Spring hovednavigationen over
Tilbage

De advokatetiske regler udvides efter dokumentaren Den sorte svane

Advokatrådet har på baggrund af tv-dokumentaren Den sorte svane besluttet at udvide de advokatetiske regler, så de præciseres i forhold til medvirken til strafbare forhold, trusler og håndteringen af klienternes midler.

Det skal stå  klart for alle advokater, hvad de må og ikke må medvirke til. Og ikke mindst være lysende klart, at advokater aldrig må medvirke til strafbare forhold.

Derfor har Advokatrådet oven på TV2-dokumentaren Den sorte svane valgt at tilføje en række bestemmelser til de advokatetiske regler, hvor advokaters ansvar og pligter på en række områder indskærpes og præciseres.

”Flere af de forhold, som man så i TV2-dokumentaren Den sorte svane er ikke direkte beskrevet i de advokatetiske regler – muligvis fordi det er evident, at de er i strid med god advokatskik. Det gælder bl.a. det at begå eller medvirke til kriminalitet. Men det vil vi gerne gøre klart for enhver og understrege alvoren i disse situationer, og derfor har vi valgt at tilføje en række bestemmelser til de advokatetiske regler, der indskærper disse forhold,” siger Advokatrådets formand, Martin Lavesen.

Ændringerne falder inden for tre områder.
•    Medvirken til strafbare forhold
•    Trusler mod advokaten
•    Håndtering af klienternes midler (klientkontoen)

Det indskærpes i en bestemmelse (ny artikel 41, stk. 3), at en advokat ikke må medvirke til eller understøtte strafbare forhold. Det understreges også, at advokaten ikke må give indtryk af at være villig til dette over for klienten eller andre  - heller ikke for eksempelvis at lokke oplysninger ud af klienten. Bestemmelsen er naturligvis ikke overtrådt, fordi man er forsvarsadvokat for en person, der har begået kriminalitet.

I forhold til situationer, hvor en advokat bliver truet til at foretage sig noget for en klient, tilføjes det, at en advokat ikke må hjælpe en klient i situationer, hvor advokaten er udsat for ”trusler, pres eller intimidering fra en klient, så der er risiko for, at advokaten ikke kan bistå klienten uafhængigt af uvedkommende interesser” (ny artikel 8, stk. 2, nr. 8). I sådanne tilfælde vil der være risiko for interessekonflikt og advokaten skal udtræde af sagen.

Derudover tilføjes der nye bestemmelser om, at advokater ikke må anvende klientkontoen som driftskonto for klienter eller tredjemand, medmindre det sker som led i advokatvirksomhed (ny artikel 74). Det betyder i praksis, at advokaten ikke må ”lege bank” og betale løbende udgifter som for eksempel løn, regninger og indkøb for sine klienter. Hertil er der dog undtagelser, da det for eksempel vil være nødvendigt for bobestyrere, og i andre opgaver med bobehandling, at kunne tage sig af løbende udgifter og indtægter for at kunne afslutte et bo.

Endelig gøres det med de nye ændringer også tydeligt, at advokater ikke må lade sine klienters midler opbevare på andre advokaters klientbankkonti eller selv opbevare klientmidler for andre advokater.

De nye tilføjelser i de advokatetiske regler får formelt virkning fra den 1. juli 2025. Det er dog Advokatrådets opfattelse, at det allerede i dag følger af Advokatnævnets praksis, at de pågældende forhold er i strid med god advokat skik.

De nye advokatetiske regler kan ses på Advokatsamfundets hjemmeside her 

De advokatetiske regler

•    De advokatetiske regler har til formål at vejlede advokater (og klienter) om, hvad en advokat skal leve op til.
•    Det retlige standard ”god advokatskik” er fastlagt i retsplejelovens §126.
•    Indholdet i bestemmelsen udfyldes af domspraksis - det vil sige kendelser og domme fra henholdsvis Advokatnævnet og domstolene.
•    På områder, hvor der ikke er afsagt kendelser eller domme, udtrykker de advokatetiske regler Advokatrådets opfattelse af, hvad der er god advokatskik. 
•    Det er altid Advokatnævnet og ultimativt domstolene, som afgør, hvornår god advokatskik er efterlevet/overtrådt i de enkelte sager.
•    Advokater kan idømmes bøder fra 10.000-600.000 kr. eller ultimativt frakendes retten til at virke som advokat, hvis de overtræder reglerne om god advokatskik.