Luftforandring og en mulighed for at blive en bedre advokat. Sådan kan man kort opsummere baggrunden for Christian Bo Kolding-Krøgers beslutning om at søge en advokatkonstitution. Fra januar til marts 2021 deponerede han sin beskikkelse og satte sit advokatjob hos Poul Schmith/Kammeradvokaten på pause for i stedet at arbejde som konstitueret landsdommer ved Østre Landsret.

”Jeg havde været advokat i mere end ti år på det tidspunkt, så det var godt for mig med lidt luftforandring, men det var ikke sådan, at jeg havde lyst til at foretage et karriereskifte,” siger Christian Bo Kolding-Krøger.

I stedet søgte han advokatkonstitutionen ud fra en interesse i at finde ud af, hvordan domstolene arbejder.

”Jeg var nysgerrig og synes, det var en spændende mulighed, fordi jeg primært beskæftiger mig med retssager og tvisteløsning. Jeg havde en forventning om, at konstitutionen kunne styrke min faglighed.”

Og det lykkedes, konkluderer han:

”Man kan nå at lære mere på tre måneder, end man selv tror.”

Christian Bo Kolding-Krøger fortæller, at han efter advokatkonstitutionen har ændret, hvordan han agerer som advokat i retssalen, og har sorteret ting fra, som er overflødige.

”Jeg synes, jeg er blevet mere præcis i forhold til det, der er brug for at præsentere for dommerne. Man lærer mange dos and don’ts ved at prøve at være dommer selv.”

Kendskab skal udbredes

Domstolsstyrelsen har lige nu sammen med landsretspræsidenterne fokus på at være mere opsøgende i forhold til at udbrede kendskabet til advokatkonstitutioner såvel som uddannelseskonstitutioner, der er en vej på ni måneder til at blive dommer. Det skal blandt andet ske ved at deltage i arrangementer for advokater og privatansatte jurister.

Dommerudnævnelsesrådet håber, at den opsøgende tilgang i 2022 vil føre til, at der bliver skabt en større interesse for at søge konstitutioner ved landsretterne med den effekt, at ansøgerfeltet fremadrettet vil bestå af flere ansøgere med forskellige juridiske erhvervsbaggrunde.

”Vi kunne godt tænke os at få et bredere felt af ansøgere til konstitutionerne og dermed også senere hen et bredere felt af ansøgere til dommerstillinger for at gøre det endnu bedre i forhold til at sikre, at dommerstanden har en bred baggrund,” siger Oliver Talevski, højesteretsdommer og formand for Dommerudnævnelsesrådet.

57 ud af 68 ansøgere til faste dommerstillinger i 2021 havde ifølge Dommerudnævnelsesrådets seneste årsberetning en baggrund som dommerfuldmægtig eller som ansat i Justitsministeriet eller institutioner under ministeriet.

”Hvis du er ansat som dommerfuldmægtig, ligger det naturligt at have en ambition om engang at blive dommer. Det samme gælder for mange ansatte i Justitsministeriet. Advokater drømmer normalt ikke som udgangspunkt om at blive dommer. Derfor er det naturligt, at der er en overvægt af ansøgere med en traditionel baggrund,” siger Oliver Talevski.

Skal vælge den bedste

Han mener ikke, at man kan sætte tal på, hvor stor en andel advokaterne bør udgøre af ansøgerfeltet og slår fast, at udnævnelsesrådet ikke oplever det som et problem at få tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere til dommerstillinger.

”Vi skal vælge den fagligt bedste til en dommerstilling. Jo flere, der søger med forskellig baggrund, jo større mulighed har vi for at vælge den bedste. Pointen er, at vi gerne vil have flere at vælge imellem.”

Oliver Talevski tror, at lønnen er en af de store udfordringer i forhold til at tiltrække advokater, da et job som dommer formentlig betyder en lønnedgang.

Lønnen var ikke afgørende i Christian Bo Kolding-Krøgers beslutning, men han tror, at det kan have betydning for andre advokater.For ham betyder et afkald på den høje grad af fleksibilitet i sit nuværende advokatjob mere, og det er en af hans største betænkeligheder ved på et senere tidspunkt måske at søge en uddannelseskonstitution på ni måneder.

”Fleksibiliteten som dommer er god, men alligevel noget mindre end fleksibiliteten som advokat.”

Ud over at du mange dage i ugen som dommer skal sidde i retssalen til retsmøderne, er mange dage uden retssager fyldt op med voteringer og med at skrive domme samt kendelser.

”Som dommer har du mindre indflydelse på kalenderen, end advokater har. Som advokat har jeg mulighed for hjemmearbejdsdage, og der er mere fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af min arbejdsdag,” siger han.

I forhold til at få flere advokater til at søge advokatkonstitutioner peger han også på, at man deponerer sin advokatbestalling og derfor ikke får nogen efteruddannelsespoint for perioden som konstitueret landsdommer.

”Hvis ønsket er, at flere advokater skal søge, vil jeg foreslå, at det tæller med i den obligatoriske efteruddannelse for advokater,” siger Christian Bo Kolding-Krøger.

Svært at være væk

Christian Bo Kolding-Krøger havde selv ingen betænkeligheder ved at søge advokatkonstitutionen og være væk fra advokatkontoret i tre måneder. 

”Poul Schmith/Kammeradvokaten er et stort kontor, som bakker op om advokatkonstitutioner og er en organisation, der kan hjælpe med praktikken. Det er helt sikkert en fordel at vide, at der var den opbakning. Hvis man er advokat et mindre sted, kan det måske være svært at forlade sine sager i 3 måneder.”

Oliver Talevski bakker op om den pointe og siger, at det kan være svært at være væk i tre eller ni måneder, hvis du for eksempel er partner i et advokatfirma og har ansvaret for en klientportefølje.

”Hvis vi i højere grad får kontakt til advokater i slutningen af 30’erne, og før de bliver udnævnt til partnere, tror jeg, vi vil kunne tiltrække flere advokater. Med en uddannelseskonstitution i bagagen vil de have mulighed for på et senere tidspunkt i karrieren at skifte over til at blive dommer,” siger han.

Ifølge Jens Røn, som er retspræsident ved Vestre Landsret, er det på ingen måde dårligt nyt, hvis advokaterne efter endt konstitution fortsætter som advokat:

Han fortæller, at hovedformålet med advokatkonstitutioner er at bidrage til den brede rekruttering til domstolene, men et andet formål er, at advokater kan bruge konstitutionen som et slags efteruddannelsesforløb.

"Det er også fint, hvis advokaterne efter en konstitution ikke vælger at forfølge en dommerkarriere. De lærer enormt meget og bliver bedre procesadvokater af at have prøvet at være konstitueret landsdommer.”

For Christian Bo Kolding-Krøgers vedkommende er det et uafklaret spørgsmål, om konstitutionen bliver et led i på et senere tidspunkt at forfølge en karriere som dommer, selvom han ingen ambition havde om at blive dommer selv, da han søgte advokatkonstitutionen.

”Nu har jeg dog fået blod på tanden i forhold til senere at tage en uddannelseskonstitution. For mig handler det ikke nødvendigvis om at gå efter at blive dommer. Jeg vil bare gerne tage den fulde uddannelsespakke, og så kan det være, at dommerhvervet bliver interessant for mig senere hen i min karriere.”