AI indgår i dag som et fuldt integreret værktøj i advokatgerningen. Den kunstige intelligens er en kæmpe ressource til et væld af opgaver, og assisterer os med juridiske dokumenter, informationer til klientrådgivningen, forberedelse af retssager – og listen bliver længere hver eneste dag.

Det er uden for enhver tvivl, at den nye teknologi giver masser af spændende muligheder.

En nylig sag i pressen om en advokat, der havde brugt AI til at udarbejde et fejlbehæftet påstandsdokument til en Højesteretssag, understreger dog, at advokatarbejdet aldrig kan sættes på autopilot, og at der er grund til at være opmærksom på fejl og mangler, når AI assisterer.

Den omtalte sag rejser også et mere generelt spørgsmål om de advokatetiske grænser for brugen af AI. Advokatetikken defineres af Advokatnævnets kendelser og domstolenes domme, og kigger vi i den retning, kan det konstateres, at der ikke har været sager, hvor nævnet eller dommere har forholdt sig konkret til de advokatetiske spørgsmål ved brugen af kunstig intelligens.

I en enkelt nævnssag er Advokatnævnet kommet med en mere generel pointe. I sagen kunne det ikke med sikkerhed slås fast, om advokaten rent faktisk havde anvendt AI, men Advokatnævnet udtalte, at ”Ved angivelse af praksis til støtte for et krav i henvendelser til modparten eller retten påhviler det en advokat at udvise omhu i fremsøgningen, herunder hvis man måtte overlade søgningen til f.eks. en anden medarbejder eller ved brug af digitale værktøjer.”

Den rettesnor bør alle tage bestik af. Kort sagt er budskabet, at en advokat godt kan ”udlicitere” opgaveløsningen til administrative medarbejdere, fuldmægtige, underleverandører eller digitale værktøjer som AI. I sidste ende forbliver ansvaret dog hos advokaten.

Med tiden vil der givetvis komme mere detaljeret praksis, som forfiner og måske afgrænser brugen af AI yderligere. I mødet med AI kan vi som advokater imidlertid foreløbig navigere efter de grundlæggende hensyn bag de advokatetiske regler. Dels beskyttelsen af klienten og dels, at vi under udførelsen af vores pligter skal udvise den nødvendige respekt over for personer og myndigheder, som vi har kontakt med på klientens vegne. 

Holder vi fast i den grundlæggende betragtning om god advokatskik, så er jeg overbevist om, at vi kan udnytte mulighederne i AI – uden at gå på kompromis med vores faglighed og etik.