Advokatrådet har på en netop afholdt høring i Folketingets Erhvervsudvalg fremført en række indvendinger mod regeringens lovforslag til ændringer af konkurrenceloven, som skal følge EU's ECN+-direktiv og dermed forebygge at virksomheder med samhandelspåvirkning bryder reglerne.
Der er lagt op til omfattende ændringer af konkurrenceloven med et nyt lovforslag, som regeringen på grund af EU-reglerne skal have vedtaget 4. februar.
Der bliver blandt andet indført civile bøder på konkurrenceområdet, for at leve op til EU-direktivet. Formålet er at ’styrke de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikre et velfungerende indre marked’.
Implementeringen lægger blandt andet op til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal overtage SØIKs rolle, når virksomheder skal have bøder for at overtræde konkurrencereglerne. Andre elementer er mulighed for, at styrelsen kan lave strukturelle forbud, interviews og kontrolundersøgelser i private hjem.
Der er bred enighed om, at det er en fordel med et ensartet regelsæt uanset, om der er samhandelspåvirkning eller ej. Men det skaber problemer ved, at det danske regelværk er gået videre end EU-værket, og det er gået videre end de nationale konkurrenceregler i alle de andre lande. Det mener Morten Kofmann, ekspert i konkurrenceret og repræsentant for Advokatrådet,
”Lovforslaget er unødigt kompliceret, og det forringer virksomheders retssikkerhed, fastslår han.
”I Danmark har vi slet ikke behov for de ændringer, der skal gennemføres for at implementere EU direktivet. De danske regler følger i forvejen EU-reglerne tæt, og de danske konkurrencemyndigheder har fuldt tilstrækkelige beføjelser og ressourcer,” siger han.
Formålet med høringen 13. januar var at give en række høringsparter - herunder Advokatrådet - mulighed for at uddybe de mange problemstillinger, der er forbundet med lovforslaget. Udover Advokatrådet deltog repræsentanter for Justitia, Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk og Konkurrencerådet.
Lovforslaget har i sin nuværende form modtaget en del kritik fra de tre førstnævnte organisationer og bliver anset for at være en overimplementering af reglerne. Ifølge Morten Kofmann er det en følge af, at man ikke samtidig laver konsekvensændringer i det bestående system, så det ville passe bedre sammen med EU-direktivet.
”Det er sympatisk, at man vil indføre samme regler for alle i EU, men det er problem, at vi i Danmark ikke tilpasser til vores eksisterende system. Man afkriminaliserer konkurrenceområdet over for virksomheder, hvilket er godt, men samtidig fastholder man kriminelle bøder over for fysiske personer i virksomhederne, og det kan have store menneskelige konsekvenser, siger Morten Kofmann.
Hvis lovforslaget bliver vedtaget i sin nuværende form, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle forfølge sagerne om civile bøder over for virksomheder, mens SØIK efterfølgende skal forfølge sager om kriminelle bøder imod ledelsen og ledende medarbejdere. Ankesager og domstolsafgørelser vil blive skubbet længere ud i horisonten.
”Konsekvensen af lovforslaget er, at grænsen for, hvad virksomhederne skal tåle, bliver hævet mærkbart. Sagsbehandlingstiden bliver længere, sagerne bliver endnu dyrere og måske værst af alt, bliver retsstillingen særligt forringet for de fysiske personer, der som medlemmer af ledelsen eller som overordnede medarbejdere bliver tiltalt i en konkurrencesag,” forklarede Morten Kofmann i sin præsentation under høringen.
Et krav om, at sagen skal forbi konkurrenceankenævnet, inden den kan nå videre til domstolene, er med til at forhale processen, og han undrer sig over, at man ikke har skelet til det svenske system.
”I Sverige har man ikke et konkurrenceankenævn. Man har altid uddelt civile bøder på konkurrenceområdet, men ikke personlige bøder mod ledelsen. Til gengæld kan en ledelse, der har overtrådt reglerne, blive frataget retten til at lede en ny virksomhed gennem en konkurrencekarantæne”.
Både et forslag fra Justitia om at nedlægge konkurrencenævnet samt den fortsatte kriminalisering af fysiske personer var vægtige emner i den følgende diskussion under høringen.
På høringen var både organisationerne og medlemmer af Folketingets Erhvervsudvalg enige om, at det er et komplekst område, og at det er gået meget stærkt med behandlingen af lovforslaget, som skal vedtages 4. februar.
Morten Kofmann understregede sin bekymring for konsekvenserne af loven, hvis den vedtages i sin nuværende form. Den vil blandt andet betyde, at myndighederne kan vælge at lave såkaldte "sikkerhedssigtelser":
”Jeg er bange for, at når Styrelsen kommer på kontrolbesøg, så vil SØIK rejse sigtelse "for en sikkerheds skyld", for ikke at være afskåret fra at gøre det på et senere tidspunkt. Det vil kunne føre til, at fysiske personer skal leve i måske fem år eller mere med en sigtelse over hovedet, før sagen kan komme i gang hos SØIK. Det er et kæmpe pres, og det ødelægger familier.”
I sin afsluttende bemærkning sagde advokaten:
”Jeg ved ikke, hvordan vi skal redde det inden 4. februar. Det eneste, vi kan gøre, er med en meget spids pen at indføre i lovbemærkningerne, i hvilke situationer, der kan sigtes. Det skal ikke være mod hvem som helst, og det skal være med en meget høj barre. Jeg tør dårligt nævne menneskerettighederne i den forbindelse, men det kan ikke være i orden.”
