Spring hovednavigationen over
Tilbage

Advokatrådet mener: Nu skal kvindernes vej til partnerkredsen undersøges

Leder: Advokatbranchen har behov for at få flere kvinder ind på partnerpositionerne. I dag er ca. en ud af ni indehavere i de største advokatvirksomheder kvinder. Ser vi nogle år frem, er det tydeligt, at den situation er uholdbar, når 2/3 af de optagne studerende på jurastudiet samtidig er kvinder – der er ganske enkelt for stor ubalance mellem andelen af kvinder i branchen og deres placering i partnerkredsene.

Af Peter Fogh, formand for Advokatrådet

Advokatbranchen har behov for at få flere kvinder ind på partnerpositionerne. I dag er ca. en ud af ni indehavere i de største advokatvirksomheder kvinder. Ser vi nogle år frem, er det tydeligt, at den situation er uholdbar, når 2/3 af de optagne studerende på jurastudiet samtidig er kvinder – der er ganske enkelt for stor ubalance mellem andelen af kvinder i branchen og deres placering i partnerkredsene.

Jeg har skrevet om ”partnerparadokset” før, og jeg tror, det vigtige i den sammenhæng er at erkende, at vi skal et spadestik dybere for at få en bedre forståelse af, hvorfor det forholder sig sådan. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har startet en erhvervs-ph.d. op, som skal undersøge i dybden og analysere, hvad problemet er. De næste tre år skal en antropolog ud i nogle af advokatvirksomhederne og se på de kulturer og understrømme af vaner og holdninger, som kan være en af barriererne for, at kvinder ender som partnere. Projektet er finansieret af fondsmidler og en række advokatvirksomheder, og det glæder mig, at branchen dermed sender et klart signal om, at det er en vigtig problemstilling at få kastet lys over.

Vores – advokatbranchens – udfordring er måske unik, forstået på den måde, at der gør sig nogle særlige forhold gældende i advokatvirksomheder. Det må rapporten belyse. Der er imidlertid ikke tvivl om at problemstillingen er af generel karakter. Ifølge Global Gender Gap Report 2020 ligger Danmark således på en 102. plads ud af 153 lande, når det kommer til andelen af kvindelige topledere generelt i samfundet. De tal er i sig selv nedslående, og de skal samtidig holdes op mod, at vi i årevis i samfundsdebatten har drøftet og diskuteret, hvad der er problemet, og hvordan vi kommer videre. Øjensynligt uden den helt store succes, hvis man skal tro indekset.

Mange advokatfirmaer har også i de seneste år iværksat initiativer som ledelses- og talentprogrammer for at fastholde dygtige kvinder, men det har endnu ikke givet den ønskede effekt på den korte bane. Det vil derfor også være naivt at tro, at erhvervs-ph.d.’en bliver et quick-fix, og at vi om tre år er i mål med hvad vi skal gøre . Jeg er dog sikker på, at vi alle bliver klogere af undersøgelsen, som vi nu har igangsat, men det er op til branchen selv at udvikle og igangsætte løsningerne. Det bliver et langt, sejt – og nødvendigt – træk.  

Det vil være godt for retssikkerheden, at klienterne får adgang til advokater de kan spejle sig i. At advokathuse med større diversitet får bedre blik for alle klienters forskellige problemstillinger, og lever op til vores omverdens forventning om kønsdiversitet.

Derfor skal vi selvfølgelig have en branche, hvor de kvinder der kan og vil også har mulighed for og lyst til at blive partnere. Advokatbranchen må ikke spænde ben for kvinders karriere og udvikling på vejen til at blive partner. Så mister branchen talent og spænder i sidste ende også åben for retssikkerheden og sig selv.