Advokaten 7 - Tema - Efteruddannelse

Print Print
25-09-2014

 

Meget mere end efteruddannelse
Mød tre advokater, der håndterer efteruddannelse på hver sin måde, og få inspiration til, hvordan du sikrer dig at have styr på dine egne kursuspoint.

Temaet er skrevet af Rie Duun

Efteruddannelse skal gavne klienterne
Kravet om løbende efteruddannelse af advokater er en hjælp til at sikre en høj standard i branchen. Den nuværende ordning har netop rundet seks år, og formand for Advokatrådets Uddannelsesudvalg, Iben Winsløw, vurderer, at den er kommet godt fra start.
- Det er min oplevelse, at hovedparten af standen altid og løbende har efteruddannet sig. Og de advokater bliver der faktisk flere og flere af i takt med, at advokatbranchen bliver mere og mere specialiseret, siger Iben Winsløw.
Det er Advokatrådet, som fører tilsyn med, at uddannelsesforpligtelsen opfyldes, og Uddannelsesudvalget nyder stor bevågenhed fra Advokatrådet. Tre rådsmedlemmer sidder med i udvalget, som afspejler den geografiske og faglige bredde i branchen.
- Rationalet bag hele efteruddannelsesordningen er, at advokater skal efteruddanne sig af hensyn til deres klienters retssikkerhed og for at sikre en generelt høj standard i branchen som helhed. Man skal kunne stole på, at advokaten besidder opdateret viden og ikke alene trækker på sin universitetsuddannelse, som måske ligger år tilbage, siger hun.

Generalister og specialister
Mens de fleste har taget ordningen til sig, kan det være vanskeligere for nogle.
- For nogle advokater kan det somme tider være vanskeligt at se, hvilken efteruddannelse der er relevant, vurderer Iben Winsløw.
Som specialist vil man typisk have mulighed for at undervise eller for at skrive faglige artikler om sit specialområde, og det kan konverteres til efteruddannelse. Men omvendt kan specialisterne have vanskeligt ved at finde tilstrækkelig tilbundsgående kurser inden for deres speciale i de generelle kursusudbud.
- Det vigtige i efteruddannelsesordningen er jo netop, at man ikke kun behøver at forstå efteruddannelse som traditionelle endagskurser, hvor man skal klippe en arbejdsdag ud af kalenderen og sidde i et kursuslokale. Der er mange andre muligheder for at dokumentere, at man holder sig ajour og dermed er med til at sikre et højt niveau i branchen, siger hun.

For klienternes skyld
Princippet om, at advokatens efteruddannelse skal være relevant for det arbejde, der udføres for klienten, har udelukket en række fagfelter, som er både populære og gavnlige for mange advokaters virksomhed, men bestemmelserne er klare, mener Iben Winsløw.
- Drejer det sig om kurser, der skal styrke den enkelte advokatvirksomheds salg, branding og markedsføring, så kan vi ikke godkende det som efteruddannelse. Men er der tale om kommunikation, der styrker advokatens arbejde i retssalen og dialogen med klienterne, vil det blive godkendt. For eksempel kunne vi ikke godkende et kursus om LinkedIn, mens en advokat, som arbejdede med mediation, fik godkendt dele af en diplomuddannelse i psykologi med juridiske perspektiver. Basale færdighedskurser i regneark, præsentationsprogrammer eller forskellig it og sociale medier kan heller ikke godkendes, selvom det helt sikkert er nyttigt for den enkelte, forklarer hun.
En vigtig pointe er, at kurser aldrig bliver forhåndsgodkendt af Uddannelsesudvalget som pointgivende.
- Uanset hvordan kursusudbyderne præsenterer det, så er ingen kurser forhåndsgodkendt af Uddannelsesudvalget som noget, der kan give point. Men overvejer man at melde sig til et specifikt kursus, og er man i tvivl, vil Advokatsamfundets Sekretariat gerne give en telefonisk vejledende vurdering. Der ligger også nyttig information på Advokatsamfundet.dk. Den endelige vurdering og godkendelse giver Uddannelsesudvalget først, når der føres tilsyn, og efter at kurset er gennemført. En godkendelse gælder den enkelte persons gennemførte kursus og ikke kurset som sådan, forklarer hun.

E-learning på vej
Som efteruddannelsesordningen ser ud nu, er der en række forhold, som knytter sig til e-learning, og som vejledningen ikke tager højde for. Det er et område, som Uddannelsesudvalget gerne så justeret.
- Vi vil meget gerne understøtte e-learning som en efteruddannelsesmulighed for vores medlemmer. Sådan som de vejledende krav er formuleret nu, skal man kunne dokumentere, at man har været fysisk til stede til en uddannelsesaktivitet, og her har vi en udfordring, når det gælder e-learning.
- Vi har tilsyneladende brug for en ændring i vejledningen til bekendtgørelsen om efteruddannelsen, og det arbejder vi med i udvalget, da det er vores holdning, at det skal være muligt at benytte e-learning i vores obligatoriske efteruddannelse. Den fleksibilitet, som vi ser på arbejdsmarkedet med hensyn til at bruge digitale løsninger og fjernarbejde, vil vi jo også gerne se implementeret i udbuddet af efteruddannelsestilbud, siger Iben Winsløw.
Hun nævner, at e-learning kan være en rigtig god løsning på for eksempel geografiske eller fysiske barrierer for at deltage i efteruddannelse. Det kan være meget tidskrævende, hvis man driver forretning i Nordjylland, at skulle deltage i temadage i København, og det kan være en god mulighed at efteruddanne sig via e-learning eksempelvis i forbindelse med barsel.
For nylig har Uddannelsesudvalget derfor afholdt et seminar med deltagelse fra en vifte af kursusudbydere for at få afdækket muligheder og barrierer for at udvikle e-learning til advokater.

Produktudvikling i dialog
- Vi var meget glade for den dialog, der kom i stand, og vi arbejder videre med mange af ideerne, for det er også vores opgave at understøtte en løbende udvikling af gode uddannelsestilbud, siger Iben Winsløw.
I øvrigt har markedet for kurser for advokater udviklet sig markant, siden den obligatoriske efteruddannelsesordning trådte i kraft.
- Da ordningen blev sat i kraft for seks år siden, boostede den markedet for kurser og efteruddannelse til advokater, for nu skulle alle løbende sørge for at efteruddanne sig. Dette bevirkede et større og bredere udbud af efteruddannelsesmuligheder og der er også kommet flere kursusudbydere på markedet. Det glæder vi os over. Vi deltager også meget gerne fremadrettet i en dialog med kursusudbyderne om fortsat at udvikle kurser af høj kvalitet til vores medlemmer, samtidig med at de dækker et bredt fagligt felt, siger hun.

Deponering og krav om uddannelse
Og så lige et budskab, som ligger Iben Winsløw på sinde:
En pointe, som har givet anledning til misforståelser, er, om man kan optjene efteruddannelsespoint, mens man har deponeret. Det kan være væsentligt for medlemmer, der for eksempel efteruddanner sig i længere forløb i udlandet eller tager LL.M. og MBA. Vælger de at deponere, mens de uddanner sig, kan uddannelsen ikke give point som obligatorisk efteruddannelse.
Uddannelsesudvalget har arbejdet med forslag til en ændring, der tillader, at man kan optjene efteruddannelsespoint for advokatkonstitution ved landsretterne, selvom beskikkelsen er deponeret under konstitueringen. Forslaget kræver en ændring i bekendtgørelsen og afventer Justitsministeriets godkendelse.

På Advokatsamfundets hjemmeside ligger en udførlig vejledning i, hvordan og hvornår der er pligt til at indberette efteruddannelse. Læs også mere om deponering og krav om efteruddannelse.

Del din viden
Internationale konferencer og faglige netværk er god efteruddannelse for specialisten i persondatalovgivning. Pernille Kirk Østergaard opfordrer store advokatkontorer til at dele og sparre mere.
- For mig har det ikke været et problem at opnå de efteruddannelsespoint, som kræves. Dem får jeg optjent gennem de løbende aktiviteter, som jeg har her hos Bird & Bird, siger Pernille Kirk Østergaard, der blev uddannet som advokat i 2012. Hun havde forinden været tilknyttet firmaet i tre år som advokatfuldmægtig, og inden da var hun studentermedhjælp samme sted.
Hendes efteruddannelse er sammensat af undervisning, specialistkurser, faglige netværk og internationale konferencer.
- Hos Bird & Bird er der mulighed for forskellig undervisningsaktivitet. Vi tager for eksempel ud til klienter og underviser, og vi holder regelmæssigt arrangementer, hvor vi inviterer eksisterende og potentielt nye klienter, og hvor der også kommer advokater fra eksempelvis virksomheder og i nogle tilfælde andre advokatfirmaer, fordi vi inviterer meget bredt. Det er som regel enten brunch- eller gå hjem-arrangementer på omkring tre timer, hvor vi fortæller om et specifikt tema eller emne.
Som specialist i persondataret har Pernille Kirk Østergaard også selv holdt møder og undervist.
- Jeg har selv undervist i mit speciale, som er persondataret. Persondataretten er et enormt spændende område, fordi det berører os alle sammen. Det er et kæmpestort up-coming fagligt område, som vil komme til at betyde mere i fremtiden, fordi der er så mange, som gerne vil bruge vores persondata til alle mulige formål. Netop nu er der også ekstra fokus på persondata i forbindelse med den kommende EU-forordning, fortæller hun.
- Ideen med brunch-arrangementer og gå hjem-møder er at dele viden og sætte fokus på et specifikt juridisk område, uden at man nødvendigvis skal betale penge for det. For os er der naturligvis også et markedsføringsmæssigt aspekt i det, men det er også en god måde at prøve at indføre en bedre tradition i branchen for kollegial videndeling. Jeg synes, det ville være fint, hvis nogle af de store advokatvirksomheder også ville tage den idé op og åbne for sparring og videndeling, uden at det nødvendigvis skal foregå på dyre kurser, siger hun og understreger, at det selvfølgelig kræver en høj faglig loyalitet og etik i branchen.

Svært at finde relevante kurser
Pernille Kirk Østergaard er allerede så specialiseret, at hun kan have svært ved at finde relevante kurser hos de store kursusudbydere.
- Når man som jeg arbejder med et specialområde, er man meget afhængig af sine faglige netværk blandt specialister. Det kan være svært at finde relevante kurser i Danmark om persondataret, som giver tilstrækkelig tilbundsgående viden. Det er en ganske kompliceret lovgivning, der ligger til grund, og den giver sjældent svar på det, man har brug for at få at vide. Området udvikler sig hele tiden, og det er et utrolig dynamisk felt, hvor der hele tiden kommer nye ting, som man skal være opmærksom på. Derfor er det også vigtigt for mig at kunne tage ud og hente ny viden på internationale konferencer. Bird & Bird er jo en international virksomhed, så det har jeg også god mulighed for, men jeg kunne godt tænke mig, at det var lidt lettere at få godkendt den type aktiviteter som pointgivende efteruddannelse.
- Samtidig er det også vanskeligt for mig som specialist at finde rigtig gode kurser, der er tilstrækkelig målrettede. Jeg ville ønske, at der blev udbudt endagskurser inden for mit felt hos nogle af de store kursusudbydere, hvor man virkelig kunne komme i dybden. Men det findes sjældent. Derfor er jeg meget glad for den sparring og de temadage, som jeg kan deltage i inden for de faglige netværk, som jeg er tilknyttet, fortæller Pernille Kirk Østergaard.
Hun synes, at efteruddannelsesordningen generelt fungerer godt, men hun vil gerne se en evaluering af, hvordan den har virket nu, hvor der er gået to treårsperioder, efter at ordningen blev indført.
- Jeg synes, det kunne være fint med en egentlig evaluering af vores efteruddannelse for at se, om man skal gøre noget for at styrke særlige områder, siger hun.

For os er der naturligvis også et markedsføringsmæssigt aspekt i det, men det er også en god måde at prøve at indføre en bedre tradition i branchen for kollegial videndeling.


Pernille Kirk Østergaard
Cand.jur. fra Aarhus Universitet i 2009, advokat i 2012 og ansat hos Bird & Bird Advokatpartnerselskab, afdelingen i Skanderborg. Hun har primært beskæftiget sig med persondataret og IT-ret og undervist på forskellige kurser og seminarer i persondataret samt skrevet artikler om persondataret til forskellige fagblade.



Undervisning giver kursuspoint
At undervise på advokatuddannelsen giver ikke bare point på efteruddannelseskontoen. Det er også en udfordring, som Axel Lund nødig ville være foruden. Han skærper sine formidlingsevner som underviser og trækker på sine faglige netværk af specialister.
- Jeg kan godt li’ at fremstille spørgsmål til diskussion på en lidt provokerende måde, og det er en metode, som jeg især bruger, når jeg underviser. Til gengæld får jeg også virkelig nogle øjenåbnende og tankevækkende spørgsmål og kommentarer igen fra de kommende advokater. Jeg synes, det er både skægt og spændende at blive spurgt om noget, som jeg overhovedet ikke selv havde tænkt på, siger Axel Lund, der er fast underviser i retssagsforberedelse på Advokatuddannelsen gennem de seneste tre år. Han henter mange af sine egne efteruddannelsespoint på at undervise, og den praksis synes han rigtig godt om.
- Jeg kan give mine erfaringer videre, og fordi jeg skal undervise, bliver jeg hele tiden holdt til ilden og presset til at holde mig opdateret. Selv har jeg en lang erfaringsbaggrund inden for det her område, fordi jeg har været ni år ved domstolene og siden har beskæftiget mig meget med netop retssagsforberedelse hos Kammeradvokaten.
- Undervisningsjobbet giver mig masser af energi og gode diskussioner, og jeg er sommetider helt udmattet, når jeg går hjem, for det er meget intenst, men også meget givende. Faktisk er jeg så glad for det, at jeg helt sikkert havde valgt at undervise, selvom det ikke havde været pointgivende i forhold til min egen efteruddannelse, siger Axel Lund.

Formidling er værd at arbejde med
Han efteruddanner sig også på kurser, som han finder gennem de faglige foreninger og netværk, som han er medlem af. Det gælder aktuelt Danske Procesadvokater og Foreningen for Erstatnings- og Forsikringsret.
- Den lokale advokatforening i Roskilde er jeg også medlem af, og alle tre foreninger udbyder kurser med mellemrum, som jeg er interesseret i, så ad den vej holder jeg mig orienteret, siger han.
- Det er jo også helt oplagt, at det skærper ens formidlingsevner at undervise. Det tvinger en til at formidle sin viden og være pædagogisk, og det er en virkelig god træning for en advokat både i forhold til arbejdet i retten, og når det gælder en god kontakt med klienterne. Jeg har oplevet, at netop en omhyggelig og forståelig formidling giver virkelig god respons hos klienterne. Jeg husker specielt en sag, hvor jeg havde gjort mig rigtig umage med at forklare sagen skriftligt for modparten og for klienten. Bagefter blev jeg kontaktet af klienten, der gerne ville sige tak, fordi han nu havde oplevet en advokat, der kunne ‘tale dansk’. Det fortæller mig, at god formidling er værd at arbejde med og at udvikle hele tiden.
Axel Lund, der i dag er selvstændig advokat, betragter sig selv som generalist, men med særlig lang og indgående erfaring i retssagsbehandling og bevisvurdering, ikke mindst fra sit arbejde i Kammeradvokatens procesafdeling, hvor han har udviklet en omfattende ekspertise for eksempel i udformning af processkrifter.
- Retssagsbehandling er blevet mit særlige felt i og med, at jeg i perioder nærmest har ‘boet i retten’. Alligevel er der jo hele tiden behov for at holde sig ajour, og netop nu er der kommet en større ændring af retsplejeloven, som jeg har skullet sætte mig ind i. Havde jeg ikke skullet undervise i det, tror jeg måske ikke, jeg havde været så grundig med at få samlet op på ændringerne så hurtigt, indrømmer han.
Axel Lund anbefaler sine kolleger at tage efteruddannelsen løbende og ikke vente med at opsamle point til indberetningsperiodens tredje år.
- Det er helt rimeligt, at man løbende har pligt til at holde sig orienteret og dygtiggøre sig. Ingen kan jo forvente, at den viden, de havde med fra universitetet for flere år siden, stadig er gangbar, siger han.

Axel Lund
Selvstændig advokat i Roskilde og Køge. Beskæftiger sig med rådgivning af private og erhvervsdrivende herunder med retssager, kontrakter og erstatnings- og forsikringsret. Har tre år undervist på Advokatuddannelsen.

 

Mastergrad fra England har skærpet appetitten
Et internationalt fokus har været en rød tråd igennem Peter Carlstedt Nørtveds karriere. Et år på skolebænken i Oxford fik for alvor åbnet øjnene for, hvad det betyder at have kendskab til jurisdiktioner uden for Danmark.
Selvom Peter Carlstedt Nørtved til daglig rådgiver om noget så dansk som insolvensret, så har sagerne ofte tråde til udlandet, ligesom det gælder en stor del af de andre sager, som kollegerne hos Gorrissen Federspiel tager sig af.
Han fik for alvor øjnene op for, hvad der er at hente uddannelsesmæssigt uden for landets grænser, da han kort efter at have fået sin bestalling tog et år til England for at tage en mastergrad ved Oxford University. Uddannelsen blev finansieret ved hjælp af flere legater, og Peter Carlstedt Nørtved deponerede ikke sin bestalling, hvilket i dag er en forudsætning for at kunne få godskrevet uddannelsen som pointgivende efteruddannelse.
- Jeg kan i høj grad anbefale kolleger at tage en længere periode ud for at studere i udlandet, for selvom jeg ikke kan overføre den materielle engelske ret direkte til Danmark, kan jeg alligevel overføre dele til skandinaviske forhold.
- Oxford er et fantastisk sted, som blandt andet byder på eneundervisning – ‘tutorials’ – hvor man virkelig kan dyrke juraen, men der er masser af muligheder for at videreuddanne sig andre steder. Inden for EU er du som studerende sikret en nogenlunde ensartet pris, mens det kan være dyrere at videreuddanne sig i for eksempel USA, siger Peter Carlstedt Nørtved, der senest har deltaget i et tredages uddannelsesprogram ved University of Law i London, som Gorrissen Federspiel tilbyder deres advokater. På uddannelsen får deltagerne blandt andet undervisning i kommunikation, klientrelationer samt forretningsudvikling.

Viden må ikke ende i et ringbind
- Der er en stor fordel ved at efteruddanne sig sammen med kolleger – det har virkelig været inspirerende. Udfordringen er så, hvordan vi drager nytte af forløbet, når vi kommer hjem, og dagligdagen indfinder sig. For den viden, vi har fået, skulle nødig ende i et ringbind, som bliver stillet ind i reolen. Den skal omsættes til praksis.
Endnu er der ingen konkrete planer om nye kurser, men Peter Carlstedt Nørtved er sikker på, at det næste også vil finde sted i udlandet.
- Der er i alt fald masser af kvalificerede kurser at vælge imellem, og jeg får dem løbende ind i min mailboks. Jeg tror, at mit næste fokus vil være inden for international insolvensret, og så kunne jeg godt tænke mig at dyrke international privatret, som altid har interesseret mig, og som jeg vil kunne bruge i forbindelse med flere af mine sager.
At få fri i en periode for at dyrke efteruddannelser, anser han ikke for at være noget problem, selvom hverdagen kan være pakket med sager.
- Her på kontoret har vi hele tiden kolleger, som er ude for at læse masterprogrammer. Vi har desuden også mange udstationeringer på kontorer rundt om i verden, ligesom vi jævnligt modtager kolleger fra andre dele af verden. Selvom det måske ikke giver direkte efteruddannelsespoint, så er det også en rigtig god måde at få udvidet sine kompetencer på for at skabe nye facetter på arbejdsopgaverne.

Peter Carlstedt Nørtved
Advokat, Møderet for Højesteret. Magister Juris, University of Oxford 2001. Tidligere ansat hos Kromann Reumert samt Bang & Regnarsen.

 

Den obligatoriske efteruddannelse 

  • Advokater har pligt til at efteruddanne sig og skal kunne dokumentere deres efteruddannelse. Ordningen blev indført 1. januar 2008.
  • En efteruddannelsesperiode er tre år (36 måneder) og perioden fastlægges individuelt. 
  • Advokater og advokatfuldmægtige skal indberette 54 lektioner à 45 minutter til Advokatsamfundet, når den individuelle treårsperiode slutter. 
  • Dokumentation for efteruddannelsen skal gemmes, så Advokatrådet ved tilsyn kan kontrollere, at efteruddannelsesforpligtelsen er opfyldt.

Advokatrådets Uddannelsesudvalg kan give dispensation for efteruddannelsesforpligtelsen ved længerevarende sygdom.

Her får du point til din efteruddannelse 

  • Kurser på universitetsniveau eller over.
  • Konferencer med fagligt indhold kan i visse tilfælde godkendes.
  • Faglige netværksaktiviteter kan i visse tilfælde godkendes.
  • Undervisning – dog maks. 27 lektioner pr. efteruddannelsesperiode.
  • Forfatterskab til fagbøger og artikler til juridiske tidsskrifter – dog maks. 18 lektioner pr. efteruddannelsesperiode.
  • Advokatfuldmægtige kan medregne arbejde i retshjælpen op til 18 lektioner.

Justitsministeriet vurderer i øjeblikket et forslag fra Uddannelsesudvalget og Advokatrådet om konvertering af ECTS point til efteruddannelsespoint. Forslaget sigter primært på uddannelse på universitetsniveau, hvor der ikke nødvendigvis er mødepligt og som afsluttes med en eksamen, der giver ECTS-point.

Hvis du deponerer
Hvis du deponerer din beskikkelse, bliver din forpligtelse til efteruddannelse suspenderet. Det betyder, at forpligtelsen bliver udskudt, til du genudtager din beskikkelse. Din individuelle periode er 36 måneder.
For eksempel: Du deponerer din beskikkelse 12 måneder inde i din efteruddannelsesperiode. Efter en tid bliver du genbeskikket. I forbindelse med genbeskikkelsen vil efteruddannelsesforpligtelsen igen begynde at løbe. Det betyder i praksis, at du har en forpligtelse til at efteruddanne dig for de resterende 24 måneder i perioden.

Husk at indberette – pligten er din egen
Pligten til efteruddannelse påhviler den enkelte advokat og ikke eksempelvis arbejdsgiveren. Det er den enkelte advokats eget ansvar at efteruddanne sig, at indberette lektionerne til Advokatsamfundet og at dokumentere den gennemførte efteruddannelse ved tilsyn.
Der skal indberettes hvert tredje år startende fra en individuel dato.
Advokatnævnet kan idømme bøder ved manglende indberetning.

Se vejledningen på Advokatsamfundets hjemmeside.


Krav til efteruddannelsen

For at kunne godkendes skal lektioner have betydning for udøvelsen af advokathvervet og ligge fagligt over gymnasialt niveau. Advokatrådets holdning og tilsynets praksis er, at efteruddannelsen skal have en effekt på advokatens ydelse til klienten.

Kursusindhold, der er blevet underkendt: 

  • Salgskurser.
  • Markedsføring generelt og markedsføring på internettet, herunder om LinkedIn og Facebook og lignende. 

Kurser, der bedømmes konkret:

  • Psykologi. Generelle kurser om psykologi er afvist som efteruddannelse, men Uddannelsesudvalget har eksempelvis godkendt et kursus i psykologi med juridiske perspektiver for en advokat, hvis primære fagområde var mediation og konfliktløsning.
  • Kurser om psykologiske perspektiver på vidneafhøringer er også godkendt. 
  • Kommunikation og retorik kan umiddelbart godkendes, når det forbedrer advokatens evne til at repræsentere klienterne ved retterne, og i øvrigt fremmer kommunikationen mellem advokat og klient. Uddannelsesudvalget har underkendt kommunikation i forbindelse med salgskurser, mersalg og pitching.
  • Projektledelse er i nogle tilfælde godkendt efter en konkret vurdering.

Tjek vejledningen på Advokatsamfundets hjemmeside eller ring og få en uforpligtende vurdering.


Udskrift fra: https://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere artikler/2014/Advokaten 7/tema efteruddannelse.aspx - d. 21-09-2018.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.