Derfor er det vigtigt at forventningsafstemme med klienten og gøre de økonomiske forhold gennemsigtige, når sagen føres med dækning fra retshjælpsforsikringen. Advokatnævnet behandler jævnligt både salær- og adfærdsklager vedrørende sager, der har været omfattet af klientens retshjælpsforsikring. Gennemgående for klagerne er, at afregningen ofte giver anledning til både misforståelser og uenighed mellem advokat og klient såvel som advokat og forsikringsselskab. Udfordringerne i forbindelse med afregningen i denne type sager er flerartede, og i denne artikel følger uddrag af Advokatnævnets praksis på området.
Må advokaten opkræve aconto-salær hos klienten?
En tilbagevendende problemstilling er, om advokaten må opkræve aconto salær hos klienten, når der er meddelt dækningstilsagn fra forsikringsselskabet. Det giver ofte anledning til undren og frustration hos klienter, hvis de bliver opkrævet salær, når sagen er omfattet af deres forsikring. Dette gælder særligt, når afregningen tilsyneladende sker efter medgået tid på sagen.
Det klare udgangspunkt er, at advokaten i retshjælpssager skal holde sig til forsikringsselskabet, og at advokatsalæret betales ved sagens afslutning. Samtidig fremgår det af de gældende betingelser for retshjælpsforsikringer i forbrugerforhold (pkt. 11), at salæret beregnes i overensstemmelse med de for sagstypen relevante vejledende salærtakster fastsat af landsretspræsidenterne. Det fremgår af samme bestemmelse, at salær, der er omfattet af forsikringsdækningen, men som overstiger dækningsmaksimum, beregnes på samme måde. Det står således først klart, hvad klientens egenbetaling udgør, når sagen er endelig afregnet over for forsikringsselskabet. Advokaten skal derfor som hovedregel ikke afregne over for klienten, før sagens samlede økonomi, herunder forsikringsdækningen, er opgjort ved sagens afslutning.
I praksis er dette udgangspunkt dog udfordret af, at forsikringsselskabet ofte udbetaler dækningsmaksimum tidligt i forløbet. Dette gør sig særligt gældende i sager, hvor der foretages syn og skøn. Advokaten kan derfor stå uden sikkerhed for sit salærkrav - der i takt med sagens omfang kan have vokset sig stort - hvis sagen måtte tabes, og udgifterne derfor ikke bliver dækket af modparten. I så fald er der ikke dækning fra forsikringsselskabet, og klienten, der ikke løbende har betalt aconto-salær, kan blive mødt med et samlet, stort salærkrav ved sagens slutafregning. Af samme årsag er det praksis, at advokater opkræver aconto-salær løbende i længerevarende sager.
Advokatnævnet drøftede problemstillingen i forbindelse med behandlingen af sagsnr. 2021-356 (kendelse af 29. juni 2022). Den underliggende sag vedrørte mangler ved en udbygning, som klienten havde fået opført i 2015. I første omgang blev der foretaget syn og skøn via Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed ved klientens første advokat. I 2016 indtrådte den indklagede advokat, og i løbet af 2017 blev der afholdt supplerende syn og skøn, ligesom der forgæves pågik forligsdrøftelser. I 2018 stævnede entreprenøren klienten med påstand om betaling af 328.892,73 kr., mens klienten nedlagde selvstændig påstand om, at entreprenøren skulle betale 505.013,52 kr. Byretten pålagde i juni 2019 klienten at betale 160.642,73 kr. til entreprenøren, der samtidig blev frifundet for modkravet. Da dækningsmaksimum var udbetalt til dækning af udgifterne under skønssagen, havde advokaten i løbet af 2018 og 2019 opkrævet et samlet aconto-salær på 148.750 kr. inkl. moms hos klienten.
Et enigt Advokatnævn fastslog ved kendelsen af 29. juni 2022, at en advokat ikke er afskåret fra at opkræve aconto-salær hos sin klient på det tidspunkt, at det står klart, at dækningsmaksimum er overskredet, f.eks. i forbindelse med syn og skøn. Det forhold, at salæret afslutningsvist skal godkendes af forsikringsselskabet i overensstemmelse med domstolenes vejledende salærtakster, er således ifølge nævnet ikke til hinder for aconto-salæropkrævninger hos klienten, når blot det står klart, at dækningsmaksimum er overskredet på tidspunktet for aconto-opkrævningen. Det er dog en grundlæggende forudsætning, at klienten ved opdragets etablering er blevet vejledt tilstrækkeligt om risikoen for egenbetaling.
Salæret beregnes i overensstemmelse med domstolenes vejledende salærtakster
Advokatnævnet fik i samme ombæring mulighed for at drøfte betydningen af, at salæret skal beregnes i overensstemmelse med domstolenes vejledende salærtakster. Flere klagesager viser, at forsikringsbetingelsen herom ofte forstås sådan af klienterne, at advokatens salær aldrig kan overstige det beløb, som domstolene tilkender til dækning af advokatomkostninger.
I sagsnr. 2020-213 (kendelse af samme dato, den 29. juni 2022), fastslog et enigt Advokatnævn imidlertid, at domstolenes vejledende salærtakster konkret kan afviges ved vurderingen af et rimeligt salær i retshjælpssager. Klagen udsprang af den samme tidligere nævnte sag om mangler ved klientens udbygning. Det opkrævede salær udgjorde således 148.750 kr. inkl. moms, der dog efterfølgende blev nedsat til 140.000 kr. inkl. moms henset til et bindende prisoverslag.
Advokatnævnet fastslog indledningsvist i sine præmisser, at retssagens genstand udgjorde 833.906,25 kr., og at dette svarede til et salær inden for intervallet 54.750 – 118.750 kr. inkl. moms i henhold til domstolenes vejledende salærtakster. Advokatnævnet fandt imidlertid efter en konkret vurdering, at salæret på trods af domstolenes vejledende salærtakster undtagelsesvist kunne fastsættes til 140.000 kr. inkl. moms. Nævnet lagde ved vurderingen vægt på sagens karakter og omfang, herunder at der havde været afholdt flere syn og skøn.
Kendelsen viser således, at et rimeligt salær som udgangspunkt må forventes at skulle fastsættes inden for det relevante salærinterval, men at nævnet konkret – og undtagelsesvist – kan godkende et salær, der overstiger salærintervallet, hvis sagen kan begrunde det. I denne vurdering vil de almindelige salærparametre såsom medgået tid samt sagens karakter og betydning for klienten tillægges betydning. Muligheden for konkret at afvige salærintervallet er der tilsvarende åbnet op for i landsretspræsidenternes notat vedrørende domstolenes salærtakster. Det fremgår heraf, at salæret kan fastsættes over eller under det angivne interval, hvis sagen har været usædvanlig vanskelig eller usædvanlig enkel.
Denne praksis kan ved første øjekast forekomme ikke-forbrugervenlig. Et af hovedhensynene bag er dog netop hensynet til, at forbrugeren/klienten skal have adgang til juridisk bistand. Afgørelser fra nævnet viser, at det beløb, som domstolene tilkender til dækning af advokatomkostninger, ofte ligger under det salær, nævnet vurderer rimeligt, hvis sagen vurderes ud fra de almindelige salærparametre. En mulig konsekvens af, at advokaten altid ville være begrænset til at opkræve salær inden for domstolenes salærinterval, kan derfor være, at klienten får svært ved at finde kvalificeret advokatbistand, såfremt sagen ønskes ført på retshjælpsforsikringens vilkår.
Af nævnets praksis kan således også konkluderes, at det ikke i sig selv er problematisk eller i strid med god advokatskik, at advokaten indstiller et salær til forsikringsselskabet, der overstiger det relevante salærinterval, og at dette bl.a. begrundes med den medgåede tid. Dette fastslog Advokatnævnet tillige i sagsnr. 2021-4071, (kendelse af 26. august 2022), hvor der konkret var klaget over dette forhold.
De gentagne klager på området afspejler et behov for en grundig forventningsafstemning ved opdragets etablering i relation til de økonomiske aspekter af sagen mellem klienten og advokaten, der accepterer at føre sagen med retshjælpsforsikring.