Advokaten 1 Regler for advokatselskaber

Print Print
06-02-2006

Af Pia Birkegård, sekretariatschef i Advokatnævnet
Nævnet har i tre tilfælde givet sanktioner til advokater for ikke at overholde reglerne for drift af advokatvirksomhed i selskabsform. Afgørelserne vedrører reglerne om advokaters aktive deltagelse i en advokatvirksomheds drift, tilsynet med advokatfuldmægtige, og oprettelse og afvikling af advokataktie- eller anpartsselskab

Ved lov nr. 403 af 13. juni 1990 blev det tilladt advokater at drive advokatvirksomhed i selskabsform. Bestemmelsen herom i retsplejelovens § 124 og i den tilhørende bekendtgørelse nr. 824 af 10. december 1990 om advokatselskaber har til formål at sikre, at en advokat, der driver advokatvirksomhed i selskabsform, fortsat hæfter personligt og solidarisk med selskabet for enhver forpligtelse og ethvert ansvar, der udspringer af advokatens rådgivning og sagsførelse m.v. Samtidig skal det sikres, at advokaten er uafhængig og loyalt varetager klientens interesser.

Retsplejelovens § 124, stk. 3 og 4
I disse bestemmelser er bl.a. anført:
”Aktier eller anparter i et advokatselskab må … kun ejes af… advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet…” og ”Bestyrelsesmedlemmer… i et advokatselskab skal aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet…”

Ved kendelse af 7. oktober frakendte Advokatnævnet en tidligere advokat retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre, da hun gennem en årrække at have ejet anparter i et advokatselskab og i samme periode at have været regi­streret som direktør i selskabet, uagtet hun ikke selv aktivt drev advokatvirksomhed i selskabet. Endvidere havde hun i samme periode havde medvirket til, at en advokatfuldmægtig drev advokatvirksomhed, medens hun selv i hele perioden havde fast bopæl og arbejde i udlandet. Advokatnævnet fandt det under sagen bevist, at hun ikke selv havde beskæftiget sig med nogen af advokatvirksomhedens sager eller selv aktivt havde drevet advokatvirksomhed i selskabet, men kun proforma, og at virksomheden reelt og med hendes indforståelse og medvirken blev drevet af advokatfuldmægtigen, som selv var frakendt retten til at drive advokatvirksomhed. Nævnet fandt, at hun derved havde overtrådt reglerne i retsplejelovens § 124, stk. 1, 3 og 4, og handlet i strid med god advokat­skik, jf. retsplejeloven § 126, stk.1.

Retsplejelovens § 124, stk. 1, 2. pkt.
I bestemmelsen er bl.a. anført:
” Et advokatselskab må alene have til formål at drive advokatvirksomhed …” 

Ved kendelse af 22. oktober 2003, der er stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 16. september 2005, udtalte Advokatnævnet bl.a., at to advokater havde tilsidesat god advokatskik ved i strid med § 124, stk. 1, at lade deres advokataktieselskab eje et erhvervsdrivende aktieselskab, da dette selskab ikke havde til formål at drive advokatvirksomhed. Det fremgik af sagens oplysninger, at det erhvervsdrivende selskab efter selskabets formål drev ”rådgivning og kapitalformidling”. De to advokater blev samtidig dømt for andre overtrædelser af god advokatskik og blev pålagt hver en bøde på 10.000 kr.

Bekendtgørelsens § 2 og § 8
I bestemmelserne er bl.a. anført følgende:
”Et advokatselskab må kun oprettes ved stiftelse af et aktie- eller anpartsselskab eller ved fusion af bestående advokatselskaber. Et advokatselskab må dog oprettes ved tilpasning af et aktie- eller anpartsselskab, der allerede er registreret, hvis dette ikke forud herfor har drevet erhvervsmæssig virksomhed” og

”Medmindre aktierne eller anparterne afhændes med samtykke efter § 7, påhviler det selskabets bestyrelse at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabets aktionærer eller anpartshavere er pligtige at vedtage beslutning om selskabets opløsning…”

Ved kendelse af 10. januar 2006 traf Advokatnævnet afgørelse i en sag, rejst af Advokatrådet. Nævnet fandt, at advokaten havde handlet i strid med god advokatskik ved at omdanne sit advokatanpartsselskab til et selskab, der ikke drev advokatvirksomhed, idet selskabet efter omdannelsen blev anvendt som holdingselskab for en række ejendomsprojekter. Selskabets forretningsområde var ifølge registreringen hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ”virksomhed med handel, håndværk og industri, samt investering i fast ejendom.” Advokaten havde endvidere tilsidesat klientkontovedtægtens regler om daglig bogføring og regulering, og nævnet pålagde ham en bøde på 5.000 kr. Da advokaten blev bekendt med Advokatrådets indgivelse af klage over ham, ændrede han selskabets formål til igen at være drift af advokatvirksomhed. Han handlede dermed på ny i strid med god advokatskik, idet et advokatselskab efter bekendtgørelsens § 2 ikke må stiftes på denne måde. Dette forhold var imidlertid ikke omfattet af sagen og kom derfor ikke til påkendelse under klagesagen.

Udskrift fra: https://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere artikler/2006/Advokaten 1/Regler for advokatselskaber.aspx - d. 19-10-2018.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.