Advokaten 9 Gruppesøgsmål, DNA-register og politiklager

Print Print
20-11-2006

Af Lars Lindencrone Petersen, landsdommer
Arbejdet i Folketinget er i gang igen og årets første lovforslag er fremsat, blandt andet forslag om at indføre gruppesøgsmål i Danmark og ændring af reglerne for det centrale DNA-register.

I september 2005 afgav Retsplejerådet betænkning nr. 1468 om Gruppesøgsmål mv. Betænkningen blev herefter sendt i høring, og det er ikke for meget sagt, at meningerne om behovet for og betimeligheden af at indføre sådanne regler var stærkt delte. Justitsministeren har imidlertid nu fremsat lovforslag L 41, som i det væsentlige svarer til Retsplejerådets udkast.

Betegnelsen gruppesøgsmål sigter til en særlig procesform, der er udformet med henblik på under én sag at behandle flere – og navnlig et større antal – ensartede krav, f.eks. flere forbrugeres eller virksomheders krav mod en erhvervsdrivende. Søgsmålet angår krav, som tilkommer en flerhed af personer, og parten i søgsmålet er en repræsentant for denne gruppe og ikke de enkelte gruppemedlemmer. Forslaget indeholder dog også regler, som sikrer det enkelte gruppemedlem visse beføjelser.

Formålet med at indføre regler om gruppesøgsmål er i bred forstand at forbedre den reelle mulighed for at gennemføre krav ved domstolene – at øge “access to justice”. Gruppesøgsmål muliggør således en mere effektiv behandling af ensartede krav, end de gældende regler om kumulation mv. giver mulighed for. Hertil kommer, at reglerne vil modvirke, at berettigede krav må opgives af ressourcemæssige årsager, fordi de enkeltvis er så små, at de er individuelt “uprocesbare”.

Efter forslaget skal retten i det enkelte tilfælde godkende, at en sag kan behandles efter reglerne om gruppesøgsmål. Formålet hermed er at forebygge, at den blotte trussel om at iværksætte et gruppesøgsmål kan presse en virksomhed til at indgå på et forlig om krav, som reelt er uberettigede. For yderligere at dæmme op for denne risiko skal retten godkende grupperepræsentanten, og retten får en særlig stilling i relation til procesledelsen.

Udgangspunktet for procesformen er, at de enkelte medlemmer af gruppen kan tilmelde sig søgsmålet – inden for en frist, som retten fastsætter – med den virkning, at afgørelsen i dagen får bindende virkning for dem. Retten kan bestemme, at det enkelte medlem af gruppen skal stille sikkerhed for sagsomkostningerne, medmindre medlemmet har en forsikring, der dækker et sådant omkostningstilsvar, eller betingelserne for fri proces er opfyldt.

I visse tilfælde vil et muligt gruppesøgsmål vedrøre krav, som individuelt er så små, at det ikke kan forventes, at den enkelte berørte aktivt vil foretage tilmelding til et søgsmål. I sådanne tilfælde kan retten tillade, at gruppesøgsmålet behandles efter en frameldingsmodel. Det enkelte medlem kan således framelde sig søgsmålet – sker det ikke, er vedkommende omfattet af sagen. I sager, der behandles efter denne model, kan kun Forbrugerombudsmanden udpeges som grupperepræsentant.

Forslaget indeholder endvidere regler om, hvorledes medlemmerne af gruppen skal identificeres og underrettes om, at der iværksættes et gruppesøgsmål, og om underretning af de enkelte medlemmer, hvis der opstår spørgsmål om at hæve eller afvise gruppesøgsmålet, eller hvis der indgås forlig undervejs.

Endelig indeholder forslaget regler om det enkelte medlems stilling i tilfælde af, at dommen i gruppesøgsmålet ankes.

DNA-register og klager over politiet
Justitsministeren har fremsat forslag L 24 til ændring af reglerne om det centrale DNA-profil-register. Med den foreslåede ændring sikres det, at dansk ret opfylder den EU-retlige forpligtelse efter rammeafgørelsen, som medfører en pligt for medlemsstaterne til at sikre, at der i national lovgivning ikke opstilles strengere betingelser for videregivelse af oplysninger og efterretninger til andre medlemsstaters retshåndhævende myndigheder, end hvad der gælder for videregivelse til tilsvarende nationale myndigheder.

Justitsministeren har desuden nedsat et udvalg, der skal se på, om de nuværende regler for behandlingen af klager over politiet, straffesager mod politipersonale og politiklagenævn fungerer tilfredsstillende. Baggrunden er, at der med udgangspunkt i nogle konkrete sager har været kritik af, at behandlingen af klagerne ikke er tilstrækkelig uvildig, skriver justitsminister Lene Espersen i en pressemeddelelse. Det er overordnet set min opfattelse, at den nuværende klageordning er velfungerende. Det er imidlertid meget væsentligt, at der også i befolkningen er tillid til, at sagerne i enhver henseende behandles på betryggende vis,” siger hun. Udvalget er bredt sammensat og både Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater og Den Danske Dommerforening er inviteret til at deltage i arbejdet. Kommissoriet kan læses på www.jm.dk.


Udskrift fra: https://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere artikler/2006/Advokaten 9/Gruppesoegsmaal DNA register og politiklager.aspx - d. 17-10-2018.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.