Spring hovednavigationen over

Jurauddannelsen består af en bachelordel på tre år og en overbygning på to år. Du kan læse jura på fire universiteter i Danmark.

For at blive jurist skal du læse fem år på universitetet. Først en grunduddannelse på tre år, der giver bachelorgraden BA.jur., og derefter en overbygning på to år, der giver kandidatgraden cand.jur.

Du kan læse jura på Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.

Jurauddannelsen er bygget forskelligt op på de fire universiteter. Du kan læse mere på universiteternes egne hjemmesider:

Københavns Universitet  

Syddansk Universitet 

Aarhus Universitet

Aalborg Universitet 

Det har ingen betydning for dit karriereforløb, hvor du vælger at læse.

En dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen giver blandt andet adgang til at blive advokatfuldmægtig og sidenhen advokat.