Advokaten 4 - Kunstigt åndedræt til retshjælpen

Print Print
12-05-2010
Hvad hjælper det at have et godt og velfungerende retssystem, hvis mange borgere ikke har råd til at betjene sig af det?
Således kunne man polemisk spørge – for det gode danske retsprincip om lige adgang til domstolene er i de senere år kommet under stadig større pres, og presset er nu efterhånden så stort, at man med rimelighed kan hævde, at retshjælpen gisper efter vejret
Når jeg skriver retshjælp, er det kombinationen af hjælp fra advokatvagterne, offentlig retshjælp og fri proces og endelig retshjælpsdækning via forsikring, som jeg har i tankerne. Denne kombination er fra politisk hold valgt til at understøtte princippet om lige adgang til domstolene og er i sit udgangspunkt god og rigtig. Vi advokater kan imidlertid se, at ordningen ikke fungerer optimalt:
Advokatvagterne kører visse steder ikke længere så problemløst som hidtil. Enkelte er direkte lukket. Den offentlige retshjælp er på grund af beløbsmaksimeringer, egenbetaling og dokumentationskrav ofte fravalgt, og statens udgifter til fri proces er faldende. Og vigtige sagstyper, f.eks. ansættelses- eller familieret, er undtaget fra forsikringsselskabernes retshjælpsdækning, foruden det principielt problematiske i, at det efter den nuværende ordning er forsikringsselskaberne, der vurderer borgerens ansøgning om retshjælp. Oven i kommer så, at mange advokater har problemer med de salærtakster, som forsikringsselskaberne benytter.
Fra Advokatrådets side har vi offentligt påpeget problemerne flere gange. Særlig tydeligt står det skrevet i vores Retssikkerhedsprogram fra sidste år, hvor vi opfordrede til snarest at få iværksat en udvalgsbehandling af problemstillingen med det overordnede formål, at borgerne skal sikres ikke blot formel, men også reel adgang til bistand og uafhængig og kvalificeret rådgivning.
Vi har nu grund til at tro, at rådets langvarige indsats måske begynder at bære frugt. Allerede da Retssikkerhedsprogrammet blev søsat, var daværende justitsminister Brian Mikkelsen ikke helt afvisende over for tanken om at se nærmere på dette område.
Advokatrådet har siden deltaget aktivt i den offentlige debat om sagen, og vi satte problemet øverst på dagsordenen, da rådet i marts mødtes med Folketingets Retsudvalg.
Mødet med Folketingets retspolitiske ordførere viste, at rådets tanker om at gennemgå retshjælpen ikke er spildte. På tværs af politiske skel kan vi fornemme en politisk anerkendelse af, at systemet med retshjælp halter kraftigt.
Og vi skulle ikke vente mange øjeblikke på næste politiske initiativ. Stort set samtidig med vores møde med retsudvalget udsendte justitsminister Lars Barfoed nemlig en pressemeddelelse, hvor han bekendtgjorde, at han nu har anmodet Retsplejerådet om at vurdere retshjælpen.
Det er vi naturligvis meget tilfredse med. Det kan derfor være svært at bevare pessimismen, men skal man alligevel gøre forsøget, må jeg understrege, at der ikke er givet nogen løfter om at ændre på den eksisterende ordning endnu. Hverken indholdsmæssigt eller finansieringsmæssigt. Vi er altså endnu et stykke vej fra mål.
I første omgang er vi dog så heldige, at Advokatrådet er repræsenteret i Retsplejerådet, hvor arbejdet nu vil komme i gang. Vi får lejlighed til ikke bare at følge arbejdet fra sidelinjen, men også at bidrage til arbejdet for fuld styrke.
Vi har fra Advokatrådets side ikke en skræddersyet model til, hvordan vi mener, at en retshjælp, som fuldtonet understøtter princippet om lige adgang til domstolene, bør se ud. Men det er klart, at man ikke bare kan bede advokatstanden om at udvide pro bono arbejdet og så forsøge at løse sagen ad den vej. Der er brug for, at vi får tænkt hele retshjælpsordningen igennem, så vi kan få skruet en ordning sammen, som er fremtidssikret og kan sikre lige adgang til domstolene. Uden åndenød!

Udskrift fra: https://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere artikler/2010/Advokaten 4/Kunstigt aandedraet til retshjaelpen.aspx - d. 19-09-2018.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.