Hvad indebærer et risikobaseret tilsyn, og hvilken betydning har det for den enkelte advokat? Kort sagt at sætte kræfterne ind der, hvor der er størst risiko – noget som løbende vil blive vurderet, understreger Advokatsamfundets generalsekretær Andrew Hjuler Crichton.
Tekst: Lise Ravnkilde
Det har været en bunden opgave for Advokatsamfundet at udarbejde en model for et risikobaseret tilsyn, siden et flertal i Folketinget i november 2018 stemte for en række stramninger og ændringer i retsplejeloven.
Det nye risikobaserede tilsyn trådte i kraft i juli som konsekvens af lovkravet om at styrke tilsynet, og det betyder i praksis, at alle advokater og advokatvirksomheder kan forvente at få tilsyn, men at de fleste kræfter nu bliver sat ind der, hvor statistikker og data siger, at det giver bedst mening.
- Der blev sendt et kraftigt politisk signal, og vedtaget en lov, som gør, at vi har skullet styrke og justere tilsynet, så kræfterne bruges rigtigt og derfor har vi udarbejdet en ny tilsynsmodel. Hvor udtagningen hidtil var baseret på et tilfældighedsprincip, anvender vi nu en risikobaseret tilgang, hvor meningen er, at tilsynet bruger kræfterne der, hvor vi statistisk forventer, at det giver bedst mening, forklarer Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet.
Tilsyn version 1.0
Selve risikomodellen og kontrol- og vejledningsinitiativer udvikles løbende i forhold til de erfaringer, der høstes. Der er en række faste faktorer, som spiller ind i forhold til, hvilken sektor af virksomheder man arbejder i. Et oplagt eksempel er, at advokater, som ikke er i besiddelse af klientkontomidler, er i væsentlig mindre risiko for at tilsidesætte klientkontovedtægten, end de advokater, som har betroede midler.
- Det er væsentligt at pointere, at en risikoklassifikation ikke siger noget om, hvorvidt en advokat har eller vil forbryde sig mod regelværket. Det siger alene noget om, hvorvidt de faktiske omstændigheder, der kendetegner advokaten, teoretisk eller statistisk set vil medføre en højere eller lavere sandsynlighed for, at man vil finde noget på et tilsyn, siger Andrew Hjuler Crichton.
Der evalueres på risikomodellens evne til at afdække risici, og hvilke tilsynsmæssige tiltag, der bedst understøtter advokaternes efterlevelse af advokatreguleringen.
Risikoklassifikationen skal bruges som et redskab til at styre frekvensen og intensiteten af Advokatrådets tilsyn. Det betyder, at der skal være forskel på, hvor tit tilsyn gennemføres hos den ene og den anden advokat, og der vil også være forskel på, hvad der føres tilsyn med.
Fordoblet og klogt tilsyn
Udover skiftet til et risikobaseret tilsyn, bliver tilsynet fordoblet, og der vil derfor være to afdelinger for tilsyn og flere medarbejdere til at varetage opgaven i Advokatsamfundet.
I november præsenterede Advokatsamfundet derfor en ændret organisation.
- Tilsynet er nu væsentligt styrket, og ved at overgå fra et tilfældigt tilsyn til det, vi kalder et klogt tilsyn, er det tanken, at vi kan sætte ind der, hvor det giver mening, siger Andrew Hjuler Crichton.
I de forgangne år er tilsynet blevet godt modtaget, når der har været tilsynsbesøg i advokatvirksomheder og hos organisations- og virksomhedsansatte advokater. Advokatrådet understreger, at det er et stort ønske at fortsætte et konstruktivt tilsyn i god dialog.
- Det nye tilsyn foreligger nu i en version 1.0. Efterhånden som vi udvikler, evaluerer og samler data ind, kan vi løbende opgradere til 2.0. Vi opfordrer til, at advokater, der får tilsyn, holder fast i en løbende, konstruktiv dialog, som vi er vant til, og giver tilbagemeldinger på tilsynsbesøg i den kommende tid. Det kan hjælpe os til at udvikle og effektivisere tilsynet, siger Andrew Hjuler Crichton.
Nye krav til Advokatrådets tilsyn
-
tilsynet skal være risikobaseret,
-
det sikres, at alle advokater og advokatvirksomheder underlægges tilsyn,
-
Advokatrådet skal udarbejde en årlig intern plan for tilsynet og en årlig offentlig rapport,
-
tilsynshandlinger skal dokumenteres mere nøjagtigt, og at
-
der skal foreligge arbejdsprogrammer for tilsynshandlingerne.
Risikoklassifikationsmodellen version 1.0
Den første model har på baggrund af de informationer, Advokatsamfundet allerede har om advokater og advokatvirksomheder, opdelt enhederne i tre grupper: lav, mellem og høj risiko.
-
Opdelingen handler om den iboende risiko for ikke at leve op til de særlige forpligtelser såsom efterlevelse af klientkontovedtægten, reglerne om obligatorisk efteruddannelse, forsikring og garantistillelse, forpligtelser efter hvidvaskloven, mv.
-
Klassifikationen siger ikke noget om, hvorvidt den individuelle advokat har orden i penalhuset, men er et udtryk for den teoretiske/statistiske risiko forbundet med de faktiske omstændigheder, der kendetegner advokaten.
Adgang til oplysninger
-
De almindelige regler om indsigt mv. i personoplysninger gælder for de informationer, Advokatsamfundet har om advokater.
-
Selve risikoklassifikationsmodellen er et internt arbejdsredskab, som løbende vil blive udbygget og justeret. Modellen som sådan indeholder ikke personoplysninger, hvorfor der ikke i medfør af databeskyttelsesreglerne er ret til indsigt i modellen.
-
At selve modellen og de konkrete placeringer holdes internt i sekretariatet, skyldes hensynet til Rådets mulighed for at udøve et effektivt tilsyn, herunder tilsynsaktiviteternes forebyggende effekt.