Advokaten 11 Det Danske Voldgiftsinstitut – nye regler

Print Print
09-11-2004

Af advokat Jesper Lett, medlem af bestyrelsen for Det Danske Voldgiftsinstitut

Det Danske Voldgiftsinstitut blev stiftet i 1981.
Formålet var, og er, navnlig at virke for voldgift efter de af instituttet fastsatte regler for behandling af sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut.
Reglerne for behandling af voldgiftssager og reglerne for behandling af mediation er netop blevet moderniseret, så de svarer til de regler, andre voldgiftsinstitutter arbejder efter.

Baggrunden for revisionen af reglerne er voldgiftsinstituttets ønske om at være konkurrencedygtig med andre voldgiftsinstitutter, således at navnlig danske virksomheder med fuld føje kan anbefale Det Danske Voldgiftsinstitut som konfliktløsningsforum, såvel i aftaler med andre danske parter, som i aftaler med udenlandske parter. Samtidig kan to udenlandske parter også med fuld føje pege på Det Danske Voldgiftsinstitut som deres konfliktløsningsforum, idet virksomheder undertiden ønsker, at en voldgiftsbehandling skal finde sted efter reglerne i et ”neutralt” land.

Indledningsvis skal det nævnes, at Det Danske Voldgiftsinstituts fulde navn nu er:
”Det Danske Voldgiftsinstitut
(Danish Arbitration)”
for at understrege, at det er et voldgiftsinstitut for hele Danmark.

Nyskabelserne
Den første nyskabelse i instituttets regler er, at instituttet har udarbejdet en oversigt over omkostninger ved en voldgiftssag, dvs. honorar til voldgiftsrettens formand, honorar til voldgiftsmænd der ikke er formand, og administrationsvederlag til Det Danske Voldgiftsinstitut. Der er naturligvis tale om vejledende honorarbeløb, idet en sag om store beløb undertiden kan være relativ ukompliceret, og en sag om et lille beløb kan være meget kompliceret eller eventuelt meget principiel for parterne.
Taksterne er udarbejdet i kroner og euro for dermed at gøre taksterne let tilgængelige for dem, der ikke lige er sikre på, hvad kronekursen er. 

En anden nyskabelse i reglerne er, at det nu er de regler, der er gældende på det tidspunkt hvor voldgiftssagen anlægges, der finder anvendelse, medmindre naturligvis parterne aftaler andet. Dette muliggør jo, at reglerne løbende kan justeres og at justeringer umiddelbart vil komme sagens parter til gode.
De hidtidige regler fastsatte, at det var de regler, der var gældende, da voldgiftsaftalen blev aftalt, der skulle finde anvendelse. I voldgiftssager, der bliver anlagt ved instituttet efter 1. oktober 2004, vil parterne derfor blive forespurgt, hvorvidt de ønsker, at de nye regler finder anvendelse.

En anden nyskabelse er, at reglerne, udover på dansk, er udarbejdet på engelsk, tysk og fransk. I sager hvor processproget er dansk, tysk eller fransk gælder henholdsvis den danske, tyske eller franske udgave af reglerne. I alle andre sager gælder den engelske udgave af reglerne. Det er således ikke den danske udgave, der er den originale, og de andre blot oversættelser. Er processproget f.eks. fransk, er det den franske udgave der gælder, uanset om der måtte være nuancer i affattelsen, der måtte afvige fra den danske udgave.

For behandling af en voldgiftssag beregner voldgiftsinstituttet sig et ekspeditionsgebyr, som skal indbetales sammen med begæringen om voldgift. Ekspeditionsgebyret er på DKK 7.500 eller EUR 1.000.

Til sikkerhed for omkostningerne til voldgiftsmænd og administrationsgebyret til instituttet fastholder de nye regler, at sikkerheden skal stilles i form af et kontant depositum, der skal indbetales til instituttet. En bankgaranti kan således ikke anvendes. Baggrunden herfor er, at administrationshonoraret, voldgiftsinstituttet beregner sig, er afpasset efter at voldgiftsinstituttet vil få en renteindtægt af de kontante depoter.

En anden nyskabelse er, at de nye regler understreger, at så snart voldgiftsrettens medlemmer er udpeget, er det voldgiftsretten, der har ansvar for sagens behandling og fremdrift. Instituttet tilbyder naturligvis de nedsatte voldgiftsretter sekretærbistand, men for at understrege, at det er voldgiftsretten selv der aktivt og løbende skal følge sagen og behandle opståede spørgsmål, skal al korrespondance efter voldgiftrettens nedsættelse stiles til voldgiftsretten, og instituttet skal blot have en genpart til orientering.

Når instituttet skal have en genpart, er det, fordi instituttet vil følge med i, om sagerne skrider frem med den fornødne hast og i modsat fald sikre, at sagen skrider frem med den fornødne hast. Det er udtrykkelig fastsat i reglerne, at voldgiftsinstituttet kan fratage én eller flere voldgiftsmænd deres hverv, såfremt voldgiftssagen ikke fremmes behørigt. Mig bekendt har dette aldrig været på tale, men instituttet finder det vigtigt at have muligheden, såfremt problemet opstår.

Voldgiftsmændene
Det er ikke noget nyt, at de udpegede voldgiftsmænd skal være upartiske, men som noget nyt indføres en procedure til yderligere sikring heraf, idet de voldgiftsmænd, der bringes i forslag af parter eller instituttet, skal afgive en erklæring om deres habilitet, en erklæring der så bliver forelagt parterne, inden udpegning sker.

Det er instituttet, der foretager udpegningen af voldgiftsmændene. Såfremt parterne har foreslået én eller flere personer som voldgiftsdommer, vil instituttet naturligvis normalt udpege disse personer, men instituttet vil selvstændigt tage stilling til, om det er forsvarligt, at de pågældende udpeges som voldgiftsmænd. Mig bekendt har dette aldrig givet anledning til problemer.

Spørgsmålet om inhabilitet for en foreslået voldgiftsmand afgøres af voldgiftsinstituttet, og ikke af den voldgiftsret, som skal behandle sagen eller som måske er i gang med at behandle sagen.
For at sikre at voldgiftsretten når det rigtige resultat, skal formanden altid være jurist. De øvrige medlemmer af voldgiftsretten skal ligeledes være jurister, medmindre parterne foreslår noget andet og det under hensyn til sagens beskaffenhed findes betryggende.

Voldgiftsinstituttets regler opretholder den fleksibilitet, at parterne – som ved så mange andre voldgiftsinstitutter – har en betydelig rådighed over sagen, herunder hvilket sprog der skal anvendes under voldgiftssagen, hvilket lands ret der skal finde anvendelse m.v.
Reglerne giver mulighed for – ud over syn og skøn – at parterne kan føre deres egne ekspertvidner, såfremt man ønsker dette.

Andre regler
Selve forberedelsen og gennemførelsen af hovedforhandlingen svarer stort set til reglerne for andre institutter.
I lighed med andre institutter er det voldgiftsinstituttet, der fastsætter voldgiftsmændenes honorar og fastsætter det beløb, der skal betales i administrationsgebyr til voldgiftsinstituttet.

For så vidt angår omkostninger, der eventuelt skal tillægges den vindende part, skal voldgiftsretten, hvor alle parter er danske, tage udgangspunkt i de omkostningsfastsættelsesprincipper, de danske domstole anvender. I sager, hvor én eller flere parter er udlændinge, skal voldgiftsretten tage hensyn til international praksis.

Instituttets regler indeholder dernæst bestemmelser, der regulerer det forhold, at én af sagens parter nægter at deltage i behandlingen eller hvis en voldgiftsmand nægter at deltage i afsigelsen af kendelsen m.v.
Til sidst i reglerne er der regler om, hvorledes meddelelser skal ske. Meddelelser og forkyndelser anses for gyldigt modtaget af en part, når de er fremsendt med anbefalet brev til en parts adresse eller sidstkendte adresse eller bevisligt er kommet frem til parten.

Endelig er der indsat en bestemmelse om, at hverken voldgiftsmænd, Det Danske Voldgiftsinstitut, dets bestyrelse, repræsentantskab eller ansatte kan gøres ansvarlige for nogen handling eller undladelse i forbindelse med anmodning om voldgift, en voldgiftssagsbehandling eller en af en voldgiftsret afsagt kendelse. Når en sådan bestemmelse er medtaget skyldes det, at den findes hos de fleste andre voldgiftsinstitutter.

Vejledning
Som noget nyt har voldgiftsinstituttet herudover udarbejdet en ”Intern vejledning for Det Danske Voldgiftsinstitut og voldgiftrettens behandling af voldgiftssager”.
Der er, som det fremgår, alene tale om en vejledning. Når vejledningen er offentliggjort sammen med de nye regler, er det ud fra ønsket om at orientere omverdenen om, hvorledes en voldgiftssag normalt vil blive behandlet, ud over hvad der fremgår af selve reglerne.
Antallet af voldgiftssager ved det danske voldgiftsinstitut har gennem de sidste 10 år været støt stigende, naturligvis med udsving fra år til år. Dette gælder såvel sager, hvor begge parter er danske, som sager hvor mindst én part er udlænding.

Mediation
Et område, som af mange forventes at være i vækst, er mediation. Selvom der ikke er det samme omkostningsmæssige incitament til mediation som i de angelsaksiske lande, har Det Danske Voldgiftsinstitut, samtidig med at det reformerede reglerne om voldgiftssagers behandling, tilsvarende reformeret reglerne om mediation, idet det er naturligt for voldgiftinstituttet også at yde bistand ved konfliktløsning ved mediation.

Også reglerne om mægling er blevet strømlinet, så de svarer til andre voldgiftsinstitutters regler om mægling.
Ligesom ved voldgift er det voldgiftsinstituttet, der udpeger mæglingsmanden, men ved mægling er det nok vigtigere end ved voldgift, at parterne søger at opnå enighed om, hvem de vil foreslå udpeget som mæglingsmand, i hvert fald hvis der kun skal være én mæglingsmand.

Voldgiftsinstituttet vil på samme måde som ved voldgift kræve en habilitetserklæring, som forelægges parterne, inden mæglingsmanden udpeges.
Da det er mæglingsmanden, der fastsætter proceduren for mæglingen, foregår – i øvrigt ligesom ved voldgift – al kommunikation mellem parterne og mæglingsmanden direkte.

I modsætning til voldgift er der i mæglingsreglerne en bestemmelse om, at også parterne skal opretholde fortrolighed med hensyn til alle forhold vedrørende mæglingen. Fortroligheden omfatter også som udgangspunkt den indgåede forligsaftale.
For så vidt angår omkostningerne skal der ligesom i voldgift betales et registreringsgebyr på DKK 7.500 eller EUR 1.000. Dernæst skal der deponeres et beløb til sikkerhed for omkostningerne i øvrigt.

Det er voldgiftsinstituttet der fastsætter mæglingsmandens honorar. Ud over mæglingsmandens honorar skal der betales et administrationsgebyr til Det Danske Voldgiftsinstitut. Honorar til mæglingsmand, henholdsvis administrationsgebyret til voldgiftsretten, fastsættes efter tilsvarende retningslinjer som for voldgiftssager.

Endelig er der bestemmelser, som hindrer, at mæglingsmanden siden hen optræder som voldgiftsmand eller fagdommer, henholdsvis rådgiver, i en sag, der helt eller delvis vedrører den tvist, han har mæglet i. Mæglingsmanden kan heller ikke indkaldes som vidne siden hen. Tilsvarende er der begrænsninger, i hvilket omfang materiale og tilkendegivelser fremkommet under mæglingen kan benyttes i en efterfølgende voldgiftssag eller retssag.

De nye regler er trådt i kraft 1. oktober 2004.
Instituttets pjecer, der ud over de ovennævnte regler og vejledning, indeholder statutter m.v. ligger på Det Danske Voldgiftsinstituts hjemmeside: www.denarbitra.dk

Behov for ny voldgiftslov
For at tiltrække internationale sager skal voldgiftsinstituttets regler være tidssvarende og på linje med andre institutter, hvilket var baggrunden for at reformere dem.
Mindst lige så vigtigt er det, at der er en moderne dansk voldgiftslov, der afspejler den internationale udvikling i reguleringen af voldgift.
I de lande, der omgiver Danmark, har man gennemført en sådan modernisering af voldgiftslovgivningen, senest i Norge.

I Danmark har forslaget til en ny voldgiftslov af Justitsministeriet været sendt til høring til en lang række institutioner, ligesom forslaget til en ny voldgiftslov er blevet behandlet i Retsplejerådet. Da behovet for en ny voldgiftslov er presserende og afgørende for, om danske virksomheder over for deres medkontrahenter i udlandet med fuld ret kan foreslå, at voldgiften har sit sæde i Danmark, er det vigtigt, at den reform af voldgiftsloven, der er sat i værk, gennemføres hurtigst muligt. Sker det ikke, vil det betyde, at sædet for en voldgiftsret måske snarere bliver i udlandet end i Danmark, når én af parterne er udlænding. En sådan udvikling vil indebære, at tvistløsninger i stigende omfang vil finde sted i udlandet til skade for danske virksomheder og dansk retsudvikling.

Udenlandske voldgiftsinstitutter følger da også med interesse spørgsmålet om en ny voldgiftslov i Danmark.


Udskrift fra: https://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere artikler/2004/Advokaten 11/Det Danske Voldgiftsinstitut nye regler.aspx - d. 24-09-2018.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.