Advokaten 4 Behandlingsdom for småkriminalitet

Print Print
22-05-2018

Flere og flere får stillet psykiatriske diagnoser, der laves flere mentalobservationer, og flere psykisk syge får behandlingsdomme for mindre lovovertrædelser. Resultatet er, at antallet af retspsykiatriske patienter er tredoblet i Danmark siden 2001. Den manglende sammenhæng mellem psykisk syges kriminalitet og domme er bekymrende, og konsekvensen er, at psykiatriens ressourcer bruges forkert, mener retspsykiater Mette Brandt-Christensen.

 

Af Birgitte Vange

Retspsykiatriske patienter er mennesker, der har fået en dom til behandling i stedet for straf, fordi de vurderes sindssyge og utilregnelige i gerningsøjeblikket. I dag er der 4.300 retspsykiatriske patienter i Danmark – det er en tredobling på 15 år – og en udvikling, der ikke ses i Norge og Sverige, som vi normalt sammenligner os med.

Mette Brandt-Christensen er retspsykiater og næstformand i Retslægerådet. Hun har fulgt udviklingen i en årrække og finder den bekymrende. 

- Vores kernegruppe i retspsykiatrien er de alvorligt psykisk syge, som har lavet personfarlig kriminalitet, forklarer Mette Brandt-Christensen.

Men flere og flere psykisk syge får en behandlingsdom for småkriminalitet. Det er dels et problem, at der ikke er sammenhæng mellem lovovertrædelse og sanktion. Men det betyder også, at de rigtig syge og farlige ikke kan få den behandling, som de burde have, mener hun.

- En ting er, at mennesker med skizofreni er sårbare og skrøbelige og ikke vil have det godt i et fængsel. Men at de ikke kan tage ansvar for noget som helst, vil de pågældende nok frabede sig, siger Mette Brandt-Christensen, som foreslår, at man overvejer bødestraf, betinget straf eller samfundstjeneste.

Hun møder patienter, som siger: ”jeg har lavet noget dumt; jeg vil gerne tage min straf”.

Det gælder for eksempel Anders, som har diagnosen skizofreni. Han får antipsykotisk medicin og går til samtaler hos sin faste psykiater. Da han stopper med sin medicin, bliver han psykotisk: Han hører stemmer, ser syner og bliver indlagt på Psykiatrisk afdeling. Ved indlæggelsen er han voldsom og truende. Han slår ud efter en sygeplejerske, da han må lægges i bælte. Sagen politianmeldes, og anklageren beder om en mentalundersøgelse, som konkluderer, at Anders har skizofreni, var sindssyg i gerningsøjeblikket, og man anbefaler en behandlingsdom.

Dommeren følger psykiaterens anbefaling.

- Men han behøver ikke nødvendigvis en behandlingsdom for at forhindre ny kriminalitet, for han er i behandling. Når han har fået det godt igen, udskrives han til sin faste psykiater, tager sin medicin og er rigtig ked af det, der skete under indlæggelsen, siger Mette Brandt-Christensen.

Stigning i vold eller trusler mod tjenestemand i funktion
En vigtig årsag til stigningen i antallet af retspsykiatriske patienter er ifølge Mette Brandt-Christensen, at der afsiges flere domme efter straffelovens § 119. De udgør nu en fjerdedel af behandlingsdommene. Måske spytter man på en togkonduktør, råber trusler efter politiet eller tager kvælertag på en medarbejder på et bosted i en ophidset situation.

- Det er et meget bredt spektrum. Nogle episoder skal selvfølgelig udløse en behandlingsdom, men ikke alle. Der mangler en nuancering, og det sker alt for automatisk og rutinemæssigt nu, mener Mette Brandt-Christensen.

Skizofreni behøver ikke at være en livstidssygdom
Et tredje aspekt af det stigende antal retspsykiatriske patienter i Danmark er den ændrede diagnostik, behandling og forståelse af sygdommen skizofreni.

Siden straffeloven blev vedtaget i 1975, har både samfundet, behandlingssystemet og psykiatrien ændret sig. I 1994 indførtes diagnosesystemet ICD 10. Man kan nu stille diagnosen skizofreni, når en person i én måned har haft bestemte symptomer, som ikke skyldes misbrug eller anden sygdom – det gælder blandt andet vrangforestillinger, syner, stemmer og tankeforstyrrelser. Når antallet af danskere med skizofreni på 20 år er vokset fra cirka 16.000 til 43.000, er det derfor et udtryk for, at diagnosen stilles på en anden måde end tidligere. 

- De fleste psykiatere opfatter stadig skizofreni som en sindssygdom, der altid opfylder kriterierne i straffelovens §16, uanset hvad en person er sigtet for. De tænker automatisk, at de skal anbefale en behandlingsdom til en person med skizofreni, når de laver en mentalundersøgelse. Det er en tradition. Og dommer og anklager følger i reglen psykiaterens anbefaling og stiller ikke nødvendigvis spørgsmålstegn ved, om personen også var utilregnelig i gerningsøjeblikket. 

Men skizofreni behøver ikke længere at være en livsvarig sygdom. Hver fjerde patient bliver rask af skizofreni, mens en fjerdedel har et kronisk, livslangt forløb. Resten af patienterne veksler mellem gode og dårlige perioder. Med medicinsk behandling og stabil livsførelse kan mange leve et godt og meningsfuldt liv.

- Man kan godt have diagnosen skizofreni og være tilregnelig, forklarer Mette Brandt-Christensen.

Mentalobservation og sindssygdom
Hvis personundersøgelsen hos Kriminalforsorgen viser, at en lovovertræder tidligere har fået en psykiatrisk diagnose, beder man om en mentalundersøgelse. På femten år er antallet af mentalundersøgelser steget fra 775 til cirka 1300 om året. Mette Brandt-Christensen mener, at de mange mentalundersøgelser er medvirkende til det stigende antal foranstaltningsdomme.

- Vi ser aldrig en mentalerklæring, som konkluderer: ”Ja, patienten har skizofreni. Ja, patienten var psykotisk på gerningstidspunktet, men han har det godt nu, og der er ikke behov for en særforanstaltning,” siger Mette Brandt-Christensen.

- Psykiaterne, der skriver mentalerklæringerne, ved ikke, hvordan retssystemet fortolker det, de skriver. Og den enkelte advokat eller dommer har få af den slags sager, så de bliver sjældent ’eksperter’.

Kapaciteten i psykiatrien er for lille
Psykiatrien havde i 2016 godt 2900 sengepladser – i 2007 var antallet 3287 – så kun et fåtal af de retspsykiatriske patienter kan være permanent eller længerevarende indlagt. En del behandlingsdømte indlægges i almenpsykiatrien, og det bliver derfor sværere for patienter uden behandlingsdom at få den behandling, de har behov for.

- Vi er nødt til at fordele de pladser, vi har, efter bedste evne. Men der er mange svært syge i almenpsykiatrien, som får for lidt behandling, og som ikke bliver indlagt, selv om de burde være det, konstaterer Mette Brandt-Christensen.

Hvem skal have en behandlingsdom i Danmark?
- Det er et gammelt princip i juridisk tænkning, at hvis man er tilstrækkelig sindssyg, så ved man ikke, hvad man har gjort, eller at det er forkert. Så er man utilregnelig og derfor straffri, og det er dommeren, der træffer den afgørelse, siger Mette Brandt-Christensen.

- Spørgsmålet er: Hvem skal have en behandlingsdom i Danmark? Og hvem skal have en form for almindelig straf? Nogle er meget syge og skal utvivlsomt være straffrie og have en behandlingsdom. Men en behandlingsdom er netop ikke straf. Den er fremadrettet og skal forebygge ny kriminalitet, siger hun.

Mette Brandt-Christensen ville ønske, at dommer og psykiater foretog en mere nuanceret vurdering af ’utilregnelighed og sindssygdom’ i den enkelte sag, men det er der ikke tradition for i Danmark. Hun opfordrer til, at man fra retsvæsen, retspsykiatri og det politiske system kigger systemet og sagerne efter i sømmene.  

- Psykiatrien kan ikke løse problemerne alene, fastslår Mette Brandt-Christensen.

Retspsykiatriske patienter i Danmark

                             1980:                    ca. 300

                             2001:                    1.445

                             2016:                    4.246



Mentalundersøgelser

Mentalundersøgelser bør normalt ske, når sigtelsen angår:

  • drab eller forsøg herpå,
  • grovere meningsløs eller særegen form for vold, herunder særligt i gentagelsestilfælde,
  • grovere voldtægt og voldtægt i gentagelsestilfælde eller forsøg her på,
  • grovere eller gentagne seksualforbrydelser over for børn,
  • seksualforbrydelser omfattet af ordningen med behandling som alternativ til frihedsstraf, hvis sigtede ønsker at indgå i ordningen, eller
  • forsætlig brandstiftelse uden økonomisk motiv eller forsøg herpå.

Kilde: Rigsadvokatens vejledning om Psykisk afvigende kriminelle, november 2017

 

Mette Brandt-Christensen

Klinikchef for Retspsykiatrien i Glostrup og næstformand i Retslægerådet.