For danskerne synes begreberne retfærdig og retssikkerhed at smelte sammen, men bør det også være sådan i Advokatrådets nye program om retssikkerhed?
Af Carsten Jensen, advokat, Advokatrådets lovudvalg
Den traditionelle opfattelse er, at retssikkerhed er en naturlig udløber af det samfund, vi betegner som en retsstat, der helt basalt udmønter sig i magtens tredeling, som skal sikre samfundets borgere mod misbrug fra magthaverne.
Det er essentielt for vores følelse af retssikkerhed, at vi ved, at domstolene er uafhængi-ge af de øvrige magthavere. Inhabilitetsregler er i det hele taget et vigtigt redskab for retssikkerheden.
Retssikkerhed defineres endvidere ved udtryk som legalitetsprincip, mindretalsgaranti-er, menneskerettigheder, ligesom det traditionelt er karakteristisk for retssikkerheden, at den også indebærer offentlighed om retsreglerne.
Lighedsprincippet fordrer, at lige tilfælde behandles lige, men i øvrigt er det samtidig vigtigt, at der er individualitet i de afgørelser som træffes, hvorfor der skal være plads til at udøve skøn. Det kommer dels til udtryk i det forvaltningsretlige skøn og dels i dom-stolenes anvendelse af begreber som “forholdets natur”.
I nyere tid er der endvidere kommet fokus på forudsigelighedskrav – man skal kunne fastslå sin retsstilling fra første færd, ligesom hurtighed og effektivitet i de offentlige organers behandling af borgernes sager er kommet i fokus.
Sammenfattende kan siges, at traditionel retssikkerhed er lig med kvalitet, neutralitet, individualitet, forudsigelighed og effektivitet i det offentliges behandling af samfundets borgere.
Overgang til velfærdssamfund
Advokatrådet definerede begrebet retssikkerhed i et program fra 1994 (se nedenfor). Spørgsmålet er, om begrebet i dag har ændret sig.
Det første, man kunne spørge om, er om overgangen fra retsstat til velfærdsstat giver anledning til at ændre eller tilføje begreber til retssikkerhedsbegrebet? Det er ikke læn-gere tilstrækkeligt i dagens samfund, at der er lighed for loven, og at man sikres “fair trial”. Det er i dagens samfund også et krav, at man sikrer, at alle borgere har en tålelig tilværelse. Bør dette afspejle sig i definitionen på retssikkerhed?
For det andet falder det i øjnene, at der – på trods af retssikkerhedsbegrebet – i medier og på internettet er masser af sager, hvor borgere kommer i klemme i det offentlige sy-stem. Man kunne således spørge, om der er et hul i retssikkerheden, og om dette hul skyldes en mangel i vor definition af begrebet?
Kunne det være aktuelt at tilføje begreber som kompetence, service eller borgerinddragelse, så at fokus i højere grad rettes mod disse forhold?
På Velfærdsministeriets hjemmeside findes følgende udsagn:
“Borgerne skal føle, at de faktisk har indflydelse på deres egen sag.”
“Socialministeren ønsker at sætte fokus på borgernes retssikkerhed. Borgernes interes-ser skal være i centrum, deres retssikkerhed skal beskyttes, og de skal have tillid til systemet.”
“Borgerne skal opleve, at det er dem, det handler om i lovgivningen, i sagsbehandlingen og i afgørelsen.”
Der synes hermed at være sat fokus på noget andet og mere, end det vi traditionelt opfatter som retssikkerhed.
For det tredje kunne man stille spørgsmålet, om retssikkerhedsdefinitionen skal være re-serveret til at beskrive forholdet mellem statsmagterne og borgerne?
I lyset af den øgede lovgivning på det privatretlige område burde retssikkerhedsdefiniti-onen måske tillægges en side, der vedrører forholdene mellem borgerne indbyrdes.
Det er i hvert fald sikkert, at der er sket et skred bort fra handle- og aftalefriheden, til fordel for beskyttelse af den svage part, hvilket vel kunne betragtes som et udspring af retssikkerhedsbetragtninger? – Borgerne skal ikke alene beskyttes over for statsmagterne, men også over for markedskræfterne for at kunne føle sig sikre som borgere i det danske samfund.
Som det fjerde punkt kan man tage op til overvejelse, om de nye ændringer i retsplejen og domstolsreformen giver anledning til ændringer i vores opfattelse af retssikkerheden.
Denne reform af retssystemets processuelle spilleregler efterlader os fortsat med et to-instanssystem, men hvor alle sager som udgangspunkt starter i byretten, og hvor alene principielle sager behandles af Højesteret, ligesom den har indført småsagsprocessen.
Domstolenes anvendelse af retsreglerne ændres formentlig ikke væsentligt af denne grund, men sagsbehandlingen vil som følge af de nye regler kunne få en anden gang end tidligere.
Er et to-instans-system, hvor alle sager starter i byretten og bevissager stort set ikke har mulighed for behandling i Højesteret, i overensstemmelse med vort retssikkerhedsbe-greb? I bekræftende fald er det så fordi, definitionen på retssikkerhed i dag er anderle-des end tidligere?
Hertil kunne føjes om et to-instanssystem, hvor der er en appelbegrænsning ved sags-genstande under 10.000 kroner, er i overensstemmelse med vort retssikkerhedsbegreb.
Vil småsagsprocessen – der vel til en vis grad udspringer af ønske om effektivitet og bedre service – skabe konflikter med andre grene af det traditionelle retssikkerhedsbe-greb, såsom kvalitets- og habilitetskravene? Kan en dommer vejlede to stridende parter uden at komme i konflikt med retssikkerheden, som vi har defineret den til dato? Bør denne nye sagsbehandlingsform medføre en ændring af retssikkerhedsbegrebet, som vi kender det?
Retfærdighed
Sidst kunne man stille sig selv spørgsmålet, om det i dag er relevant, at snakke om ret-færdighed som en del af retssikkerhedsbegrebet. Retssikkerhedsdefinitionen som den er i dag, afspejler formel/processuel retfærdighed, men bør domstolene og forvaltningens materielle sagsbehandling afspejle retfærdighed, og er dette et retssikkerhedsmæssigt spørgsmål?
Advokatrådet svarede i 1994 på den første del af spørgsmålet:
“For det første bør dommere, administratorer, sagsbehandlere og andre, som træffer af-gørelser af betydning for borgeren lade retfærdighedsovervejelser indgå i beslutnings-processen. Det hører ganske enkelt med til en menneskelig retspleje. For det andet har dommere, administratorer m.fl. et moralsk medansvar for, at de beslutninger, der træf-fes, også søger at leve op til et krav om retfærdighed.”
Det, der kan diskuteres, er, om udviklingen er gået i retning af, at materiel retfærdighed og retssikkerhed falder sammen, således at materiel retfærdighed er en del af retssikker-hedsdefinitionen, eller om man bør fastholde, at retssikkerhed og materiel retfærdighed er to vidt forskellige begreber, som ikke bør sammenblandes. Skal materiel retfærdighed være en garanti?
Det er i hvert fald sikkert, at begreberne i befolkningens bevidsthed til en vis grad er sammenfaldende, hvilket tydeligt afspejles af det betydelige antal sager, som fremføres både i pressen og på internettet, hvor folk i retssikkerhedens navn føler at have fået ukorrekt behandling, om end alle formelle retssikkerhedskrav er opfyldt.
Serie
Advokaten begynder med denne artikel en lille serie om retssikkerhed. Baggrunden er, at Advokatrådets lovudvalg begynder arbejdet med et nyt program om netop retssikkerhed. Som led i arbejdet har Advokatrådet afholdt et indledende møde med eksperter fra advokatverdenen og afholdt en temadag om emnet med eksterne organisationer.
Artiklen her er tænkt som et oplæg til den videre debat.
Fakta
Advokatrådet skrev i sit retssikkerhedsprogram fra 1994: “Retssikkerhed er med andre ord ikke et entydigt begreb. Allerede begrebets mangetydighed understreger dets centra-le placering og dets høje “appelværdi". Begrebets vaghed er på én gang grunden til, at det har bevaret sin relevans gennem de seneste flere hundrede år og samtidig årsagen til, at det til stadighed er muligt at fortolke begrebet dynamisk i lyset af nutidens krav. Der er tale om et fundamentalt hensyn og om nogle centrale garantier.”
Af Carsten Jensen, advokat, Advokatrådets lovudvalg
Den traditionelle opfattelse er, at retssikkerhed er en naturlig udløber af det samfund, vi betegner som en retsstat, der helt basalt udmønter sig i magtens tredeling, som skal sikre samfundets borgere mod misbrug fra magthaverne.
Det er essentielt for vores følelse af retssikkerhed, at vi ved, at domstolene er uafhængi-ge af de øvrige magthavere. Inhabilitetsregler er i det hele taget et vigtigt redskab for retssikkerheden.
Retssikkerhed defineres endvidere ved udtryk som legalitetsprincip, mindretalsgaranti-er, menneskerettigheder, ligesom det traditionelt er karakteristisk for retssikkerheden, at den også indebærer offentlighed om retsreglerne.
Lighedsprincippet fordrer, at lige tilfælde behandles lige, men i øvrigt er det samtidig vigtigt, at der er individualitet i de afgørelser som træffes, hvorfor der skal være plads til at udøve skøn. Det kommer dels til udtryk i det forvaltningsretlige skøn og dels i dom-stolenes anvendelse af begreber som “forholdets natur”.
I nyere tid er der endvidere kommet fokus på forudsigelighedskrav – man skal kunne fastslå sin retsstilling fra første færd, ligesom hurtighed og effektivitet i de offentlige organers behandling af borgernes sager er kommet i fokus.
Sammenfattende kan siges, at traditionel retssikkerhed er lig med kvalitet, neutralitet, individualitet, forudsigelighed og effektivitet i det offentliges behandling af samfundets borgere.
Overgang til velfærdssamfund
Advokatrådet definerede begrebet retssikkerhed i et program fra 1994 (se nedenfor). Spørgsmålet er, om begrebet i dag har ændret sig.
Det første, man kunne spørge om, er om overgangen fra retsstat til velfærdsstat giver anledning til at ændre eller tilføje begreber til retssikkerhedsbegrebet? Det er ikke læn-gere tilstrækkeligt i dagens samfund, at der er lighed for loven, og at man sikres “fair trial”. Det er i dagens samfund også et krav, at man sikrer, at alle borgere har en tålelig tilværelse. Bør dette afspejle sig i definitionen på retssikkerhed?
For det andet falder det i øjnene, at der – på trods af retssikkerhedsbegrebet – i medier og på internettet er masser af sager, hvor borgere kommer i klemme i det offentlige sy-stem. Man kunne således spørge, om der er et hul i retssikkerheden, og om dette hul skyldes en mangel i vor definition af begrebet?
Kunne det være aktuelt at tilføje begreber som kompetence, service eller borgerinddragelse, så at fokus i højere grad rettes mod disse forhold?
På Velfærdsministeriets hjemmeside findes følgende udsagn:
“Borgerne skal føle, at de faktisk har indflydelse på deres egen sag.”
“Socialministeren ønsker at sætte fokus på borgernes retssikkerhed. Borgernes interes-ser skal være i centrum, deres retssikkerhed skal beskyttes, og de skal have tillid til systemet.”
“Borgerne skal opleve, at det er dem, det handler om i lovgivningen, i sagsbehandlingen og i afgørelsen.”
Der synes hermed at være sat fokus på noget andet og mere, end det vi traditionelt opfatter som retssikkerhed.
For det tredje kunne man stille spørgsmålet, om retssikkerhedsdefinitionen skal være re-serveret til at beskrive forholdet mellem statsmagterne og borgerne?
I lyset af den øgede lovgivning på det privatretlige område burde retssikkerhedsdefiniti-onen måske tillægges en side, der vedrører forholdene mellem borgerne indbyrdes.
Det er i hvert fald sikkert, at der er sket et skred bort fra handle- og aftalefriheden, til fordel for beskyttelse af den svage part, hvilket vel kunne betragtes som et udspring af retssikkerhedsbetragtninger? – Borgerne skal ikke alene beskyttes over for statsmagterne, men også over for markedskræfterne for at kunne føle sig sikre som borgere i det danske samfund.
Som det fjerde punkt kan man tage op til overvejelse, om de nye ændringer i retsplejen og domstolsreformen giver anledning til ændringer i vores opfattelse af retssikkerheden.
Denne reform af retssystemets processuelle spilleregler efterlader os fortsat med et to-instanssystem, men hvor alle sager som udgangspunkt starter i byretten, og hvor alene principielle sager behandles af Højesteret, ligesom den har indført småsagsprocessen.
Domstolenes anvendelse af retsreglerne ændres formentlig ikke væsentligt af denne grund, men sagsbehandlingen vil som følge af de nye regler kunne få en anden gang end tidligere.
Er et to-instans-system, hvor alle sager starter i byretten og bevissager stort set ikke har mulighed for behandling i Højesteret, i overensstemmelse med vort retssikkerhedsbe-greb? I bekræftende fald er det så fordi, definitionen på retssikkerhed i dag er anderle-des end tidligere?
Hertil kunne føjes om et to-instanssystem, hvor der er en appelbegrænsning ved sags-genstande under 10.000 kroner, er i overensstemmelse med vort retssikkerhedsbegreb.
Vil småsagsprocessen – der vel til en vis grad udspringer af ønske om effektivitet og bedre service – skabe konflikter med andre grene af det traditionelle retssikkerhedsbe-greb, såsom kvalitets- og habilitetskravene? Kan en dommer vejlede to stridende parter uden at komme i konflikt med retssikkerheden, som vi har defineret den til dato? Bør denne nye sagsbehandlingsform medføre en ændring af retssikkerhedsbegrebet, som vi kender det?
Retfærdighed
Sidst kunne man stille sig selv spørgsmålet, om det i dag er relevant, at snakke om ret-færdighed som en del af retssikkerhedsbegrebet. Retssikkerhedsdefinitionen som den er i dag, afspejler formel/processuel retfærdighed, men bør domstolene og forvaltningens materielle sagsbehandling afspejle retfærdighed, og er dette et retssikkerhedsmæssigt spørgsmål?
Advokatrådet svarede i 1994 på den første del af spørgsmålet:
“For det første bør dommere, administratorer, sagsbehandlere og andre, som træffer af-gørelser af betydning for borgeren lade retfærdighedsovervejelser indgå i beslutnings-processen. Det hører ganske enkelt med til en menneskelig retspleje. For det andet har dommere, administratorer m.fl. et moralsk medansvar for, at de beslutninger, der træf-fes, også søger at leve op til et krav om retfærdighed.”
Det, der kan diskuteres, er, om udviklingen er gået i retning af, at materiel retfærdighed og retssikkerhed falder sammen, således at materiel retfærdighed er en del af retssikker-hedsdefinitionen, eller om man bør fastholde, at retssikkerhed og materiel retfærdighed er to vidt forskellige begreber, som ikke bør sammenblandes. Skal materiel retfærdighed være en garanti?
Det er i hvert fald sikkert, at begreberne i befolkningens bevidsthed til en vis grad er sammenfaldende, hvilket tydeligt afspejles af det betydelige antal sager, som fremføres både i pressen og på internettet, hvor folk i retssikkerhedens navn føler at have fået ukorrekt behandling, om end alle formelle retssikkerhedskrav er opfyldt.
Serie
Advokaten begynder med denne artikel en lille serie om retssikkerhed. Baggrunden er, at Advokatrådets lovudvalg begynder arbejdet med et nyt program om netop retssikkerhed. Som led i arbejdet har Advokatrådet afholdt et indledende møde med eksperter fra advokatverdenen og afholdt en temadag om emnet med eksterne organisationer.
Artiklen her er tænkt som et oplæg til den videre debat.
Fakta
Advokatrådet skrev i sit retssikkerhedsprogram fra 1994: “Retssikkerhed er med andre ord ikke et entydigt begreb. Allerede begrebets mangetydighed understreger dets centra-le placering og dets høje “appelværdi". Begrebets vaghed er på én gang grunden til, at det har bevaret sin relevans gennem de seneste flere hundrede år og samtidig årsagen til, at det til stadighed er muligt at fortolke begrebet dynamisk i lyset af nutidens krav. Der er tale om et fundamentalt hensyn og om nogle centrale garantier.”