Advokaten 6 CCBE passer på retssikkerheden

Print Print
27-08-2019


TEMA: DET INTERNATIONALE SAMARBEJDE

Selvom den internationale scene kan virke meget langt væk i den danske advokats dagligdag, er det ifølge Philip Thorsen vigtigt, at interessere sig for samarbejdet i CCBE.

CCBE passer på retssikkerheden

Advokater har et fælles ansvar for at vogte om retssikkerheden. Ikke kun i Danmark men i hele Europa. Det sker gennem CCBE, som har stor indflydelse på EU-lovgivningen.

Tekst: Isabel Rosado

  - Vi har en etisk forpligtelse til at være retsstatens vogtere.

Sådan lød opfordringen til advokater fra den norske advokat og formand for nobelkomiteen Berit Reiss-Andersen på Advokatmødet i maj.

Hun deltog i en debat, der blandt andet handlede om, at retssikkerheden i Europa er under pres, og der var enighed om, at eksempler fra Ungarn, Polen og Tyrkiet er slående.

De førstnævnte to regeringer med medlemskab af EU blander sig blandt andet i højere grad i domstolenes arbejde, tvinger uafhængige dommere på pension, udpeger nye, der er i tråd med regeringens linje, og formener kritiske journalister adgang til pressemøder. I Tyrkiet, som er med i Europarådet og NATO, er der set eksempler på fængsling af advokater og dommere med den begrundelse, at de har ført sager for regeringens modstandere.

Retssikkerheden er truet

 Berit Reiss-Andersen understregede i debatten på Advokatmødet 2019, at disse strømninger ikke er ufarlige for retssamfund i de nordiske lande, og det er et synspunkt, der bakkes op af Philip Thorsen, som er Danmarks repræsentant i det europæiske advokatråd CCBE.

- Der er en bekymrende global megatrend, der går mod populismen, og som betyder, at institutioner er under pres og dermed også retssikkerheden, ytringsfriheden og de grundlæggende demokratiske principper. Retssikkerheden i Europa er truet, og det er naivt at tro, at den tendens aldrig kan snige sig ind i Danmark, siger han.

Philip Thorsen ser ikke en grundlæggende trussel mod retssikkerheden på vej mod Danmark i morgen. Men han understreger samtidig, at udviklingen i Polen, Ungarn og også Rumænien og Tjekkiet, næppe er tilfældigt isolerede opståede fænomener.

-Set ud fra et dansk perspektiv, er risikoen konkret i Danmark jo, at et stigende antal politikere har manglende forståelse for, at de ikke skal blande sig i verserende sager og domstolenes arbejde. De anerkender ikke magtens tredeling. Det er meget uheldigt, hvis det griber om sig.

Philip Thorsen er ikke bekymret for, at danske dommere vil lade sig påvirke af en politisk indsigelse i en verserende sag, men han ser en risiko for, at befolkningen tror, at dommerne vil lade sig påvirke.

- Hvis en dom falder ud, som en politiker har udtalt, at den bør, så kan befolkningen jo tænke, at de dommere ikke er uafhængige. Og hvis borgerne mister tillid til domstolenes uafhængighed, så kan de miste troen på, at retssamfundet fungerer, og at de bliver beskyttet på et niveau, som hører sig til i et moderne retssamfund. På den måde vil domstolene distancere sig fra samfundet og de institutioner, de er en del af, og det er farligt for demokratiet, siger Philip Thorsen.

Ansvar i fællesskab

Vejen frem er, at advokater tager ansvar i fællesskab, som det blev fremlagt af Berit Reiss-Andersen på Advokatmødet, og det synspunkt støtter Philip Thorsen.

- Det er grunden til, at det internationale samarbejde er nødvendigt. I Danmark holder Advokatsamfundet et vågent øje med retssikkerheden. På europæisk plan er det netop CCBEs fornemmeste opgave, siger han.

CCBE er sammenslutningen af europæiske advokatsamfund og fungerer blandt andet som en lobby-organisation med direkte adgang til Kommissionen og Parlamentet i EU.

- Når vi skal igennem til EU med synspunkter, der er vigtige for danske advokater, så gør vi det gennem CCBE, som er en effektiv og målrettet maskine til at arbejde for de interesser. CCBE er vores talerør ind til EU, og der bliver lyttet til CCBE. På den måde er vi med til at præge lovgivningen for advokater og retssikkerhed til gavn for vore klienter, forklarer Philip Thorsen.

Han er ikke i tvivl om at ved at deltage aktivt i samarbejdet med CCBE, bliver advokater i hele Europa og i fællesskab bedre til at værne om retssikkerheden.

-CCBE er en vigtig spiller, når det gælder om at værne om retssikkerheden overalt i Europa.

De holder øje med hvert land, og de sørger for, at EU reagerer.

CCBE har en effekt

Når lande som Polen og Ungarn har problemer med retssikkerheden, er CCBE hurtigt ude og gøre opmærksom på det over for EU, og de lægger pres både på EU og de enkelte lande.

- Fra CCBE’s side støtter vi retssikkerheden og advokaters krav om at bevare den uafhængighed. CCBE afgiver støtteerklæringer, der er slagkraftige, og det har en effekt at lægge pres på de kritisable lande, understreger Philip Thorsen.

De lande, der er sat under lup – eksempelvis Polen og Ungarn – lytter også til CCBE og de løftede pegefingre fra EU.

-De er 100 procent afhængige af stor EU-støtte. Derfor ønsker de at fremstå som lande, der ikke er i karambolage med de demokratiske spilleregler. De modificerer så nogle af lovændringerne, men det er ikke nok.

Retssikkerhed er DNA

Selvom den internationale scene kan virke meget langt væk i den danske advokats dagligdag, er det ifølge Philip Thorsen vigtigt, at interessere sig for samarbejdet i CCBE.

- Retssikkerheden er den enkelte advokats DNA, uanset hvilket juridisk område man arbejder med, og hvor meget det internationale aspekt er en del af det daglige virke, understreger han.

-Det er i dansk interesse, at retssikkerheden gælder i hele EU. Alene af den grund, at både borgere og virksomheder bor og opererer i de lande, der er sat under pres. Det udfordrer hele stabiliteten, hvis vi har naboer, der bliver for egenrådige.

Fordelene ved at indgå i CCBE samarbejdet er derfor mange og på trods af de danske EU retsforbehold har danske advokater direkte indflydelse på EU-lovgivningen, som i stor udstrækning også bliver en del af dansk lov.

- I CCBE får vi erfaring fra europæiske kolleger hele vejen rundt. Vi spørger meget til råds og lærer af hinanden, også når den danske lovgivning skal udformes, og vi for eksempel afgiver høringssvar, siger han og understreger:

-Det er en mulighed, vi ikke havde haft alene som et lille land, og den enkelte danske advokat får glæde af de resultater, der kommer ud af det.

 

Marianne Bruun Jensen, advokat hos Rovsing og Gammeljord og dansk repræsentant i CCBE-komiteen for Familie- og arveret:

Indflydelsen i CCBE er den samme

Trods de danske EU-retsforbehold, som familie- og arveret er en del af, har en dansk advokat samme indflydelse som en hollandsk advokat, der ikke er omfattet af et retsforbehold.

I CCBE-komiteerne bliver der dannet fælles holdninger fra europæiske advokater og skabt fælles høringssvar til EU-lovgivningen. Marianne Bruun Jensen er som medlem med til møder i CCBE op til to gange årligt i komiteen for familie og arveret.

Hvad er den overordnede nytteværdi af CCBE, som du ser den?

Nytteværdien kan ikke måles på den korte bane. Det er et langt sejt træk, men vi får lovforslag i høring ligesom i Danmark, og så er det op til den enkelte komité at evaluere. CCBE leverer et samlet høringssvar for advokater i Europa. Men i og med at det er et høringssvar, er CCBE også interesseret i, hvorledes et retsområde bliver håndteret inden for de enkelte lande.

Hvorfor skal den enkelte advokat følge med i CCBE’s arbejde?

Mange advokater i Danmark arbejder med familieret. Et eksempel på et område, som CCBE har brugt meget tid på, er skilsmissesager og børnebortførelser over grænserne. Herunder hvordan man nationalt bistår og håndterer den slags sager. De respektive nationale love er meget forskellige.

Hvordan influerer det på den enkelte advokats arbejde i Danmark?

I en forældremyndighedssag på tværs af grænser har begreber som for eksempel litis pendens og rush-to court betydning for advokatens arbejde, da en part ikke kan anlægge samme sag i to forskellige lande.

Hvordan kan du bruge CCBE i dit arbejde?

Jeg arbejder en del med dødsboer, hvor der er aktiver i udlandet. EU har indført et fælles arveretsbevis i 2015, som dog ikke er gældende i Danmark, hvor vi har en skifteretsattest. EU-reglerne har stor betydning, idet der er cross-border regler, hvor en dansk skifteretsattest ikke altid er tilstrækkelig. Vi skal ikke nødvendigvis kæmpe for, at arveforordningen bliver gældende alene af den grund, men blot vide, at der er eller kan være ekstra udfordringer, når man behandler  dødsboer med aktiver uden for Danmarks grænser.


Jakob Arrevad: Advokat hos Arrevad & Gottlieb:

EU-strafferetten er vigtig for Danmark på trods af forbehold

Forsvarsadvokat Jakob Arrevad er dansk repræsentant i CCBE-komiteen for strafferet. Han opfordrer alle danske forsvarere til at følge med i organisationens arbejde for at værne om retssikkerheden i EU.

Hvordan arbejder CCBE-komiteen?

Der sker gode tiltag på strafferetsområdet, det gælder eksempelvis direktiverne som opfølgning på Stockholm Roadmap som blandt andet omhandler retten til at få advokatbistand og tolkedirektivet. Der er også et samarbejde med ECBA, som er en sammenslutning af europæiske forsvarsadvokater. Samlet set gøres der en stor indsats, som danske forsvarsadvokater kan drage nytte af, men udfordringen er at få kommunikeret tiltagene til retssystemet og til politikere i Danmark.

Hvordan arbejder du for retssikkerheden i CCBE-regi?

Danmark har svækket retssikkerheden på flere områder. Da EU lavede et direktiv om at styrke tolkebistand, afskaffede Danmark certificering af tolke.

Et andet eksempel er EAW, den europæiske arrestordre. Den er vi heller ikke helt med i. Vi har for en stor del implementeret EWA i udleveringsloven, men efter EU-reglerne er der for eksempel krav om, at der skal være en advokat på begge sider. Både hos dem, der kræver udlevering, og hos dem, der udleverer. På det område siger man med stor sikkerhed i Danmark, at det kan man ikke kræve af andre lande, da vi ikke er omfattet, men det har jo en slagside i forhold til retssikkerheden.

Hvorfor er området vigtigt, når Danmark har forbehold?

Den ene ting er, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol opfatter EU-reglerne som internationale regler og standarder. Det betyder, at de vil vurdere en sag efter reglerne – også selvom sagen vedrører Danmark, som har forbehold.

Noget helt andet er, at EU-reglerne vil gælde for os danskere den dag, forbeholdet måtte være ophævet. Derfor er vi ganske enkelt nødt til at følge reglerne og påvirke der, hvor vi ser et behov for at justere.

Det er da også lidt beskæmmende, at de andre europæiske lande har stigende og bedre retssikkerhed end Danmark, så politikerne burde følge udviklingen og løbende tilpasse vores lovgivning.

OM CCBE

·         står for the Council of Bars and Law Societies of Europe/ Le Conseil des barreaux européens

·         er sammenslutningen af europæiske advokatsamfund

·         etableret i 1960, og er en international non-profit organisation

·         beskæftiger et sekretariat i Bruxelles, hvor der arbejder 11 personer

·         repræsenterer mere end en mio. advokater fra 45 forskellige europæiske lande

·         er advokaternes stemme ift. EU-institutionerne og en generel vogter af retssikkerhed i medlemslandene

·         arbejder for at beskytte og fremme demokratiske grundprincipper og retssikkerhed

Sådan arbejder CCBE

Af Ida Søholm

Fokus er centreret omkring regulering af advokatprofessionen, beskyttelse af retssikkerhed, menneskerettigheder og demokratiske grundprincipper.

I alt repræsenterer organisationen mere end 1 million europæiske advokater og er de nationale advokatsamfunds forbindelsesled til EU-institutionerne, herunder mulighed for at udøve indflydelse på EU-reguleringen.

CCBE ledes af et præsidentskab, der består af en præsident og tre vicepræsidenter. Hvert land stiller med en delegation bestående af minimum en Head of Delegation (udpeget nationalt) og en Liason Officer.

Der afholdes 5-6 Standing Committees årligt, hvor delegationerne samles.

Derudover samles delegationerne til to årlige Plenary Sessions, hvor landene ofte møder med en større national delegation, eksempelvis inkluderende rådsformænd.

Der er i CCBE-regi nedsat en række komitéer og arbejdsgrupper.  Deltagerne er nationale eksperter, der udpeges gennem landenes advokatsamfund. På Standing Committees følges en dagsorden der udsendes af sekretariatet på vegne af præsidenten, den er baseret på de sager og emner CCBE løbende beskæftiger sig med.

Konkret vil der eksempelvis blive varslet en revidering af et EU-direktiv. Den fagrelevante komité, bistået af CCBEs sekretariat, vil løbende under tilblivelsesprocessen forholde sig til forslagene og komme med input til indhold og eventuelle ændringsforslag.

Forslagene vil via en række lobby-tiltag blive bragt videre til embedsfolk i – oftest – Kommissionen og forhåbentlig blive reflekteret i den endelige udgave af den ny regulering.

Afhængigt af sagen, søger delegationerne også jævnligt at udøve indflydelse direkte hos de nationalt udpegede politikere i f.eks. Parlamentet.

Det ses også jævnligt, at sager tages op på eget initiativ, eller baseret på aktuelle problemstillinger i de enkelte lande. Der er også et tæt samarbejde og dialog med domstolene i EU, og der udsendes løbende praktisk relevante guidelines til brug for alle europæiske advokater.

CCBE seminar i København

Advokatsamfundet har, som en del af fejringerne i forbindelse med vores 100-års jubilæum 2019, inviteret CCBE og alle dets europæiske delegationer til at holde en af organisationens samlinger i København den 12.-13. september 2019.

I alt vil omkring 100 internationale gæster deltage, og begivenhederne vil afholdt omkring noget typisk dansk: Tivoli.

Den 12. september 2019 kl. 10.00-18.00 afholdes en række komité- og arbejdsgruppemøder for CCBE’s underudvalg, hvoraf Danmark er repræsenteret i en del af dem. Dagen afsluttes med en festlig gallamiddag for alle de udenlandske gæster, danske repræsentanter samt en række nøglepersoner, herunder er blandt andet justitsministeren, departementschefen for Justitsministeriet og direktøren for Institut for Menneskerettigheder inviteret.

Den 13. september afholdes et stort plenarmøde på Axelborg, hvor konkurrencekommissær i EU, Margrethe Vestager, vil optræde som hovedtaler.

Thomas Elholm, professor på Københavns Universitet:

Kursen er vendt i EU

Thomas Elholm har fulgt EU-retspolitik i mange år. Han konstaterer, at der er sket et paradigmeskifte i EU, der nu i højere grad har fokus på retssikkerhed. Han vurderer, at CCBE har været med til at påvirke den retning.

I mange år har EU-samarbejdet på retsområdet handlet om, at de enkelte lande skulle afgive magt og suverænitet. Den udvikling er nu vendt til i langt højere grad at handle om den enkelte EU-borgers retssikkerhed. Det skyldes blandt andet de enkelte landes arbejde for at ændre kurs.

Hvilken betydning har CCBE?

CCBE arbejder for at bevare retssikkerhed og uafhængighed i de enkelte lande og i EU, og det sker blandt andet ved at indsamle erfaringer fra advokater i mange lande.

Hvad betyder det for den enkelte advokat?

Den enkelte advokat er næppe i stand til at påvirke EU-lovgivningen, men i fællesskab kan advokaterne gøre meget for at påvirke beslutningstagere i EU. CCBE giver én samlet stemme for advokater, der har sat sig ind i tingene og ved, hvad der er vigtigt.

Hvad kan vi bruge det til i Danmark, når vi har EU-retsforbeholdene?

Danmark er jo med i alle aftaler indtil Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009. Indtil da har retsforbeholdet groft sagt ikke haft betydning for Danmark på strafferetsområdet, og stort set alle EU-retsakterne gælder jo fortsat for Danmark.

I årene efter Maastricht-aftalen i 1992 begyndte en kraftig udvikling af retsområdet i EU-regi, blandt andet på straffelovsområdet. Der blev for eksempel defineret rammer omkring, hvad terrorisme er, og hvad straffen for terrorisme og andre forbrydelser som minimum skal være. Det samme gælder for en lang række andre kriminalitetstyper som menneskehandel, seksuelt misbrug af børn, korruption, hvidvask og visse former for it-kriminalitet. Samtidig har EU-reglerne givet bedre mulighed for at retsforfølge på tværs af grænserne. På disse områder er Danmark jo med i strafferetssamarbejdet i EU, og en fælles stemme gennem CCBE er derfor også af betydning for Danmark.

Hvad betyder den nye retning?

I mange år har retsudviklingen på de retspolitiske områder i EU handlet om at give myndighederne flere beføjelser og bedre muligheder for at retsforfølge på tværs af grænserne. Det har været nødvendigt med fælles regler, således at de enkelte landes myndigheder ikke hang fast i grænserne, for at sikre retsforfølgning på tværs af grænser, herunder ved effektive redskaber til at sikre udlevering af personer og beviser via for eksempel via aflytninger, ransagninger mm.

Nu er udviklingen vendt til, at de nyeste EU-retsakter i højere grad handler om, at de øgede beføjelser til myndighederne modsvares af gennemtænkte rettigheder, der styrker den enkeltes retssikkerhed.

Hvordan er det foregået?

Den allerseneste udvikling i det strafferetlige EU-samarbejde udviser en ny tendens. Mens der i mange år har været en meget hektisk lovgivningsaktivitet i EU, ønsker medlemslandene nu færre nye EU-regler og i stedet en fokusering på implementering af de eksisterende regler. En række lande har bedt om at bremse for den hidtidige hastige retsudvikling, som har tvunget landene til at afgive suverænitet i forhold til, hvordan man retsforfølger og straffer forbrydere. Landene oplever i nogle tilfælde EU-lovgivning som et indgreb i deres suverænitet. Strafferetten er nært forbundet med suverænitetsfølelsen. Hvis ikke du har kompetence til at bestemme over dine egne statsborgere, herunder straffe dem for lovovertrædelser i overensstemmelse med landets traditioner og holdninger, så har du ikke en ordentlig stat.

Læs mere i artiklen ”EU-strafferetten i dag og i morgen... hvor skal vi hen?”