Er Advokatnævnet blevet skrappere i sine afgørelser? Hvilke sager har gjort størst indtryk? Og kan sagsbehandlingstiden komme længere ned? Højesteretsdommer Kurt Rasmussen gør status efter tre år som formand for Advokatnævnet.
Tekst Hanne Hauerslev
Midt i en coronatid er mødelokalet og den varme kaffe aflyst, og interviewet med Advokatnævnets formand foregår i det virtuelle rum. Men det generer på ingen måde Kurt Rasmussen, der går ind for digitalisering, og som kort efter sin tiltræden for godt tre år siden valgte at sætte ekstra skub i den elektroniske sagsbehandling i nævnet. Nu er tiden kommet til at tage endnu et skridt mod fuld digitalisering, sådan at både klageadgang og skriftveksling fremover foregår elektronisk. Sandsynligvis kan det føre til en endnu hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.
“Det er det rigtige skridt at tage nu. Jeg kan indimellem ærgre mig over den ekstra tid, der går med sagsbehandling på grund af almindelig postgang. Det er naturligvis særligt tilfældet i sager, hvor der skriftveksles over flere omgange mellem parterne og sekretariatet. Når det kan tage op til fem dage, før et brev når frem, er det klart, at sagsbehandlingstiden løber. Med en mere moderne løsning håber vi derfor at spare tid, som kommer parterne til gode, fordi den samlede sagsbehandlingstid bliver kortere,” forklarer Kurt Rasmussen.
Antallet af sager i nævnet har ligget ret stabilt gennem de senere år, nemlig på ca. 1.200 årligt – og for at være helt præcis – 1.156 sager i 2019. Fordelingen mellem typer af sager er også ret konstant. Det gælder også sager om interessekonflikter. Her var der 57 sager i 2019, og det er en af de sagstyper, der gør et særligt indtryk på Kurt Rasmussen.
“Der er stort fokus på interessekonflikter, og vi har klare regler på dette område. Det siger næsten sig selv, at det ikke går at arbejde for en klient, hvis du har insiderviden fra modparten. Den viden og klientrelation, som en advokat har fra et firma, føres automatisk med over i næste firma ved et jobskifte. Det har som konsekvens, at alle advokatfirmaer helt naturligt må interessere sig for, hvad der føres med af viden fra tidligere ansættelse og de ulemper, det kan medføre. Det er vi meget opmærksomme på i Advokatnævnet. Det er en interessant og samtidig kompliceret problemstilling, som jeg ikke ser anden løsning på, end at vi i nævnet må tage stilling fra sag til sag,” siger han.
En anden sagstype, som har gjort indtryk på Kurt Rasmussen, er sager om omkostningsgodtgørelse i skattesager. Han lægger ikke skjul på, at indtrykket har været negativt. I 2019 var der lidt under 30 af disse sager til afgørelse i Advokatnævnet.
“Der er tale om en ordning, der har eksisteret i flere årtier og skal komme borgere til gode, som har en skattesag mod staten. Reglerne betyder, at den borger, der taber sin skattesag, får halvdelen af sine advokatomkostninger dækket. Vinder borgeren sagen, bliver udgifterne til advokaten dækket fuldt ud. Desværre ser vi sager, hvor der ser ud til at ske et misbrug af en ellers rigtig fin ordning. Hvis en advokat for eksempel indbringer en sag for skattemyndighederne, hvor sagsværdien eksempelvis er på under 50.000 kroner – men den samlede advokatregning er på mellem 200.000 og 500.000 kroner – uden at sagen er principiel eller kompliceret, så hænger det jo på ingen måde sammen. Her har jeg oplevet, at der i nævnet er slået ret konsekvent ned, og at salær er blevet betragteligt nedsat,” siger Kurt Rasmussen, der dog ikke ser en generel tendens til, at Advokatnævnet er blevet skrappere i sine afgørelser.
Konsekvent tilgang til god skik
“Jeg oplever ikke, at afgørelserne er blevet hårdere i den treårige periode, jeg har været formand. Der er heller ikke en tendens til højere bøder. Men selvfølgelig kan, hvad der opleves som en mindre forseelse, og som giver bøde, føles hård. Vi har som bekendt fået yderligere muligheder i lovgivningen til at give højere bøder, men nævnet har endnu ikke ramt loftet efter den nye ordning. På den anden side oplever jeg heller ikke, at de advokater, der sidder i Advokatnævnet, på nogen måde udviser blødsødenhed over for de kolleger, som er indklagede. Det gælder eksempelvis i sagerne om omkostningsgodtgørelse i skattesager og i spørgsmål om klientkontoreglerne. Her oplever jeg en ret så konsekvent tilgang til god advokatskik, som for nogle nok kan føles snærende. Men holdningen i disse sager er altså, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at have fuldstændig styr på sin klientkonto, da advokater har ansvar for, at klienter og andre kan deponere penge her,” siger Kurt Rasmussen.
Det er dog ikke altid, at der er enighed i nævnet, og det sker, at der afsiges kendelser med dissens.
“Det afspejler jo også, at hver enkelt sag bliver drøftet grundigt, og at det hænder, at der er uenighed om, hvor grænsen går. Og sådan skal det selvsagt også være i et uafhængigt advokatnævn, for det er klart, at den modsatte tilgang ville være ødelæggende,” siger Kurt Rasmussen og tilføjer, at han kun har det bedste at sige om nævnsmedlemmernes indsats i nævnet. I forbindelse med, at han blev udnævnt, udtalte han blandt andet her i magasinet, at medlemmerne generelt set bruger mange ressourcer på nævnsarbejde, og det gælder ikke mindst advokaterne, der jo også skal forelægge sagerne for de øvrige deltagere i nævnet.
“Jeg er virkelig imponeret over, hvor mange ressourcer advokaterne selv lægger i Advokatnævnet. En ting er, at de godt 6.000 advokater, vi har i Danmark, selv finansierer nævnet – det synes jeg tjener hele standen til ære – men mange advokater bruger også en betragtelig del af deres tid på arbejdet her igennem de seks år, som man binder sig for. Det er helt unikt, for man skal ikke undervurdere, hvor krævende det er at forberede sig til de månedlige møder, hvor der ofte er flere tusind siders bilag,” sagde han i 2016, og sådan ser han stadig på det arbejde, som advokater lægger i nævnet.
“Jeg oplever en virkelig engageret indsats fra både advokaterne og offentlighedsrepræsentanterne. Det har været en positiv oplevelse, at alle er så velforberedte – jeg synes, at det er meget flot – også ud fra den betragtning, at arbejdet for Advokatnævnet som advokatrepræsentant er ulønnet,” siger Kurt Rasmussen, der på trods af sin ellers jyske beskedenhed ikke er bange for at rose hele vejen rundt – det gælder i særdeleshed også nævnets sekretariat.
“Helt basalt set så synes jeg bare, at det er så fint, at Advokatsamfundet driver, hvad der er en regulær domstolslignende behandling af sager. Her efter tre år er jeg ganske enkelt bare glad for at have mulighed for at stå i spidsen for sådan en ordning.”
KURT RASMUSSEN
Dommer i Højesteret 2012-
Formand for Advokatnævnet 2017-
Landsdommer ved Vestre Landsret 1997-2012
Konsulent/kontorchef i Justitsministeriet 1993-97
Juridisk attaché ved EU-repræsentationen 1991-93
Fuldmægtig i Justitsministeriet 1988-91
Dommerfuldmægtig ved Retten i Tønder 1987-88
Fuldmægtig i Justitsministeriet 1985-87
Cand.jur. 1985 Københavns Universitet
AFSAGTE KENDELSER
I 2019 afsagde Advokatnævnet kendelse i 475 sager. Advokatnævnet kan i salærsager godkende salærets størrelse eller bestemme, at salæret skal nedsættes eller bortfalde. I adfærdsklager kan nævnet tildele advokaten en irettesættelse eller pålægge bøde. I grove eller oftere gentagne tilfælde kan nævnet frakende advokaten retten til at drive advokatvirksomhed.
ADVOKATNÆVNET 2019
I 2019 modtog Advokatnævnt 1.156 klager over advokater.
658 var klager over advokaters adfærd
168 var klager over advokaters salærer
I 143 klager var der klaget over både adfærd og salær
Hertil kommer 187 genoptagelsesanmodninger
I 2019 afsluttede Advokatnævnet 1.173 sager.
475 blev afgjort ved kendelse
346 blev afvist af nævnet
81 blev afvist af sekretariatet
69 sager blev klagen tilbagekaldt
1 sag blev henlagt i øvrigt
I 33 sager blev genoptagelsesanmodninger imødekommet
I 150 sager blev genoptagelsesanmodninger afslået
18 sager blev kaldt tilbage efter mægling
I sager om salær blev 114 sager godkendt. I 53 af sagerne blev salæret nedsat.
I sager om adfærd skete der i 130 sager frifindelse, og i 140 sager blev der givet en bøde.
Få flere nøgletal i Advokatnævnets beretning 2019, som kan downloades på Advokatsamfundet.dk