Spring hovednavigationen over
Tilbage

Advokatrådet vil styrke fødekæden med ny struktur

Flere store ændringer skal sikre flere advokater til det kollegiale arbejde i Advokatrådet og Advokatnævnet. Advokatrådet lægger blandt andet op til at inddele landet i færre advokatkredse og oprette kontaktpersoner i stedet for kredsbestyrelserne, der bliver nedlagt. Samtidig vil rådet indføre et dekorumkrav for advokater, der skal virke i rådet og Advokatnævnet.

Tiden er løbet fra den klassiske opdeling i advokatkredse med tilhørende kredsbestyrelser, der ikke længere har den samme betydning som tidligere. Derfor har Advokatrådets strukturudvalg igennem mere end et år kigget nærmere på den overordnede struktur for Advokatsamfundet. Udvalget har netop afleveret anbefalinger til, hvordan den fremadrettede rekruttering styrkes bedst muligt, og hvordan rammerne for det kollegiale arbejde kan moderniseres på forskellige punkter.

Charlotte Krarup, som er tidligere næstformand i Advokatrådet, har stået i spidsen for strukturudvalget.

”Vores anbefalinger er et resultat af en god proces med mange drøftelser og diskussioner, der har belyst alle hjørner og kanter af relevante problemstillinger. Strukturudvalget bestod af en meget bred gruppe repræsentanter både geografisk og fagligt, og det har givet mange konstruktive inputs. Jeg er glad for, at vi er endt ud med nogle gode og brugbare anbefalinger til at løse nogle vanskelige udfordringer,” siger Charlotte Krarup.

Advokatrådet har på et møde i sidste uge drøftet strukturudvalgets anbefalinger, og på den baggrund lægger rådet nu an til at følge anbefalingerne og blandt andet ændre advokatkredsenes funktion og afskaffe kredsbestyrelserne, som de kendes i dag.

”Det er altafgørende for vores kollegiale system, at vi har advokater, der helliger deres tid til kollegialt arbejde i Advokatrådet, rådets udvalg og Advokatnævnet. Derfor er det vigtigt, at vi sætter ind, så vi kan tiltrække advokater og sikre, at advokaterne over alt i landet kan se sig selv repræsenteret i de forskellige organer,” siger formand for Advokatrådet, Martin Lavesen, der selv har været en del af strukturudvalget.

De seneste år er det blevet vanskeligere at rekruttere til det kollegiale arbejde

Martin Lavesen

Formand for Advokatrådet

En af anbefalingerne er at nedlægge kredsbestyrelserne for de i dag otte advokatkredse for i stedet at opdele landet i fem advokatkredse, som hver har en række kontaktpersoner tilknyttet. De fem nye kredse vil også fungere som valgkredse.

”De seneste år er det blevet vanskeligere at rekruttere til det kollegiale arbejde, og i nogle kredse kniber det med at finde kandidater, som ønsker at stille op til valg til Advokatrådet, Advokatnævnet og kredsbestyrelserne. Det kan hænge sammen med, at advokater i højere grad danner fællesskaber ud fra faglige specialer frem for den lokale forankring. På den baggrund ser vi et behov for, at de nye advokatkredse dækker større geografiske områder, så alle kredse har et tilstrækkeligt stort antal advokater at rekruttere fra,” siger Martin Lavesen.

Kontaktpersonerne vil være Advokatrådets repræsentanter i lokalområderne og vil få nogle væsentlige opgaver, som skal løses lokalt. Opgaverne vil blandt andet tælle afholdelse af kollegiale samtaler og samråd samt at medvirke til at finde egnede kandidater, der vil opstille til råd og nævn. De meningsfulde opgaver skal gøre det mere attraktivt at melde sig.

Strukturudvalget har haft et ønske om at fremme diversiteten i de forskellige organer under Advokatsamfundet, så medlemmerne i de kollegiale organer afspejler advokatstanden i forhold til blandt andet alder, køn og etnicitet. Udvalget har kigget på forskellige muligheder og anbefaler, at en ny principerklæring skal forpligte Advokatsamfundet til at arbejde for en repræsentativ sammensætning i Advokatrådet og rådets udvalg, Advokatnævnet og i puljen af kontaktpersoner. Det bakker Advokatrådet op om.

Ud over den nye struktur vil Advokatrådet med afsæt i strukturudvalgets anbefalinger indføre et såkaldt dekorumkrav. Det har hidtil være muligt for alle advokater at stille op til valg til Advokatrådet og Advokatnævnet, uanset om de for eksempel har fået sanktioner af nævnet for at have tilsidesat god advokatskik.

”Der er nødt til at være mulighed for at skride ind og fratage en advokat valgbarheden, hvis advokaten helt åbenlyst er uværdig til at sidde i Advokatrådet eller Advokatnævnet. Ellers kan det skade legitimiteten af det vigtige kollegiale arbejde. Det er vigtigt samtidig at huske på, at dekorumkravet også vil gavne de advokater, som er sanktioneret af nævnet, men som fortsat vurderes værdige til at udføre kollegialt arbejde,” siger Martin Lavesen.

De anbefalede ændringer kræver blandt andet en ændring af Advokatsamfundets vedtægt. Derfor indkaldes der til ekstraordinært advokatmøde 27. juni.

Find hele strukturudvalgets rapport her.

Strukturudvalgets anbefalinger kort fortalt

  • De nuværende otte advokatkredse med dertilhørende kredsbestyrelser skal erstattes af fem nye advokatkredse. De nye advokatkredse vil bestå af et antal retskredse, som hver vil få en til to kontaktpersoner. Advokatrådet står for at udpege kontaktpersonerne. De skal varetage opgaver for Advokatrådet, der kræver lokal forankring. Kontaktpersonerne vil kun bistå Advokatrådet med hjælp til opgaver og ikke Advokatnævnet.
  • Advokater, der vælges til Advokatrådet og Advokatnævnet, skal fortsat vælges ud fra af deres geografiske tilknytning, men med udgangspunkt i de fem nye advokatkredse.
  • Tilslutningen til de fysiske valg i advokatkredsene har været nedadgående. Derfor foreslås det at indføre digitale valg. Dog lægges der op til, at der stadig vil være et fysisk arrangement i forbindelse med valget – eksempelvis et opstillingsmøde, så der er mulighed for at høre kandidaternes synspunkter.
  • Der introduceres et dekorumkrav ud fra en hybridmodel bestående af objektive og subjektive kriterier. Der lægges op til en række objektive kriterier, som sætter tydelige grænser for, hvornår advokater er valgbare til Advokatrådet og Advokatnævnet. For eksempel er advokater idømt fængselsstraf inden for fem år samt advokater med sanktioner fra nævnet på 60.000 kroner eller derover afskåret fra at blive valgt. I tilfælde, hvor Advokatnævnet har pålagt en advokat en bøde på under 60.000 kroner, men over 20.000 kroner skal Advokatnævnet vurdere valgbarheden af den pågældende advokat. En sådan vurdering bliver også aktuel, hvis et medlem af Advokatrådet eller Advokatnævnet får en sanktion i løbet af sin valgperiode.
  • For at styrke rekrutteringsgrundlaget til Advokatnævnet og for at sidestille de advokatvalgte medlemmer med de medlemmer, som er udpeget af Justitsministeriet, foreslås det at indføre et vederlag til advokater, der sidder i nævnet. Desuden skal valgperioden for Advokatnævnet forkortes fra seks til fire år med mulighed for at forsætte to år yderligere.