Advokaten 2 Lovgivning i en coronatid

Print Print
03-06-2020


Tekst Hanne Hauerslev

I hele verden har regeringer indført hastelovgivning siden coronakrisens begyndelse. Det gælder også i Danmark. Lige så vigtigt, som det er for regeringer at handle i en krisesituation, er det at evaluere på den lovgivning, der er foregået i huj og hast, for den er med til at sætte en standard for, hvad der er den nye normal.

Fængselsstraf for tyveri af håndsprit. Dobbeltstraf for bedrageri, under­slæb, mandatsvig, skyldnersvig og chikane mod offentlige myndigheder. Firedobbelt straf for virksomheder, der snyder med hjælpepakker. Udvisning af udlændinge, der begår kriminalitet i sammenhæng med corona­krisen. 

På kort tid har danskerne fået ny og skærpet straffelovgivning. Men i en nødretssituation er netop straffeloven et naturligt sted at regulere, viser histo­rien. For når samfundet forandrer sig, så forandrer kriminalitetsbilledet sig også. Det sker lynhurtigt, fortæller professor i strafferet Trine Baumbach.

“For at forstå hvad der sker med lov­givningen, må vi starte med det fakti­ske. Og det er, at samfundet forandrer sig i en krise som denne. Kriminelle er meget innovative og ser straks nye muligheder, som de er hurtige til at udnytte. Det betyder nærmest pr. auto­matik, at Folketinget udviser kæmpe villighed til at bruge strafferetten. Sådan har tendensen været igennem de sidste tyve år, for strafferetten er et rigtig godt virkemiddel til at regulere samfundet, og det er baggrunden for, at vi med de seneste stramninger af straffeloven får en både dobling og firedobling af visse lovovertrædelser, og at der for udlændinge kan følge en udvisning med en lovovertrædelse. Det er jo ikke nyt, at tyveri kan straf­fes, men skærpelsen er ny, og det er et vigtigt retligt perspektiv lige nu. Men det giver samtidig anledning til at over­veje, hvilket samfund vi gerne vil have,” siger Trine Baumbach.

Først og fremmest bekymrer det ikke professoren, at strafferetten anvendes som et helt centralt virke­middel til krisehåndtering, under­streger hun.

"Det er jo politikerne, der bestemmer, hvilke værdier samfundet skal bygge på, og det er klart, at de jo så skeler til den aktuelle situation i samfundet. Det er fint, men det er vigtigt at huske på proportionerne, så det ikke ender med, at tyveri bliver bedømt hårdere end vold. Hertil kommer, at der nemt kan opstå et tunnelsyn i krisesituati­onen, hvor man overser, at der også er andre aspekter. For eksempel ved vi, at vold mod kvinder og børn stiger helt enormt i en krise som denne, og de er fuldstændig ladt i stikken,” siger Trine Baumbach, der mener, at der er grund til at være særlig opmærksom ved kriselovgivning, fordi der er en tendens til, at den bliver hverdags­lovgivning og derfor bør have særlig opmærksomhed.

“Vi så det efter 9/11, hvor der meget velbegrundet blev sat ind over for ter­ror. Med tiden er principperne bredt ud også på bander og organiseret kriminalitet, uden at det er helt så velbegrundet, og her kan jeg frygte, at hastelovgivning – som på grund af hurtigheden ikke er så grundigt gen­nemtænkt – kan ende på samme måde. Nemlig at blive til hverdagslov uden at man har set på, om det var den bedste løsning,” forklarer hun.

Fleksibel solnedgang
Fra et lovforslag fremsættes, til det vedtages, går normalt 30 dage, men de nye love og ændringslove, der er vedtaget under corona­krisen, er alle blevet hastebehandlet. Det er gået særlig stærkt med justeringen af epidemiloven, da ændringerne blev foreslået og vedtaget på samme dag og uden høring. Da det er usædvanligt at vedtage love uden høring og de retssik­kerhedsgarantier, der følger med, har flere af lovene fået solnedgangsklausul, som betyder, at de udløber 1. januar eller 1. marts 2021. Men det er ikke nødvendigvis en garanti for, at lovene ophører med at virke.

“Selvom der er solnedgangsklausu­ler i den lovgivning, der nu er hastet igennem, så er det ikke utænkeligt, at klausulen bliver ophævet senere. Det har vi for eksempel netop set i den lovgivning, der regulerer utrygheds­skabende lejre,” siger Trine Baumbach.
Jørn Vestergaard, professor i straf­feret, er enig. Han mener, at solned­gangsklausuler generelt set er mere fleksible, end der lægges op til, når loven vedtages.

“Princippet om at bruge solned­gangsklausuler er en velkendt og gammel lovgivningsmekanisme, men den kan udformes på to måder. Den enkle model er, at loven både træder i kraft og ophæves på bestemte tids­punkter. Det er ret simpelt og betyder, at Folketinget skal starte helt forfra med et nyt lovforslag, hvis lovgivnin­gen skal fortsætte. Men det er ikke den form for solnedgangsklausul, som bli­ver anvendt i forbindelse med pludse­lige begivenheder, og som det er sket her i forbindelse med corona­krisen, hvor det pålægges regeringen at frem­sætte forslag til revision inden et givet tidspunkt. Heri ligger forventningen om, at krisen kan fortsætte, men at det er usikkert hvor længe, og at der er et behov for at evaluere senere. Det blev brugt i 2002 Antiterrorpakken. Her blev der hurtigt skruet en ret omfattende lovpakke sammen. Den strafferetlige lovgivning kom til at bære præg af, at man implementerede internationale, brede bestemmelser. Der var en diskussion om, hvorvidt det var for bredt, og det var en af grundene til, at loven skulle revideres ved sol­nedgangsklausul. Lovgivningen har vi stadig i dag, da den er blevet forlænget, og i princippet kan den forlænges i det uendelige, indtil den bliver tidsu­begrænset,” siger Jørn Vestergaard og tilføjer, at der i corona­krisen er anvendt forskellige modeller.

“De lovændringer, der giver dobbelt og firedobbelt straf, pålægger regerin­gen inden 30. november at komme med forslag til
revision. I princippet kan den få samme skæbne som Antiterrorpakken fra 2002. Især fordi hele situ­ationen jo er usikker – ingen kan sige nu, om der stadig vil være en situation med behov for at få ram på corona­synderne fremover,” understreger han. 

En anden grund til at holde øje med kriselovgivningen er, at den – når det bliver hverdag igen – har ændret vores mindset, mener Jørn Vestergaard.

“Det findes der flere eksempler på. I retsplejeloven kan man se, at nogle af de regler, der har haft udspring i terror­ eller rockerbekæmpelsen, har fået generel karakter. Det gælder for eksempel de regler, som vedrører forsvarets adgang til politiets mate­riale. Det betyder, at regler, som i deres udgangspunkt blev indført for at bekæmpe bander, med tiden bliver brugt på anden kriminalitet, hvis den er alvorlig nok. Det kan lade sig gøre, fordi reglerne er bredt formuleret. Det samme har vi set, når det gælder Antiterrorpakken, hvor reglerne blev indført i stemningen efter 9/11, men som nu anvendes mere bredt i forbin­delse med ransagninger,” siger han.

Også Trine Baumbach mener, at kriselovgivning kan være med til at ændre vores mindset.

“Du kan sige, at det bliver den nye normal for et område, fordi man tæn­ker, at det jo faktisk går fint. Men det, man gør forhastet, er sjældent så godt gennemtænkt. Hvis man vænner sig til det alligevel og ikke efterføl­gende gennemarbejder lovgivningen, når stø­vet har lagt sig, så kan det blive far­ligt,” siger Trine Baumbach, der grundlæggende er positiv overfor at Folketinget handler, når det er nødvendigt som i den aktuelle krise.

“På den anden side af kri­sen er det vigtigt at overveje, om det nu er den bedste løsning, man har fundet. Du kan sige, at den lovforberedende proces skal foregå bagefter. Som situ­ationen var, kom hastelovgivningen jo ikke i høring, og det betyder, at det blev umuligt at tænke alle nuancer med ind i lovgivningen. Så mit råd er: Tænk det hele ordentligt igennem og juster efter krisen på det, der er nødvendigt.”

Positive aspekter
Er der positive erfaringer fra corona­ krisen, som retsstaten kan gøre gavn af på sigt? Ja, mener professor i sund­hedsret Mette Hartlev, der hæfter sig særligt ved, at situationen har fået Folketinget til at gennemføre foran­dringer på meget kort tid. 

“Det viser os, at når det handler om liv og død her og nu, så griber man ind. Det akutte får os til at ændre holdning og handle. Det er helt klart en erfaring, som vi kan tage med ind i tiden på den anden side af corona­krisen og bruge på andre områder som for eksempel klimaet, som er noget, der rammer os alle,” siger hun.

“Klimaforandringer er jo ikke noget, vi opfatter som akut. Det oplever vi mere som en fare, selvom det jo på sigt kan være lige så livstruende som en virus. Jeg håber, at der efter denne krise bliver tid til eftertanke og reflek­sioner over, hvorfor vi med lynets hast omstiller os, når vi står over for en akut livsfare, men ikke reagerer selvom vi hele tiden er udsat for en fare, som vi skubber foran os. Der er mange eksempler – både i Danmark og i andre dele af verden – på, at lovgivning og domme tillægger akut livsfare en særlig retlig betydning, fordi det hand­ler om beskyttelse af retten til liv. Men hvis der ikke er en akut livsfare, er rets­beskyttelsen svagere. Det siger noget om, at det akutte skaber en stemning af, at nu skal der reddes, hvad reddes kan, selvom det ikke-­akutte på et tids­punkt bliver lige så livsfarligt,” siger Mette Hartlev.

Også Jørn Vestergaard ser et posi­tivt aspekt ved kriselovgivning.

“Når man pludselig står over for et påtrængende samfundsmæssigt problem, så kan man være nødt til at lovgive hastepræget med alle de ulem­per, det har, og vel vidende, at man ville gøre det på en anden måde, hvis der havde været tid. Det gode ved en solnedgangsklausul er, at den giver mulighed for at tænke sig bedre om, når tingene er faldet mere til ro. Men omvendt kan det være betænkeligt, at dårligt forberedt lovgivning glider lettere igennem i lyset af en forhåb­ning om senere at kunne rette op på skævhederne. Den forhåbning bliver i praksis nemt gjort til skamme.”

“Det positive er, at man jo står med et bedre beredskab, når der kommer en ny krise, såfremt vi efterfølgende ser på lovgivningen og stiller os selv spørgsmålet om, hvordan den skulle være, hvis man havde haft den for­nødne tid. På den måde vil vi være bedre rustet, næste gang vi står i en krise – om det er skyderier på Nørrebro eller udnyttelse af manglen på varer.” 

 

SOLNEDGANGSKLAUSULER UNDER CORONA-KRISEN
Solnedgangsklausuler kan udformes på to måder. Den ene model betyder, at loven både træder i kraft og ophæves på bestemte tidspunkter. Det betyder, at Folketinget skal fremsætte lovforslag igen, såfremt lovgivningen skal fortsætte. Den anden model anven-des typisk i forbindelse med pludselige begivenheder, hvor der pålægges regeringen at fremsætte forslag til revision inden et givet tidspunkt. Heri ligger forventningen om, at krisen muligvis fortsætter, og at der er et behov for at evaluere senere. Denne model er eksempelvis anvendt i 2002 Antiterrorpakken.

Den sidstnævnte model er også anvendt i forbindelse med corona-krisen. Loven om skærpet straf indeholder i § 4, stk. 3, følgende bestemmelse: “Justitsministeren fremsætter senest den 30. november 2020 forslag om revision af de ved denne lov affattede bestemmelser.” Her indebærer solnedgangsklausulen med andre ord, at der inden den angivne frist skal ligge et forslag til, om man skal forlænge, ændre eller ophæve ordningen.

I loven om ændring af epidemiloven har man valgt en anden model i § 7, stk. 2: “Regler fastsat i medfør af § 12 d, stk. 2, og § 13, stk. 3, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 d, stk. 3, eller § 13, stk. 3, jf. denne lovs § 1, nr. 12 og 13.”  Her er modellen med andre ord den, at der ikke er en solnedgangsklausul/revisionsbestemmelse, men en bemyndigelse til ministeren, som giver mulighed for at ophæve eller ændre ordningen.

I sidstnævnte lovs § 7, stk. 3, har man valgt følgende model:  “§ 49 a i lov om leje af erhvervslokaler m.v., § 43 a i lov om leje, § 56 a i lov om leje af almene boliger, § 44, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. og § 3 a i lov om godkendelse og syn af køretøjer som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, § 5, nr. 1, og § 6, nr. 1, ophæves den 1. marts 2021.” Her er der tale om en ubetinget solnedgangsklausul, idet der ikke er lagt op til, at der fremsættes forslag om forlængelse eller andet.

Kilde: Professor Jørn Vestergaard

 

SKÆRPET STRAF
Flertallet i Folketinget har hævet straf-fen til det firedobbelte, hvis en virksomhed snyder med de hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget.

Folketinget har desuden givet politiet mandat til at bremse og lukke hjemmesider, der snyder med salg af værnemidler.

Også udvisningsreglerne er en del af skærpelserne. Her har regeringen imødekommet et krav fra Dansk Folkeparti om at skærpe udvisnings-reglerne for de udlændinge, der bryder de nu skærpede regler.

Udover strafskærpelser har et enigt Folketing vedtaget en række bøder, hvis man bryder forsamlingsforbud-det. Bødestraffene til dem, der ikke overholder forsamlingsforbuddet, er nu på 2.500 kroner, mens straffen er på mindst 10.000 kroner, hvis en lille virksomhed med højst ni ansatte holder åbent trods forbud.

Er der tale om en stor virksomhed med mindst 50 ansatte, lyder bøden første gang på 40.000 kroner. Tredje gang, en større virksomhed bryder forbuddet, koster det 150.000 kroner.