straffesagskæden. Politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen skal have den nødvendige kapacitet, så sagerne kan behandles uden unødige ophold. Et retssamfund fungerer kun, hvis der er en tydelig og rettidig sammenhæng mellem forbrydelse og konsekvens.
Retsordfører for Alternativet og medlem af Folketinget, Anna Bjerre
- Hvilke to retspolitiske områder vil du prioritere højest – og hvorfor netop dem?
For mig er retssikkerhed og beskyttelsen af vores grundlæggende frihedsrettigheder den vigtigste retspolitiske opgave i de kommende år. Det gælder helt bredt, da de to punkter er bærende søjler for et frit og demokratisk samfund. Et demokrati der er under pres indefra og udefra.
Vi skal styrke tilliden til retsstaten. Det kræver et åbent og gennemsigtigt retssystem, hvor politi, domstole, kriminalforsorg og kriminalpræventive indsatser spiller endnu bedre sammen. Vi skal både forebygge kriminalitet, sikre hurtig og retfærdig sagsbehandling i både civile- og strafferetslige sager og skabe bedre muligheder for, at mennesker kommer ud af kriminalitet igen.
Vi skal sikre, at borgernes rettigheder følger med den teknologiske udvikling. Overvågning, dataindsamling og nye digitale værktøjer giver myndighederne stadig flere muligheder, men det må aldrig ske på bekostning af privatliv, retssikkerhed og demokratisk kontrol.
Samtidig vil vi prioritere områder, som ofte får for lidt opmærksomhed, herunder partnervold, miljøkriminalitet og en reguleret legalisering af cannabis.
- Hvad vil borgerne konkret kunne mærke anderledes, hvis du får din vilje?
Borgerne vil opleve et stærkere værn mod unødig overvågning og mere åbenhed om, hvordan myndighederne bruger deres magtbeføjelser. Vi mener, at frihed og tryghed skal gå hånd i hånd, og at borgerne skal kunne have tillid til, at staten holder sig indenfor de spilleregler der er, og ikke indsamler eller anvender oplysninger uden klare grænser og demokratisk kontrol.
Borgerne vil også opleve et retssystem, der i højere grad fokuserer på forebyggelse og resocialisering frem for alene straf. Det betyder blandt andet bedre hjælp til mennesker, der vil ud af kriminalitet, mere fokus på at bekæmpe partnervold. Det vil også betyde en stærkere indsats mod miljø- og naturkriminalitet, som i dag ofte ikke prioriteres højt nok.
Endelig vil en legalisering af cannabis flytte markedet væk fra kriminelle netværk og over i et reguleret system med kontrol, kvalitetssikring og forebyggelse. Det vil kunne give indtægter for staten, men også frigive ressourcer hos politi, domstole og kriminalforsorg.
- Kan du pege på et område, hvor retssystemet i dag ikke leverer godt nok – og hvad er din løsning?
Politiets vask af sager, overfyldte fængsler og lange sagsbehandlingstider hos domstolene er nogle grundlæggende problemer, som kræver konstant politisk bevågenhed. Vi skal kunne have tillid til at politiet tager anmeldelser alvorligt, at forbrydere ikke afsoner i miljøer, som gør dem mere kriminelle, og at domstolene kan levere afgørelser i rimelig tid. Både i straffesager og civile konflikter.
Et andet område, hvor systemet ikke er tidssvarende, er beskyttelsen af borgernes privatliv og retssikkerhed i mødet med den voksende overvågning. Her kommer udfordringerne i høj grad fra regering og folketing.
Vi ser igen og igen forslag om mere overvågning, mere dataindsamling og flere generelle beføjelser til minister og myndigheder. Men alt for sjældent tager vi den grundlæggende diskussion om proportionalitet, kontrol og konsekvenser for borgernes frihedsrettigheder. Derfor er en privatlivskommission også et vigtigt afsæt i bedre kontrol mellem borger og stat.