Advokater, der er ansat i en virksomhed, kan benytte advokattitlen i forbindelse med virksomhedens egne forhold, eksempelvis som repræsentant for virksomheden under en retssag. Derudover kan advokater, der er ansat i en erhvervsvirksomhed, ved siden af denne stilling udøve advokatvirksomhed i eget navn.
Advokater, som ikke arbejder i en advokatvirksomhed, men i andre erhvervsvirksomheder, organisationer eller andre steder, betegnes under et som virksomhedsadvokater.
Alle advokater kan udøve advokatvirksomhed, men kun virksomheder, der består af et fællesskab af advokater og virksomheder, som er advokatselskaber, må udøve advokatvirksomhed.
Hvis andre erhvervsvirksomheder eller organisationer udøver advokatvirksomhed vil det være en overtrædelse af retsplejelovens § 124.
En advokat, der er ansat i en virksomhed, kan dog virke som advokat og herunder benytte sin advokattitel i forbindelse med virksomhedens egne forhold, eksempelvis som repræsentant for virksomheden under en retssag. Ligeledes kan en advokat, der er ansat i en erhvervsvirksomhed, ved siden af denne stilling udøve advokatvirksomhed i eget navn.
Virksomhedsadvokaten har kun én klient, nemlig virksomheden, hvori advokaten er ansat. Det er imidlertid en særlig form for klient, idet virksomhedsadvokaten som følge af ansættelsesforholdet er afhængig af sin virksomhed på en måde, som for det meste ikke kendetegner andre advokat-klientforhold.
Hvis en virksomhedsadvokat, som led i sin ansættelse – og i arbejdsgiverens navn, ud over varetagelse af virksomhedens interesser, beskæftiger sig med rådgivning eller anden advokatvirksomhed af virksomhedens kunder vil arbejdsgiveren drive advokatvirksomhed i strid med retsplejelovens § 124, og virksomhedsadvokaten vil medvirke til dette.
Foreninger, interesseorganisationer og lignende vil dog kunne lade en ansat advokat bistå medlemmerne inden for foreningens interesseområde. Bistanden må ikke være erhvervsmæssig, og der kan ikke kræves yderligere betaling fra medlemmerne for bistanden. Derudover må sådanne organisationer ikke udøve advokatvirksomhed på vegne af medlemmerne.
Alle advokater er omfattet af De Advokatetiske Regler, uanset deres ansættelses- eller beskæftigelsesforhold, men regelsættet er først og fremmest formuleret med hensyntagen til advokater i advokatvirksomheder. Derudover vil en del af bestemmelserne reelt ikke finde anvendelse på virksomhedsadvokater (eksempelvis reglerne om salær), og andre bestemmelser vil skulle undergives en særlig fortolkning (eksempelvis reglerne om interessekonflikter).
Virksomhedsadvokater er ligesom andre advokater pligtige at følge de advokatretlige regler, herunder retsplejelovens § 126, stk. 1 om god advokatskik og er undergivet Advokatrådets tilsyn. I tilfælde af at en instruks fra virksomhedsadvokatens arbejdsgiver kommer på tværs af de advokatretlige pligter, skal virksomhedsadvokaten iagttage de lovfæstede advokatretlige regler frem for de ansættelsesretlige pligter.
Virksomhedsadvokaterne er omfattet af klientkontovedtægten, og de er forpligtede til at indgive den årlige klientkontoerklæring om behandlingen af betroede midler. Driver virksomhedsadvokaten ikke advokatvirksomhed ved siden af sin ansættelse, skal det blot i erklæringen tilkendegives, at klienttilsvaret har været nul hele året. Penge, som virksomhedsadvokaten modtager som led i sin ansættelse, er ikke betroede midler i henhold til klientkontovedtægten, men skal tilgå arbejdsgiveren.