Spring hovednavigationen over
Tilbage

Opslag: Indstilling af et sagkyndigt medlem til Ankenævnet for Patenter og Varemærker

Advokatrådet er blevet bedt om at indstille en advokat til Ankenævnet for Patenter og Varemærker. Advokaten udpeges for en periode indtil den 14. januar 2025.

Advokatrådet er blevet bedt om at indstille en advokat til Ankenævnet for Patenter og Varemærker.

Advokaten skal have speciale i immaterialret, da Ankenævnet for Patenter og varemærker behandler sager inden for brugsmodeller, design, varemærker samt halvlederprodukters topografi.

Advokaten udpeges for en periode indtil den 14. januar 2025.

I 2020 traf Ankenævnet for Patenter og Varemærker afgørelse i 44 sager, heraf 8 sager vedrørende patenter, 2 sager vedrørende brugsmodeller, 1 sag vedrørende overdragelse af et patent, 32 sager vedrørende varemærker og 1 sag vedrørende genoprettelse af design.

Medlemmerne af Ankenævnet for Patenter og Varemærker ydes et særskilt vederlag på 378,87 kr. pr. arbejdstime i oktober 2021 niveau (svarende til 340,00 kr. i marts 2021 niveau), i overensstemmelse med cirkulære af 4. juli 2013 om betaling af medlemmer af kollegiale organer i staten. Der ydes vederlag for et fast antal timer pr. nævnssag.

Advokatrådet opfordrer alle advokater uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering eller handicap til at søge om at komme i betragtning.

Interesserede advokater bedes senest den 16. februar kl. 12:00 indsende en kort ansøgning vedlagt CV til mab@advokatsamfundet.dk


Se opslaget her