Høring: Lovforslag om urimelig handelspraksis skaber retsusikkerhed

Print Print
11-02-2021

Det er muligvis ment som en positiv beskyttelse, når et nyt lovforslag implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om urimelig handelspraksis imellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæder i dansk ret. Men valget om at overimplementere direktivet har en klar retssikkerhedsmæssig slagside og vil betyde, at det kan blive uigennemskueligt, hvilke regler der gælder i internationale handelsaftaler, mener Bech-Bruun-advokaterne Simon Evers og Christian Monberg, der begge er eksperter i konkurrenceret, og som har udarbejdet høringssvaret på vegne af Advokatrådet.

Allerede i starten af høringssvaret fremgår det, at ”Advokatrådet gør opmærksom på, at implementeringen i videst muligt omfang bør tage højde for de grundlæggende danske retstraditioner og dertilhørende retssikkerhedsmæssige garantier.”

”Vi har at gøre med et såkaldt minimumsharmoniseringsdirektiv, hvor landene er forpligtede til at sikre en vis mindstebeskyttelse, men kan vælge at skrue op for beskyttelsen. Det har man så valgt at gøre her. Men ud fra en retssikkerhedsmæssig synsvinkel skaber netop den overimplementering en række problemstillinger.”

”Først og fremmest er der aftalefrihed mellem erhvervsdrivende i Danmark. Det betyder, at parterne som udgangspunkt kan aftale, hvad de vil. Med lovforslaget ændres det udgangspunkt på en række områder inden for en specifik sektor, og i lyset af de særlige danske forhold i netop denne sektor, kan man stille spørgsmålstegn ved behovet for at overimplementere. Danmark er et landbrugsland, hvor leverandørerne i vidt omfang er stærkt organiseret i andelsselskaber. Derfor vil der ofte være en rimelig balance i forhandlingsstyrke, også selvom sektoren generelt er præget af stærke købere,” forklarer Simon Evers og tilføjer, at beskyttelsen bygger på samme principper, som findes på forbrugerområdet.

”Man kan sige, at forbrugerbeskyttelsesreglerne sniger sig ind på erhvervsområdet – med direktivet her på landbrugs- og fødevarehandlen, hvor man søger at beskytte en formodet svagere part, i dette tilfælde leverandørerne, imod selv at indgå aftaler, der fra politisk side vurderes ikke at være i virksomhedens interesse,” siger Simon Evers, og Christian Monberg supplerer:

”Et ønske om en sådan beskyttelse er en politisk beslutning. Men hvis man fra dansk side ønsker at hæve beskyttelsesniveauet yderligere, er det helt centralt i et retssikkerhedsmæssigt perspektiv, at både virksomheder og håndhævende myndigheder i Danmark ikke er i tvivl om, hvornår de danske regler skal anvendes.”

Og netop på det punkt peger de to advokater på et alvorligt problem:

”Mens vi i Danmark vælger at skrue op for beskyttelsen, holder mange andre medlemsstater fast i minimumsniveauet. Det betyder, at de danske regler forventeligt vil adskille sig fra reglerne i andre medlemsstater, og det kan skabe tvivl om, hvilket beskyttelsesniveau der gælder. En aftale mellem en dansk slagterikoncern, der leverer kød til et fransk supermarked, kan for eksempel fastslå, at de tyske regler skal gælde, og problemet bliver her, at den danske leverandør stadig kan klage til de danske myndigheder. Og hvilket regelsæt skal de danske myndigheder så vurdere klagen efter? Problemet bliver endnu mere udtalt, hvis parterne ikke har foretaget et specifikt lovvalg i deres samhandelsaftale. For i sådanne tilfælde er der særlige lovvalgsregler, som vil skulle afgøre spørgsmålet om, hvilket lands regler der skal anvendes. Og hvem skal foretage den lovvalgsvurdering. Skal de danske myndigheder gøre det? Med andre ord har virksomhederne ikke fuld klarhed over, hvad der gælder,” siger Christian Monberg og tilføjer, at problemet understreges af, at overtrædelser er strafbare.

”Det svarer til, at du kører til højre for rødt i lyskrydset og ikke ved, om det kan straffes, for du ved ikke efter hvilket lands regler, spørgsmålet skal afgøres.”

Endelig hæfter de to eksperter sig ved, at selv simple, uagtsomme overtrædelser af reglerne er strafsanktioneret:

”Udgangspunktet i Danmark er, at groft uagtsomme overtrædelser af særlovgivningen er strafbart. Det udgangspunkt bevæger man sig væk fra med dette lovudkast. Det kan der givetvis være grunde til, men fra en retssikkerhedsmæssig vinkel stiller det så meget desto mere krav til, at reglerne er klare og præcise, så virksomhederne ikke efterlades med tvivl om, hvad der gælder hvornår,” understreger Simon Evers.