Efter teledata-sagen i 2019, hvor der viste sig at være usikkerhed omkring en række tekniske bevisers pålidelighed, opstod der et ønske om at styrke rammerne for og tilliden til politiet og anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser. Oprettelsen af et uafhængigt tilsyn med bevismidler - Bevismiddeltilsynet - var et af initiativerne, som nu har været tilstede i et år. Det er stadig en helt ny myndighed, der har skullet finde sine ben, blandt andet ved at sammensætte de rigtige fagligheder i personalet, men som nu er klar til det første tematiske tilsyn.

”Vi er sat i verden for at sikre et mere tværgående tilsyn med behandlingen af tekniske beviser. Vores tilsynsarbejde har til formål at styrke tilliden til, at politiet og anklagemyndigheden i behandlingen af de tekniske beviser har sikret kvaliteten og integriteten af beviserne igennem hele straffesagskæden,” siger Charlotte Storgaard, direktør i Bevismiddeltilsynet.

DNA-analyse i gang

Hun oplyser, at DNA-beviset er det første tematiske tilsyn, som Bevismiddeltilsynet netop har sat i gang.

"Vi har en kortlægningsmodel i form af en tragt, hvor vi har alle bevismidler øverst oppe i tragten, og så har vi nogle fokusområder. Allernederst i tragten har vi det, vi vælger ud til et tematisk tilsyn."

Indtil videre og baseret på væsentlighed og risikovurdering har Bevismiddeltilsynet nu valgt at have fokus på DNA-beviset.

”Det er ikke fordi, der nødvendigvis er usikkerhed om DNA-beviset – det skal vi kortlægge nu. Men fordi DNA-beviset er et meget væsentligt bevis, når det indgår i straffesager, og fordi DNA-beviset er udtryk for en kompleks sandsynlighedsberegning,” forklarer hun.

”Vi starter for-analysen med et åbent sind, og når vi er færdige med den, vil vi lave en egentlig problemformulering i forhold til at skære vores tilsyn til.”

Bevismiddeltilsynet indsamler i første omgang bred viden omkring DNA-beviset og den måde hvorpå, det behandles i den samlede straffesagskæde.  For eksempel ved at indsamle viden fra anklagemyndigheden og fra politiet og andre der arbejder med DNA-beviset til hverdag. Og også ved at indgå i dialog med blandt andet Advokatsamfundet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater for at få oplysninger ind fra andre straffesagsaktører i forhold til, hvilke risici og usikkerheder, der opleves ved behandlingen af DNA-beviset, som kan påvirke bevisets integritet eller kvalitet.

Derudover undersøger man behandling ad DNA-beviset i udlandet for at sammenligne praksis.

”Det skal munde ud i, at vi udarbejder en tilsynsrapport, hvor vi så alt afhængig af hvad, vi kommer frem til, muligvis kommer med konkrete anbefalinger i forhold til de forskellige led i straffesagskæden. Og om der kan være behov for at justere praksis for netop at øge bevisets kvalitet og integritet,” fortæller Charlotte Storgaard.

Ikke en klagemyndighed

Hun ser frem til samarbejdet med de forskellige aktører i straffesagskæden og fornemmer, at der er gode rammer og fælles interesse for dialog og samarbejde om at øge kvaliteten af bevismidler.

”Vores mål er at føre et tilsyn på et højt fagligt og professionelt niveau, og at vi er grundige i vores tilgang. Afkommet af hvert tilsyn behøver ikke nødvendigvis at være, at der kommer nye anbefalinger til, hvordan et teknisk bevis skal håndteres. Det kan jo også være, at den måde, man håndterer beviset på hele vejen igennem straffesagskæden ikke giver anledning til justeringer i praksis. Det afgørende er ikke, at vi kommer med tyve nye anbefalinger. Det vigtigste er, at vi styrker tilliden til kvaliteten af beviset.”

Tilsynet vil som udgangspunkt advisere de relevante aktører, inden de møder op til for eksempel en retssag. Men det er ikke en myndighed, der tager fat i enkeltsager, eller hvor man kan klage over bevismidler i konkrete sager. 

”Vi behandler ikke konkrete klager, men alle er velkomne til at rette henvendelse til os i forhold til, om man måtte have haft en oplevelse i relation til behandlingen af et teknisk bevis, og så vil det jo indgå i den samlede vurdering af, hvilke beviser der kan være relevante at tage ud til tematisk tilsyn. Vi er meget interesserede i at høre om oplevelser af behandlingen af de tekniske beviser, fordi det er jo relevant viden for os. Der er faktisk rigtig mange tekniske beviser - mellem 80-90 med det overblik vi har nu, og det er klart, vi kan ikke føre tilsyn med alle på en gang. Vi skal finde de mest relevante at føre tematisk tilsyn med ud fra en samlet vurdering af både væsentlighed og risiko. Og vi vil vi gerne have flest muligt oplysninger, der kan indgå i vurderingen,” siger Charlotte Storgaard.

Læs mere om Bevismiddeltilsynet her