Advokaten 2 Flere klimasøgsmål på verdensplan

Print Print
03-06-2020


Tekst Tine Østergård

Flere europæiske domstole har taget stilling til landenes juridiske forpligtelser i forhold til udledningen af drivhusgasser. Danmark er med sikkerhed ikke retligt forpligtet yderligere end det reduktionsmål, der er indmeldt til Parisaftalen, vurderer eksperter på området.

En ny type søgsmål har fundet vej til rets­salene i flere europæiske lande, nemlig søgsmål om landenes forpligtelse til at redu­cere udledningen af drivhusgasser. Det gælder blandt andet i Storbritannien, Norge og Holland. Dommene viser, at klimabelastende aktiviteter i nogle tilfælde kan bremses med henvisning til Parisaftalen, selvom aftalen først udløber om ti år, samt at et land ifølge dets egen domstol kan være forpligtet yderligere end det reduktionsmål, lan­det selv har indmeldt til Parisaftalens sekretariat.

Det gælder dog ikke her i landet, selvom Danmark er blandt de 195 lande, som i 2015 under­skrev Parisaftalen, mener miljørets­eksperter.

Parisaftalen indeholder en målsætning om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader, helst 1,5 grader. Aftalen er juridisk bindende i den forstand, at landene er forpligtede til at levere en indsats for at sikre målsætningen, hvilket sker ved, at hvert land melder det reduktionsmål ind, som landet retligt vil forpligte sig til. EU har på vegne af alle med­lemslande fremlagt ét samlet reduktionsbidrag på 40 procent i 2030 i forhold til 1990, mens Danmark isoleret set har valgt at gå foran ved at arbejde mod et klimaneutralt samfund, hvor vi ikke udleder flere drivhusgasser, end vi optager, i senest 2050.

Retligt grundlag: Parisaftalen
Parisaftalen udløber først om ti år, men kan den allerede nu bruges som retligt grundlag i retssager? Ja, i hvert fald i Storbritannien. Her blokerede klimaaftalen tidligere på året for en planlagt udvidelse af London Heathrow Airport. Udvidelsen med en tredje landingsbane er et projekt til 122 milliarder kroner, som har været længe undervejs, og som lufthavnens ledelse betegner som strengt nødvendig, da lufthavnen i årevis har brugt maksimal kapacitet på at hånd­tere de omkring 80 millioner årlige passagerer. Londons bystyre og lokale borgere har i årevist forsøgt at bremse udvidelsen, uden held. Til gengæld lykkedes det for den juridiske klima­handlingsgruppe Plan B at få deres søgsmål ført til den britiske appelret. Her blev udvidelsen kendt ulovlig, fordi det ifølge domstolen ikke var gjort klart, hvordan landingsbanen ville harmonere med Parisaftalens målsætning om temperaturmålene.

Det er ifølge The Guardian første gang i ver­den, at en klimabelastende aktivitet bliver bloke­ret af en domstol med henvisning til Parisaftalen.

I Danmark vil vi formentlig ikke se en til­svarende dom, mener Peter Pagh, professor i miljøret, og advokat Håkun Djurhuus, specialist i miljøret. Årsagen er, at miljøorganisationer ifølge EU-­Domstolen ikke kan påberåbe sig for­pligtelsen inden fristens udløb, for man ved ikke, om loftet bliver overskredet.

“Parisaftalens reduktionsmål udløber først om ti år, og det vil derfor være vanskeligt at håndhæve forpligtelsen, før man nærmer sig eller overskrider deadline for målopfyldelses­kravet,” siger Håkun Djurhuus, som fastslår, at en nationalt påtaget forpligtelse skal fortolkes efter sin ordlyd.

Dog kan en retssag tilsvarende den britiske komme på tale, hvis det på et tidligere tidspunkt står klart, at et stort klimabelastende projekt vil gøre det umuligt at nå målet:

“I så fald vil en retssag, som vi har set den i Storbritannien, være en mulighed,” siger Håkun Djurhuus.

Derudover kan det ikke udelukkes, at vi vil se søgsmål, når tidsfristen for Parisaftalen udløber.

“Når tidsfristen udløber, er retsstillingen mere usikker, og søgsmål kan ikke udelukkes, hvis en medlemsstat ikke har levet op til sine forpligtel­ser,” forklarer Peter Pagh.

Peter Pagh og Håkun Djurhuus gør dog begge opmærksom på, at der er bred enighed om, at Danmark kan leve op til sine retligt bindende mål i forhold til Parisaftalen.

Retligt grundlag: Grundloven
I Holland og Norge har der også været klimarets­sager, men her er det Grundloven, som har været retligt grundlag. Domstolene har taget stilling til, om landene er retligt forpligtede ud over det reduktionsmål, som landene og EU har indmeldt til Parisaftalen.

Ja, afgjorde Hollands Højesteret kort før jul. Her blev regeringen med hjemmel i landets Grundlov pålagt at reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 25 procent ved udgangen af 2020.

I Norges appelret blev svaret et nej i starten af året. Det skete i forbindelse med et søgsmål anlagt af en række klimaorganisationer, der mente, at staten overskred sine forpligtelser i forhold til Grundlovens miljøparagraf § 112 ved at uddele ti nye licenser til udvinding af olie og gas i Barentshavet. Af Norges Grundlovs § 112 fremgår det, at alle har ret til et sundt miljø, og at naturressourcerne skal disponeres ud fra en langsigtet og alsidig tilgang, der sikrer denne ret, også for fremtidige generationer.

I Danmark har der ikke været tilsvarende rets­sager, men det vil med sikkerhed blive afvist af danske domstole, at staten er forpligtet ud over det, der er indmeldt til Parisaftalen og det, som måtte følge af EU­-retten. Det mener Peter Pagh og Håkun Djurhuus.

“Det kræver et klart retligt fundament, hvis staten skal påføres handle­ eller afståelsespligt i forhold til klimatiltag. Dette hjemmelsgrund­lag kunne eksempelvis være en bestemmelse i Grundloven, hvilket ikke findes i den danske grundlov, eller påtagne forpligtelser, herunder i relation til Parisaftalen,” siger Håkun Djurhuus.

 

PARISAFTALEN
Under COP21-konferencen i Paris i 2015 skrev 195 lande under på en klimaaftale, der skal sætte en stopper for klimaændringerne. Aftalen har til hensigt at sikre, at den gennemsnitlige globale temperaturstigning holdes godt under to grader, helst 1,5 grader. Aftalen giver landene en retlig forpligtelse til et reduktionsmål af drivhusgasser på 40 procent i 2030 i forhold til 1990. I Danmark er staten ikke retligt forpligtet ud over det, der er indmeldt til Parisaftalen og det, som måtte følge af EU-retten.

 

HÅKUN DJURHUUS
Advokat (H) og partner i Bech-Bruun.  Specialist i miljøret og procedure.

PETER PAGH
Professor i miljøret ved Københavns Universitet.